Gå til indhold

Pressemeddelelse -

I dag offentliggøres hovedtrailer og plakat til storfilmen DE FORBANDEDE ÅR 2

Den 21. april har den længe ventede storfilm DE FORBANDEDE ÅR 2 landsdækkende premiere i Danmark. Hermed sættes punktum for Anders Refns store epos om 2. Verdenskrig og dens nådesløse greb om en dansk familie under besættelsen i årerne 1943-1945.

DE FORBANDEDE ÅR 2 er efterfølgeren til De forbandede år, som var en stor succes. Filmen er blevet set af ca. en million mennesker og vandt sidste år hovedprisen ved International Film Festival of India. Derudover modtog Bodil Jørgensen Svend-prisen for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i filmen.

DE FORBANDEDE ÅR 2 byder på et gensyn med en lang række af skuespillerne fra første film, herunder Bodil Jørgensen, Jesper Christensen, Mads Reuther, Gustav Dyekjær Giese, Sara Viktoria Bjerregaard Christensen, Lue Dittmann Støvelbæk og Sylvester Byder i de bærende roller.

I dag løfter Space Rocket Nation, Vulkan Film og Scanbox Entertainment sløret for filmens hovedtrailer og plakat, hvor vi følger Familien Skovs dramatiske skæbne i de sidste år af krigen, og alt sættes på spidsen…

Trailer kan se her

Traileren kan downloades her

Plakaten er vedhæftet

Handlingen

Familien Skov er splittet. Aksel, der tilsluttede sig Modstandsbevægelsen, er gået under

jorden og fra at være en idealistisk amatør, udvikler han sig til at blive en hårdkogt partisan. Karl kæmper for sit livsværk på sværere og sværere betingelser, og da samlingsregeringen kollapser, er han pludselig uden politisk opbakning og må tage alle forbehold for at sikre en fremtid for familien - også på den anden side af krigen. Det sætter forholdet til Eva under pres. Hun har hele tiden har haft svært ved sin mands samarbejde med besættelsesmagten.

Den stigende modstand mod besættelsen og tyskernes øgede brutalitet får fatale følger for familien…

Det stærke hovedcast samles igen
Space Rocket og Anders Refn kan glæde sig over at have fået hele hovedcastet fra første film med i opfølgeren. I DE FORBANDEDE ÅR 2 får særligt stortalentet Mads Reuther en fremtrædende rolle som modstandskæmperen Aksel. Mads Reuther medvirkede også i De Forbandede År og har desuden kunnet opleves i I blodet (2016), Herrens Veje (2017-2018), Noget om Emma (2020), Afdeling Q-filmen Marco Effekten (2021) og HBO-serien Kamikaze (2021). Ligeledes bliver det et gensyn med de unge stortalenter Gustav Dyekjær Giese, Sara Viktoria Bjerregaard Christensen, Lue Dittmann Støvelbæk og Sylvester Byder.

Også Jesper Christensen og Bodil Jørgensen er tilbage i DE FORBANDEDE ÅR 2 som Karl og Eva Skov. Jesper Christensen regnes for en af Danmarks største skuespillere, der har høstet stor anerkendelse for roller i film som Bænken (2000), Arven(2003) og Drabet (2005), En Familie (2010), Kongens Valg (2016), som Mr. White i tre James Bond-film, Michael Noers Før Frosten og senest i Lille Sommerfugl (2020). Over for ham spiller Bodil Jørgensen, der også har markeret sig fra et væld af roller på film, TV i revy og på teater, som f.eks. Idioterne (1998), Hævnen (2010), Hvidstengruppen (2012), Aldrig mere morgen (2017), Hvor kragerne vender (2021) og nu Hvidstengruppen II – De efterladte (2022).

Det kreative hold bag filmen
Også bag kameraet er der gensyn med en række af nøglefunktionerne fra De Forbandede År, hvor Anders Refn igen indtager instruktørstolen. Manuskriptet til DE FORBANDEDE ÅR 2 er skrevet i tæt samarbejde mellem Anders Refn og nyligt afdøde Flemming Quist Møller. Filmen produceres af Lene Børglum for Space Rocket Nation i samarbejde med Anders Refn hos Vulkan Film og distribueres herhjemme af Scanbox Entertainment. Den er blevet til med støtte fra Det Danske Filminstitut v/ Markedsordningen, TV 2 Danmark, FilmFyn og Nordisk Film & TV Fond.


HAVE Kommunikation & PR

For yderligere kontakt venligst:

Rikke Hesselholt / rikke@have.dk/ 28433893

Emilie Selin/ emilie@have.dk/26114104

Fakta om DE FORBANDEDE ÅR 2

  • Instruktør: Anders Refn
  • Manuskriptforfattere: Anders Refn og Flemming Quist Møller
  • Producent: Lene Børglum og Anders Refn
  • Produktionsselskab: Space Rocket Nation ApS & Vulkan Film ApS
  • Produceret med støtte fra: Det Danske Filminstitut & TV 2 Danmark, FilmFyn & Nordisk Film & TV Fond
  • Distribution: Scanbox Entertainment
  • Premiere: Den 21. april 2022

Rolleliste

  • Karl Skov: Jesper Christensen
  • Eva Skov: Bodil Jørgensen
  • Aksel Skov: Mads Reuther
  • Michael Skov: Gustav Dyekjær Giese
  • Helene Skov: Sara Viktoria Bjerregaard
  • Knud Skov: Lue Dittmann Støvelbæk
  • Valdemar Skov: Sylvester Byder
  • Annelise: Pernille Højmark
  • Aage: Steen Stig Lommer
  • Liva: Kathrine Thorborg Johansen
  • Georg: Paul Hüttel
  • Agnes: Julie Agnete Vang
  • Gustav: Peter Eggers
  • Kalle: Claes Malmberg
  • Ove: Jesper Zuschlag
  • Louise: Patricia Schumann
  • Granny: Anne Marie Helger
  • Henrik: Anders Heinrichsen
  • Sara: Birthe Neumann
  • Minister Bang: Peter Schrøder
  • Direktør Berg: Tommy Kenter
  • Arne Nordborg: Allan Olsen
  • Kurt: Ulver Skuli Abildgaard
  • Britta: Lisa Carlehed
  • Sten: Lars Simonsen
  • Mortensen: Jesper Lohmann
  • Leif: Magnus Juhl Andersen
  • Dr. Koch: Ulrich Hoppe
  • Oluf: Søren Lenander
  • Johnny: Nicklas Søderberg Lundstrøm
  • Bent: Nikolaj Hess
  • Jazzmusiker 1: Mikkel Hess
  • Jazzmusiker 2: Anders Christensen
  • Ipsen: Klaus Messerchmidt Juhler
  • Tysk officer 1: Mikkel Mastek
  • Tysk officer 2: Lars Alling Pedersen
  • Eskebjerg: Claus Flygare
  • Jørgensen: Mads Kruse
  • Svendsen: Lukas Miklik-Stolar
  • Raimund: Jonas von Lingen
  • Dieter: Kai Holzapfel
  • Walther: Niklas Herskind
  • Henning Langå: Nicolai Jandorf
  • Ellinor: Susanne Heinrich
  • Hr. Petersen: Niels Anders Thorn
  • Lorentzen: Søren Poppel
  • Nymand: Lukas Toya
  • Schimmel: Mads Hjulmand
  • Jyden: Mads Lisby
  • Sigurd: Mogens Holm
  • Morten: Benjamin Hviid
  • Skousen: Malte Joe Frid-Nielsen
  • Jacob: Jacob August
  • Elo Rasmussen: Troels Thorsen
  • Jan Skærbæk: Martin Frislev Ammitsbøl
  • Leder: Sebastian Bull
  • Lægen: Lado Hadzic
  • Graveren: Jens Blegaa
  • Manden: Troels Thorsen
  • Lægen 2: Teis Bayer
  • Norsk officer: Henrik Holmen
  • Arbejder 2: Martin Frislev Ammitsbøl
  • Engelsk pilot: Jesper Hagstrup
  • Portør: Eskil Tonnesen

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark