Gå til indhold
På billedet ses den ukrainske danserinde Yekateryna Kuznetsova
På billedet ses den ukrainske danserinde Yekateryna Kuznetsova

Pressemeddelelse -

Holstebro Dansekompagni igangsætter unikt samarbejdsprojekt med fire ukrainske dansere

Den 9. marts 2022 holdt kulturministeren et stormøde med fokus på den særlige rolle, som kunsten og kulturen spiller i forhold til at støtte og hjælpe Ukraine og ikke mindst de mange flygtninge, der i disse dage tvinges til at forlade deres land. I forlængelse deraf indleder Holstebro Dansekompagni og Holstebro Teater sammen med deres sponsorer nu et unikt kunstnerisk samarbejdsprojekt med fire ukrainske dansere, der bliver ansat i kompagniet fra den 21. marts 2022. Samarbejdsprojektet vil de kommende måneder afføde en forestilling og særlige danseaktiviteter for ukrainske flygtninge.

Holstebro Dansekompagni og Holstebro Teater kan i dag offentliggøre, at de indleder et nyt kunstnerisk samarbejde med fire professionelle dansere fra Ukraine, der alle bliver en del af kompagniet allerede fra den 21. marts 2022. Samarbejdet har i første omgang en periode på tre måneder og består af to dele: Danseforestillingen ”Mit stille hjem” og ”Tanets-aktiviteter”, hvor der tilbydes danseaktiviteter til flere forskellige aldersgrupper med undervisning på ukrainsk.

Ambitionen er at få de fire dansere til Danmark den 18. marts, og på blot to dage er der allerede indgået aftaler med den 28-årige danserinde fra Kyiv Modern Ballet, Yekateryna Kuznetsova, den kun 20-årige danserinde, Yekateryna Bysheva, der er studerende ved Kyiv National University of Culture and Arts i dans og koreografi og den 21-årige danselærer og danserinde, Oleksandra Maksimchuk.

Holstebro Dansekompagni arbejder i disse dage hårdt på at planlægge dansernes indviklede rejser til Danmark – flere er allerede flygtet fra Ukraine og opholder sig forskellige steder i Europa, mens nogen fortsat befinder sig i Kyiv.

Et kunstnerisk møde mellem dansk og ukrainsk kultur
Den første danseforestilling i samarbejdet er allerede under udvikling og bærer arbejdstitlen ”Mit stille hjem”. Den får premiere den 2. juni 2022 som en del af Holstebro Open Air.

Med ”Mit stille hjem” vil Holstebro Dansekompagni i tæt samarbejde med de fire ukrainske dansere skabe en forestilling, hvor dansk og ukrainsk dans, musik og forfatterskab mødes.

Forestillingen vil bl.a. tage udgangspunkt i digte af den folkekære ukrainske forfatter, Lina Kostenko, der bl.a. var blacklistet af det ukrainske kommunistparti i 1970 og 80´erne for sit standpunkt mod Sovjetunionen. Musikken vil være af den danske komponist August Enna. ”Mit stille hjem” arbejder med tematikker såsom hjem, tab, håb og den menneskelige modstandskraft.

Overskuddet går til gratis teateroplevelser for ukrainske flygtninge
Dansernes personlige historier fra det krigsramte land og deres rejser til Danmark vil have stor betydning for udformningen af forestillingen og indholdet.

Intentionen og visionen er at skabe et nutidigt, rørende og opsigtsvækkende værk, der både hylder den ukrainske kunst og fremmer mødet mellem de to kulturer. Desuden skal den iscenesættes med en bevidsthed omkring den aktuelle situation i Ukraine.

”At skabe et værk af denne karakter er for os en demonstration af de mange værdier om demokrati og frihed, som vi i disse tider hverken kan eller må tage for givet. Vi bruger kunsten til det, som den helt enestående kan – nemlig til at udtrykke, bearbejde og formidle følelser, stemninger og fortællinger, der gør os klogere på os selv og hinanden.” forklarer David C. Price, der er den ene af Holstebro Dansekompagnis to kunstneriske ledere.

Overskuddet fra forestillingen vil teatret donere med formålet om at kunne tilbyde gratis teateroplevelser for de ukrainske flygtningebørn- og kvinder.

Teaterdirektør: Helt naturligt, at dansekompagniet fører an
Foruden forestillingen vil Holstebro Dansekompagni og de fire dansere også stå bag såkaldte ’tanets-aktiviteter’ – ’tanets’ direkte oversat fra ukrainsk betyder ’dans’. Da mange flygtninge fra Ukraine formodentlig snart vil ankomme til Danmark, er det kompagniets ønske at tilbyde danseaktiviteter for flere forskellige aldersgrupper, hvor undervisningen foregår på ukrainsk.

Dansekompagniet hører under Holstebro Teater, og direktør Anders Jørgensen udtaler følgende om de særlige initiativer for og med ukrainere:

”Kulturministeren har opfordret kulturlivet til at gøre sit for at hjælpe til under disse tragiske omstændigheder. Derfor er det helt naturligt, at vi træder til, for vi har både ressourcerne og viljen til at gøre en forskel for de krigsramte ukrainere. Holstebro er et epicenter for dans, og derfor er det helt naturligt, at det er vores fantastiske dansekompagni, der fører an med dette initiativ. Forhåbentlig får vi skabt et forbilledligt eksempel på, hvordan kunsten og kulturen kan gøre en altafgørende forskel i en situation som den, det globale samfund nu står i.”

Holstebro Dansekompagni og Holstebro Teater har sammen med deres sponsorer allerede formået at afsætte 240.000 kroner til samarbejdet.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere, kontakt venligst:
Sofie Klindrup / sofie@have.dk / 25 48 37 49
David Price / dcp@musikteatret.dk/ 53 53 60 10

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark