Gå til indhold
Foto: Morten Rygaard
Foto: Morten Rygaard

Pressemeddelelse -

Historisk Grøn-turné slutter med et brag – Tak for de større muskler

2024-udgaven af Grøn satte nye rekorder allerede inden turnéstart. For første gang nogensinde kunne Grøn nemlig melde alt udsolgt i alle otte byer, inden det hele gik i gang - tilmed med en publikumsrekord på 195.000 gæster. Det giver arrangørerne hos Tuborg og Muskelsvindfonden forhåbninger om et flot overskud efter en velafviklet turné, der sluttede i dag i et solbeskinnet Valby med 30.000 gæster.

Med historisk tidligt udsolgt, publikumsrekord, flot sommervejr under det meste af turnéen og fantastiske koncerter med nogle af landets største liveartister er Grøn 2024 en af de mest vellykkede udgaver af koncertturnéen.

Alt overskuddet fra Grøn går traditionen tro til Muskelsvindfonden, og den velafviklede turné skaber derfor stor glæde hos direktør i Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen, som udtaler:

Grøn 2024 har været en af de mest vellykkede koncerter i nyere tid, og de udsolgte koncerter påvirker vores økonomi i en positiv retning. Vi ser frem til at gøre det hele op, og det tegner til at blive et af de bedste resultater i Grøns 41-årige historie. Overskuddet går direkte til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til vigtig forskning,” siger direktør Henrik Ib Jørgensen og fortsætter:

“Grøn er dog meget mere end økonomi; det er også en platform, hvor vi synliggør vores arbejde med at skabe plads til forskelle - uden Grøn var vi ikke nået så langt med det arbejde. Samtidig er Grøn en stor mangfoldig arbejdsplads, hvor frivillige løfter en kæmpe opgave dag og nat. Vi skylder en stor tak til alle frivillige, artisterne og de mange festglade gæster, der har bidraget til at gøre Grøn 2024 til noget helt særligt.

Det forventede overskud giver Muskelsvindfonden større økonomiske muskler til at fortsætte fondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe plads til forskelle i samfundet - og meget mere.

For pressehenvendelser, kontakt venligst:
Peter Pishai Storgaard · peter@have.dk · 28 49 33 86
Picasa Emily Askjær Grand · picasa@have.dk · 30 13 88 80
Sofie Ugilt · sofieugilt@have.dk · 22 51 85 48

Om Grøn
I mere end fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden arrangeret Grøn og skabt musikalske liveoplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde med at skabe Plads til forskelle. I 2023 kunne Tuborg og Muskelsvindfonden fejre 40 år med Grøn. Traditionen tro kommer Grøn rundt i hele Danmark, og sidste år var det for første gang nogensinde med en totalt udsolgt koncertrække.

Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse, som kæmper for et bedre liv med muskelsvind. Muskelsvindfonden blev grundlagt i 1971 og er i dag en stærk organisation, som ikke bare samler mennesker med muskelsvind, men også for 1000vis af fantastiske pårørende, stærke samarbejdspartnere og engagerede frivillige.

Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn, for i Muskelsvindfonden samler vi ind til vores arbejde, mens vi samler på oplevelser. Overskuddet fra grøn går til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.

Om Tuborg 
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden.

Turnéplan 2024
18. juli: Tårnby (Udsolgt)
19. juli: Kolding (Udsolgt)
20. juli: Aarhus (Udsolgt)
21. juli: Aalborg (Udsolgt)
25. juli: Esbjerg (Udsolgt)
26. juli: Odense (Udsolgt)
27. juli: Næstved (Udsolgt)
28. juli: Valby (Udsolgt)

Grøn på de sociale medier
Officielt hashtag: #Grøn24
Facebook: facebook.com/groenkoncert 
Instagram: Groenkoncert 
Snapchat: Groenkoncert 
YouTube: Grøn Koncert 
TikTok: Groenkoncert

Emner

Kategorier

Kontakt

Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark