Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Kæmpesuccesen Jagtsæson får en 2’er!

Kreditering: Andreas Bastiansen

Mille Dinesen, Stephania Potalivo og Lærke Winther har igen hovedrollerne, når JAGTSÆSON 2 – I MEDGANG OG MODGANG får biografpremiere op til efterårsferien næste år.

Da komedien Jagtsæson i 2019 fik biografpremiere tog Mille Dinesen, Stephania Potalivo og Lærke Winther som veninderne Eva, Bella og Marlene Danmark med storm. En latterorkan blæste gennem landet, og næsten en halv million danskere indløste billet til filmen i biografen. I dag kan Nordisk Film fortælle, at Eva, Bella og Marlene vender tilbage. Det gør de op til efterårsferien 2023, hvor JAGTSÆSON 2 – I MEDGANG OG MODGANG får biografpremiere 5. oktober.

Historien
Trioen Eva, Marlene og Bella er tilbage i en hylende morsom og tåkrummende 2’er, hvor bryllupsklokkerne får frit spil. Eva har mistet sit job, og det kører ikke rigtigt for hende. Til gengæld er Marlene blevet forfremmet, og Bella skal giftes med Evas eksmand – hvilket kun gør det hele værre. Men så øjner Eva muligheden for endelig at få sig et nyt job ved at arrangere Bellas polterabend. Det bliver på ingen måde den polterabend-weekend som Bella havde drømt om, og den ender bogstavelig talt i bål og brand. Eva må nu kæmpe for at holde sammen på både karriere, kærlighed og venskab i medgang og modgang.

Stjernehold
Nordisk Film Production har sikret sig et absolut stjernehold foran og bag kameraet til JAGTSÆSON 2 – I MEDGANG OG MODGANG. Foruden Mille Dinesen, Stephania Potalivo og Lærke Winther som den uforlignelige venindetrio er der også gensyn med bl.a. Lars Ranthe som Evas hospitalsklovn-kæreste Jan og Martin Bo Lindsten som Evas eksmand Steen, og i andre roller medvirker bl.a. Rasmus Botoft, Martin Greis-Rosenthal, Julie Agnete Vang og Olivia Borgels.

Bag kameraet står Peter Molde-Amelung, der tidligere har stået bag tv-serier som Sjit Happens og Blå bog for evigt og til efteråret får sin spillefilmsdebut med ungdomskomedien Jomfruer fra rummet.

JAGTSÆSON 2 – I MEDGANG OG MODGANG er skrevet af særdeles rutinerede Lars Mering & Claudia Boderke, som bl.a. også stod bag Jagtsæson og de tre Klassefesten-film. Filmen produceres af Tomas Radoor og Mette Høst Hansen for Nordisk Film Production med støtte fra Det Danske Filminstituts Markedsordning og FilmFyn, og den distribueres af Nordisk Film Distribution.

For yderligere information, kontakt undertegnede.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

Kontakt
Rikke Hesselholt, mobil: 28433993, mail: rikke@have.dk
Sara Jeppesen, mobil 22410048, mail: sara@have.dk 

Fakta om JAGTSÆSON

Rollelisten

  • Mille Dinesen - Eva
  • Lærke Winther - Marlene
  • Stephania Potalivo - Bella
  • Lars Ranthe - Jan
  • Martin Bo Lindsten - Steen
  • Rasmus Botoft - Anders
  • Martin Greis-Rosenthal – Jacob Martin
  • Olivia Borgels – Dorthe
  • Julie Agnete Vang – Karen
  • Og mange flere

Filmholdet

  • Instruktør: Peter Molde-Amelung
  • Manuskript: Lars Mering & Claudia Boderke
  • Producere: Tomas Radoor og Mette Høst Hansen
  • Executive Producer: Henrik Zein
  • Line Producer: Karina Kirkeby
  • Fotograf: Brian Curt
  • Production Designer: Andreas Bach Harboe
  • Chefsminkør: Tina Helmark
  • Chefkostumier: Rikke Simonsen
  • Klipper: Lars Wissing
  • Sound Designer: Nino Jacobsen
  • Komponist: Jeppe Kaas
  • Produktionsselskab: Nordisk Film Production A/S
  • Distributør: Nordisk Film Distribution A/S
  • Støtte: Det Danske Filminstitut v. Markedsordningen og Film Fyn
  • Premieredato: Den 5. oktober 2023
  • Distribution: Nordisk Film Distribution

Emner

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark