Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Jeanett Albeck gentager successen som vært for Blixenprisen 2023


Kreditering: Camilla Winther

Den 20. juni uddeles den prestigefulde Blixenprisen for syvende gang. Værtsrollen indtages for andet år i træk af performer og komponist Jeanett Albeck, som fra scenen i Pressen (Politikens Hus) vil føre publikum gennem de i alt 15 priser, der hver især hylder de største bidrag til dansk litteratur anno 2022.

For syvende gang hylder Blixenprisen det bedste indenfor dansk litteratur, når i alt 15 priser skal uddeles i Pressen, Politikens Hus den 20. juni 2023. På scenen er det performer og komponist Jeanett Albeck, der styrer slagets gang som vært gennem hele prisuddelingen, når forfattere, oversættere, boghandlere, formidlere, illustratorer og nye talenter skal hædres.

"Det er en ære at få lov til at være vært for Blixenprisen igen i år. Jeg glæder mig til at fejre alle de fantastisk dygtige forfattere, formidlere og nye talenter, som gør en forskel i litteraturbranchen - og for hele samfundet”, lyder det fra Jeanett Albeck, som utvivlsomt vil diske op med både humoristiske og musikalske perler fra sit bagkatalog undervejs i showet.

Revitalisering af Blixenprisen
Blixenprisen 2023 viderefører det nye og opdaterede format, som med stor succes blev lanceret sidste år. Det nye format indebærer bl.a. et øget fokus på populærlitteratur og har indstiftet fem nye priser: Årets Krimi, Årets Biografi, Årets Roman, Årets Ærespris samt en ny hovedpris på 50.000 kroner - Årets Bog - som gives til en dansk forfatter, der med sit litterære virke har udvist exceptionelt talent og var aktuel med en bogudgivelse i 2022. Prisen kan således uddeles inden for alle genrer, så længe der er tale om en fremragende og skelsættende bog. I forlængelse heraf er alle prissummerne ensrettet på de resterende 14 priser, for at komme den symbolske rangordning af genrerne til livs.

Et andet aspekt af det opdaterede format er etableringen af en professionel jury med repræsentanter fra alle dele af bogbranchen. Blixenprisens jury 2023 består af:
Andreas Nordkild Poulsen (udstillingsleder, Bogforum), Christian Kaaber (litteraturhistoriker og antikvarboghandler), Tyge Brink (forlagssekretær), Tomas Lagermand Lundme (forfatter), Dorthe Chakravarty (historiker og forfatter), Jes Stein Pedersen (litteraturredaktør, Politiken), Rasmus Hastrup (oversætter og forfatter), Lise Vandborg (chefredaktør, Litteratursiden), Rikke Villadsen (illustrator og forfatter), Lars Bukdahl (litteraturkritiker, WA), Peter Laugesen (forfatter) og Mette Moestrup (digter og forfatter).

I forfatterforeningerne glæder man sig over branchens positive respons på det nytænkte format:
"Sidste år lancerede vi som bekendt et nyt format med en række nye priser og forslag fra branchen. Det viste sig at være en succes og præcis den revitalisering, Blixenprisen havde brug for. Prisuddelingen er nu langt mere gennemskuelig og bredt dækkende for bogmarkedet som helhed. At vi så tilmed er så heldige at Jeanett Albeck vil være vært for Blixenprisen endnu engang, lover kun endnu bedre for dette års prisfest”, lyder det fra Claus Ankersen og Morten Visby, formænd for hhv. Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening, der står bag Blixenprisen.

Presseakkreditering
Blixenprisen afholdes i år d. 20. juni 2023 i Pressen i Politikens Hus. Presseakkreditering kan tildeles ved henvendelse til nedenstående kontakt.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Anja Linnet // anja@have.dk // 22 65 53 48
Sara Jeppesen // sara@have.dk // 22 41 00 48
Picasa Emily Askjær Grand // picasa@have.dk // 30 13 88 80

Spar Nord Fonden er hovedsponsor for Blixenprisen
Samarbejdet om, bogstavelig talt, at sætte pris på det bedste indenfor dansk litteratur, startede allerede i 2016. Spar Nord Fonden holder fast i at ville medvirke til at skabe værdifulde fællesskaber, hvor man hører til og føler sig som en del af noget betydningsfuldt – og hvor det gælder om at samle mennesker om de interesser, der beriger dem og som byder på helt særlige oplevelser. Derfor støtter vi litteraturen.

Blixenprisen er støttet af:
Spar Nord Fonden, Statens Kunstfond, Gyldendal, Gads Forlag, People’s, JP - Politikens Forlag, Alpha Forlag, Modtryk, Alvilda og Grif, Grønningen1, GUTKIND, Danske Forlag, Bibliotekarforbundet, Danmarks Biblioteksforening, Litteratursiden og SAXO.

De 15 priser der uddeles ved Blixenprisen 2023
Årets Roman, Årets Krimi, Årets Biografi, Årets Faglitterære Udgivelse, Årets Børneudgivelse, Årets YA-Udgivelse, Årets Lyrik/Digtsamling, Årets Illustrerede Udgivelse, Årets Ærespris, Årets Talent, Årets Boghandel, Årets Oversatte Udgivelse, Årets Indsats For Litteraturformidling, Året Lydbogsindlæser og hovedprisen: Årets bog.

Læs mere på http://blixenprisen.dk/

Spar Nord Fonden

Emner

Kategorier

Kontakt

Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark