Gå til indhold
Sidste års vinder af Teaterflisen, Mick Øgendahl (Foto: Dan Møller)
Sidste års vinder af Teaterflisen, Mick Øgendahl (Foto: Dan Møller)

Pressemeddelelse -

Hvem skal vinde jubilæums-Teaterflisen 2022?

I år fejrer Teaterflisen 25-års jubilæum, og hele landet er med til at bestemme vinderen af ’Folkets Teaterpris’ 2022. Afstemningen er nu åben.

Afstemningen om, hvem der skal modtage den 25. udgave af Teaterflisen, er nu åben. Den traditionsrige prisuddeling på Frederiksberg er i år en ganske særlig af slagsen, fordi begivenheden både fejrer jubilæet for den anerkendte pris og indgår som et højdepunkt af fejringen Dansk Teater 300 år. Hele landet er med til at bestemme den endelige vinder af prisen, der uddeles for en særlig bemærkelsesværdig scenekunst-præstation i det forgangne år.

Dobbelt op på jubilæum
Ikke bare Teaterflisen kan fejre jubilæum i år. Dansk teater kan også hejse flaget, da det i år er præcis 300 år siden, der første gang blev spillet teater på dansk. Der er derfor lagt i ovnen til den helt store fejring ved dette års prisuddeling med hele 10 kendte scenekunstnere blandt de nominerede.

Hele herligheden løber af stablen 30. september ved det store festarrangement fra kl. 15-17 på Frederiksberg Allé. Alle er velkomne til en folkelig fejring af scenekunsten med musik, fadøl og højt humør, når vinderen får afsløret sin flise på Danmarks svar på ”Walk og Fame” - sådan som det er blevet gjort de seneste 25 år.

De nominerede til Teaterflisen 2022
Stem på din favorit og vær med til at bestemme, hvem der skal gøre tidligere prominente vindere, såsom Ghita Nørby, Mads Mikkelsen, Trine Dyrholm og Silas Holst, selskab på fortovet på Frederiksberg Allé.

De ti nominerede til Teaterflisen 2022 er; Preben Kristensen, Sofie Gråbøl, Henrik Koefoed, Karen Lise Mynster, Niels Ellegaard, Lone Hertz, Nis Bank Mikkelsen, Kirsten Olesen, Lars Knutzon og Sonja Oppenhagen.

Læs mere om de nominerede og stem på teaterflisen.dk.

For yderligere kontakt – skriv eller ring til direktør for Dansk Teater, Peter Mark Lundberg, på peter@danskteater.org, tlf.: 30 52 68 59

Emner

Kontakt

Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark