Gå til indhold
Kreditering: Helle Moos
Kreditering: Helle Moos

Pressemeddelelse -

Jan Neiiendam bliver ny adm. direktør for Vision Denmark

Vision Denmark – Danmarks erhvervsklynge for den digitale visuelle industri - har fundet sin nye adm. direktør. Den 1. januar 2020 overtager den nuværende vicedirektør for Producentforeningen Jan Neiiendam chefposten fra Thomas Gammeltoft.

Vision Denmark er en privat forening, og blev stiftet den 1.1 2019 af bl.a. Producentforeningen, Nordisk Film, SYBO, Unity Technologies og en rækker stærke regionale organisationer som bl.a. Filmby Aarhus, FilmFyn og The Animation Workshop i Viborg. Foreningen arbejder for at samle virksomheder indenfor spil, film, TV, animation og nye teknologier som VR & AR og skabe vækst i deres omsætning og beskæftigelse. Vision Denmark er en medlemsorganisation, der også formidler og driver innovationsprojekter og partnerskaber mellem private virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører.

I 2020 bliver Jan Neiiendam bl.a. ansvarlig for at opbygge et sekretariat og implementere et nyt offentligt / privat samarbejde mellem Vision Denmark & Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der har netop givet tilsagn om støtte til at udvikle den spirende danske styrkeposition inden for spil, film & animation og samle virksomheder fra hele landet i én klynge. Regeringen har desuden med Vækstplanen for de Kreative Erhverv sat fokus på og afsat midler til at forløse vækstmulighederne i den audiovisuelle industri.

Jan Neiiendam har været en af drivkræfterne bag etableringen af Vision Denmark. Han forlader med jobskiftet posten som næstformand for bestyrelsen i Vision Denmark, og erstattes af Producentforeningens nye adm. direktør Jørgen Ramskov. Han forlader desuden posten som vicedirektør i Producentforeningen.

Bestyrelsesformand for Vision Denmark Mathias Gredal Nørvig udtaler, at Jan Neiiendam med sin store erfaring og bredde er den rette profil til at løfte Vision Denmarks ambition om at være det naturlige samlingspunkt for alle aktører i den audiovisuelle industri med fokus på spil, film, tv, animation og XR samt for virksomheder, der udvikler samfundsnyttige løsninger til andre dele af erhvervslivet:

“Jeg er meget glad for, at Jan Neiiendam har sagt ja til at blive ny adm. direktør. Jans CV taler for sig selv og jeg kender ham som et menneske, der er utrolig motiveret for at hjælpe kreative sjæle og fremme dansk erhvervsliv, og så er det jo dejligt at han tilmed har både hjerne og hjerte for vores industri,” siger Mathias Gredal Nørvig.

Producentforeningens adm. direktør Jørgen Ramskov fortæller, at han glæder sig til det nye samarbejde med både Vision Denmark og Jan Neiiendam:

”Vision Denmark er en central del af Producentforeningens erhvervspolitiske arbejde. Med Jan får arbejdet en fremragende ambassadør og ildsjæl, der vil forløse danske indholdsproducenters vækstpotentiale. Jeg ser frem til at samarbejdet for at forbedre de erhvervspolitiske rammebetingelser, herunder at vi i Danmark får endnu flere til at uddanne sig og arbejde inden for spil, film og TV-produktion” udtaler Jørgen Ramskov.

Jan Neiiendam har siden 2009 været ansat i Producentforeningen, hvor han senest som konstitueret adm. direktør har arbejdet for at styrke brancheforeningens fællesskab og rådgivning for 125 medlemmer indenfor computerspil, film, animation og TV-produktion. Nu ser han frem til at bruge sine kræfter på at hjælpe endnu flere private virksomheder, der skaber arbejdspladser i hele Danmark:

”Jobbet som direktør i Vision Denmark ligger i naturlig forlængelse af det, jeg har arbejdet med i min karriere. Jeg glæder mig til at fokusere på udvikling af nye fællesskaber, mere talent, større vækst og flere arbejdspladser i hele Danmark. I min tid i Producentforeningen har jeg samarbejdet med mange talentfulde og passionerede mennesker, og jeg har haft det privilegium at arbejde for dem for at forbedre deres rammebetingelser og vækstplaner. Jeg ser frem til fortsætte dette arbejde og til at løfte opgaven sammen med mange gode kræfter forenet i Vision Denmark,” siger Jan Neiiendam.

Vision Denmark præsenteres for industrien og samarbejdspartnere hos Nordisk Film d. 18. november 2019 med efterfølgende reception kl. 17-18.30.


Jan Neiiendam – blå bog.

2019: Konstitueret Adm. direktør Producentforeningen

2013: Stifter og formand for bestyrelsen af foreningen Interactive Denmark, interesseorganisation for spilbranchen i Danmark.

2009: Ansat i Producentforeningen, bl.a. med ansvar for projektet Computerspilzonen, og i 2015 ansat som Vicedirektør samme sted.

2002–2008: Adm. Direktør, Egmont Serieforlaget

2000–2002: Konsulent, Icon Medialab

1996-1999: Category Manager, Hasbro Nordic

1994-1996: Produktchef, Sadolin Farver

Cand Merc. International business, CBS (Handelshøjskolen i København) 1994.
INSEAD, ”Competitive Strategy”, executive education program (2008)
London Business School, ”Finance for Senior Managers”, executive education program (2006)
Egmont young manager ledertræningsprogram (2003)

50 år (født 19.11 1968)
Gift med Anja Neiiendam, direktør Center for Ledelse, som han har fire børn sammen med.

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark