Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Hjælp Anders And & Co. med at kåre Danmarks bedste skolelærer



I nyeste udgave af Anders And & Co. kan læserne nominere deres yndlingslærer til titlen som Danmarks bedste skolelærer. Vinderen får æren, bliver tegnet ind i bladet og får en særlig rolle i Andeby. Nominér din lærer inden 1. marts.

Kender du en lærer, der altid er klar med støtte, gode råd og opmuntrende ord? En lærer, der er fantastisk til at fortælle dårlige vittigheder og synes, det er en fest at kaste remoulademadder på tavlen? Eller en lærer, der bare er enestående til at undervise og gør skoledagen til en fornøjelse?

I Anders And & Co. nummer 5, der udkommer torsdag den 30. januar, skyder Anders And-bladet en stor konkurrence i gang. Her får læserne mulighed for at nominere deres skolelærer til titlen som Danmarks bedste. Udover æren ved at kunne kalde sig Danmarks bedste skolelærer vil vinderen også blive tegnet ind i en historie senere på året og hyldet af eleverne på Andeby Skole.

Anders And & Co. opfordrer alle børn til at nominere en lærer, der skiller sig ud og gør skoledagen til en særlig god oplevelse. Der er plads til både den ene og den anden type lærer.

Vinderen vil blive “andeficeret”

Svend Skytte, redaktør for Anders And & Co., fortæller:

”Der findes en masse fremragende skolelærere i Danmark, og det vil vi gerne hylde i Anders And-bladet. Jeg håber og tror, at vi vil se en række forskellige nomineringer. Nogle mener måske, at den bedste lærer er den, der støtter, motiverer og hjælper elever, der har det svært i skolen. Andre synes, at den bedste lærer er den, der er fantastisk til at lære fra sig, så man næsten føler sig som et geni efter en lektion – og så er der dem, der vægter helt andre kvaliteter højest”, udtaler Svend Skytte og tilføjer:

“Det er så op til Anders And-bladets redaktion at vælge den lærer, som skiller sig mest ud, så vi kan kåre personen som Danmarks bedste! Jeg glæder mig helt vildt til at hylde vores skolelærere, og jeg ville ønske, jeg selv havde haft muligheden for det.”

Vinderen af konkurrencen bliver kåret som Danmarks bedste skolelærer og vil senere på året blive “andeficeret” – altså tegnet som en and eller hund – og optræde i en historie som Rip, Rap og Rups lærer på Andeby Skole.

For at deltage i konkurrencen skal man skrive til Anders And-bladet og fortælle, hvorfor ens lærer er den bedste i Danmark. Man kan både nominere som enkeltperson eller som en hel klasse og sende sin nominering til bladredaktionen@andeby.dk senest den 1. marts 2025.


Fotos
Kan downloades her.
Kreditering: ©Disney/Story House Egmont

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst:
Jesper Bæk Nielsen, jesper@have.dk, 23 27 02 97
Rose Daugaard Knudsen, rose@have.dk, 20 90 20 23

Emner

Kategorier

Kontakt

Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektkoordinator 20902023
Media Content Panel
Anders And_Kreditering ©Disney_Story House Egmont.jpg
Anders And_Kreditering ©Disney_Story House Egmont.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
7015 x 8772, 7,35 MB
Download
Media Content Panel
Skolestart_Kreditering ©Disney_Story House Egmont.jpg
Skolestart_Kreditering ©Disney_Story House Egmont.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1772 x 1235, 668 KB
Download
Media Content Panel
Tegner_Kreditering ©Disney_Story House Egmont.jpg
Tegner_Kreditering ©Disney_Story House Egmont.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3348 x 3336, 2,36 MB
Download
Media Content Panel
klasse_ Kreditering ©Disney_Story House Egmont.jpg
klasse_ Kreditering ©Disney_Story House Egmont.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1209 x 553, 480 KB
Download
Media Content Panel
tilbage-til-skole_Kreditering ©Disney_Story House Egmont.jpg
tilbage-til-skole_Kreditering ©Disney_Story House Egmont.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
5676 x 3633, 2,44 MB
Download
Media Content Panel
Raptus-ved-tavle_Kreditering ©Disney_Story House Egmont.jpg
Raptus-ved-tavle_Kreditering ©Disney_Story House Egmont.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
2443 x 1917, 1,03 MB
Download

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark