Gå til indhold
Grøn 2022. Fotograf: Morten Rygaard
Grøn 2022. Fotograf: Morten Rygaard

Pressemeddelelse -

Historisk tidligt: Grøn i Næstved er udsolgt!

Tuborg og Muskelsvindfonden kan i dag melde udsolgt til Grøn i Næstved, hvilket aldrig før er sket så tidligt på året. Foruden Næstved er der allerede meldt alt udsolgt i Valby, men der erstadig billetter tilbage, når turnéen besøger Aarhus, Tårnby, Kolding, Aalborg, Esbjerg, og Odense.

Når den traditionsrige koncertkaravane Grøn rykker på græs til sommer, bliver det med en historisk god start på billetsalget, at Tuborg og Muskelsvindfonden kan fejre 40 festlige år med god livemusik, kolde fadøl og et overskud, der går til Muskelsvindfonden. På det tidligste tidspunkt nogensinde meldte arrangørerne allerede den 21. juni udsolgt til afslutningskoncerten i Valby, og i dag kan arrangørerne så melde udsolgt til koncerten i Næstved den 29. juli.

Den historisk stærke tilslutning får smilet frem hos Theis Petersen, som er indsamlingschef i Muskelsvindfonden:

”Vi kunne ikke have drømt om en bedre start på Grøn 2023. Jeg er utrolig taknemmelig for den store og fantastiske opbakning. Vi glæder os ekstremt meget til at rulle ud i det grønne landskab for at fejre 40 år med Grøn med danskerne. Derfor er det med stolthed og taknemmelighed, at vi nu allerede kan melde anden by på turnéen fuldkommen udsolgt.”

Billetsalget går stærkt i alle byer, hvor publikum kan opleve Andreas Odbjerg, Artigeardit, AQUA, Benjamin Hav og Familien, Medina, MØ, L.O.C. og Saveus. Man kan sikre sig en billet til de resterende koncertbyer på https://groenkoncert.dk/billetter/.

En fest, der stadig gør en forskel
Hos både Tuborg og Muskelsvindfonden glæder man sig til at skabe nye sommerminder og oplevelser sammen med danskerne, når man fejrer 40 år med Grøn; hele tiden med det gode formål om at skabe plads til forskelle i samfundet for øje. Det vil blive markeret hele året og kulminerer med sommerens traditionelle koncertkaravane.

Grøn har i 40 år skabt en fest, der gør en forskel for mennesker med muskelsvind. Derfor uddeler Muskelsvindfonden også Plads til forskelle-prisen i samarbejde med Grøn. Dette års Plads til Forskelle-ambassadør er Benjamin Hav, som også er en del af årets line-up. Benjamin Hav har traditionen tro også designet årets Plads til forskelle t-shirt, som er udviklet i samarbejde med hummel, NOVA og Grøn. For første gang i prisens historie kunne Muskelsvindfonden tidligere på sommeren melde t-shirten udsolgt.

Se turnéplanen herunder. Billetter og yderligere information om Grøn 2023 kan findes på groenkoncert.dk.

For pressehenvendelser, kontakt venligst:
Peter Pishai Storgaard · peter@have.dk· 28 49 33 86
Sofie Klindrup · sofiek@have.dk· 25 48 37 49

Om Grøn
I fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden med Grøn skabt musikalske oplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Grøn er en fest der gør en forskel! Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde med at skabe Plads til forskelle, hvilket har til formål at skabe større mangfoldighed i det danske samfund. I 2022 kunne Grøn endelig vende tilbage efter to års aflysninger på grund af Covid-19. I år kan Tuborg og Muskelsvindfonden fejre 40 år med Grøn, når koncertkaravanen traditionen tro kommer rundt i hele Danmark.

Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse. Den blev skabt af og for mennesker med muskelsvind, men den er også 100vis af fantastiske pårørende, medarbejdere, engagerede samarbejdspartnere og mere end 1.000 frivillige, der er med til at sætte verden i bevægelse.

Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn, for i Muskelsvindfonden samler vi danskerne, mens vi samler ind til vores arbejde for mennesker med muskelsvind. Overskuddet går direkte til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.

Sammen med samarbejdspartnere samler Grøn også særskilt ind til en årlig Plads til forskelle-pris, som uddeles til et initiativ, som understøtter Muskelsvindfondens vision om “plads til forskelle”.

Om Tuborg
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden.

Tourplan 2023:
20. juli: Tårnby
21. juli: Kolding
22. juli: Aarhus
23. juli: Aalborg
27. juli: Esbjerg
28. juli: Odense
29. juli: Næstved
30. juli: Valby

Grøn på de sociale medier
Officielt hashtag: #Grøn23
Facebook: facebook.com/groenkoncert
Instagram: Groenkoncert
Snapchat: Groenkoncert
YouTube: Grøn Koncert
TikTok: Groenkoncert

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark