Gå til indhold
Foto: Alexander Håkansson
Foto: Alexander Håkansson

Pressemeddelelse -

Her er de nominerede til SERIES AWARDS 2023

Torsdag den 2. november løber SERIES AWARDS af stablen for tredje år i træk og i dag offentliggøres de nominerede. SERIES AWARDS uddeler i alt 11 priser i en række kategorier, der tilfalder både folkene bag og foran kameraet. Blandt det stærke felt i år dominerer særligt DR’s aktuelle serie ‘Huset’ med i alt seks nomineringer og ‘Killjoy’, som Emma Sehested Høeg står bag, med fire nomineringer. Vinderne afsløres til prisfesten, der afholdes i Aarhus, hvor årets værter, brødreparret og skuespillerne Andreas og Sebastian Jessen, igen vil guide publikum gennem aftenen.

SERIES AWARDS er prisfesten, der hylder serieformatet, og i dag kan sløret løftes for et stærkt felt af nominerede indenfor de i alt 11 kategorier.

Ni af kategorierne afgøres af en kompetent branchejury, mens Talentprisen vurderes af en særlig talentjury. Den sidste pris, Aarhus Seriepris, er en publikumspris og afgøres af stemmer, som kan afgives fra nu og frem til showet den 2. november.

Festivaldirektør, Felicia Elisabeth Jackson, fortæller:
“Vi startede SERIES AWARDS som et stædigt initiativ, der skulle manifestere den kulturelle gennemslagskraft, som serier har blandt publikum. Jeg er helt vildt stolt af, at vi står her på tredje år, og endnu en gang kan præsentere et helt vildt stærkt felt af nominerede, som rummer visionære, kreative og ambitiøse serieskabere. De bedste serier kommer fra Norden, og det vil vi gerne hylde!”

Højt niveau blandt de nominerede
Det er en branchekyndig jury, der har shortlistet de nominerede, og som i fællesskab skal finde frem til de stærkeste titler i de vidtfavnende kategorier.
Juryen består af film-og serieanmelderen Ann Lind Andersen, medierådgiveren Keld Reinicke, producer og medejer af Cosmo Film Rasmus Thorsen, leder af manuskriptuddannelsen på Den Danske Filmskole Kim Leona og Senior Executive Producer i Fiktion på TV 2 Pernille Bech Christensen.

Ann Lind Andersen fortæller:
“Danske serier står fortsat stærkt, og der sker nogle virkelig interessante nybrud inden for genren lige nu, hvor nye talenter strømmer til. Nomineringsfeltet til SERIES AWARDS i år er særligt præget af autentiske serier, der tager svære, dilemmafyldte tematikker op og bearbejder dem med enten drama eller humor. Det er fantastisk at se, at danske serieskabere udvikler sig hele tiden og jeg glæder mig så meget til at hylde dem til november!”

I dag løftes sløret også for de nominerede til Talentprisen, der gives til talenter eller kreative pionerer, som viser nye veje indenfor historiefortælling.
Bag de stærke navne står en særlig talentjury bestående af filmredaktør hos Soundvenue Jacob Ludvigsen, ansvarlig for TV Drama Vision hos Göteborg Film Festival Cia Edström samt sidste års vinder, skuespiller Marie Reuther.

De nominerede til Talentprisen er Youssef Wayne Hvidtfeldt for sin rolle som Sammi i ‘Huset’, Jonathan Tage Pedersen for sin rolle som Lau i ‘En af drengene’ og Selma Sol í Dali Pape for sin rolle som Tallulah i ‘Agent’.

Stem på din yndlingsserie
Publikumsprisen Aarhus Seriespris afgøres af stemmer, og det er åbent for alle at stemme på lige netop dén serie, som man elsker højest.

I 2021 vandt ‘Kastanjemanden’ publikumsprisen, mens den i 2022 gik til ‘Orkestret’. I år er i alt 15 forskellige danske serier nomineret, og det er muligt at stemme via linket her.

SERIES AWARDS showet bliver udviklet i samarbejde med Pineapple Entertainment, der også står bag blandt andet Zulu Awards og EchoPrisen, og publikum kan forvente et brag af en fejring. Prisoverrækkelsen er åben for alle med billet, og det er muligt at købe billet til både show og afterparty.

Billetter koster 150,- kroner og kan købes via linket her.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Sofie Klindrup · sofie@have.dk · 25 48 37 49
Josephine Støy Rusberg · josephine@have.dk · 53 62 86 08

De nominerede:
Bedste Miniserie

  • Killjoy, TV 2
  • Dansegarderoben, TV 2
  • Huset, DR

Bedste Forløbende Serie

  • Sommerdahl, TV 2
  • Tinka og sjælens spejl, TV 2
  • Den som dræber – fanget af mørket, Viaplay

Bedste Komedieserie

  • Killjoy, TV 2
  • Agent, TV 2
  • Sunday, YouSee

Bedste Krimiserie

  • DNA, TV 2
  • Den som dræber – fanget af mørket, Viaplay
  • Elvira, Viaplay

Bedste Manuskript

  • Ditte Hansen og Louise Mieritz, Dansegarderoben, TV 2
  • Mette Heeno, Carmen Curlers, DR
  • Lars von Trier og Niels Vørsel, Riget Exodus, Viaplay

Bedste Instruktion

  • Natasha Arthy, Carmen Curlers, DR
  • Frederik Louis Hviid og Michael Noer, Huset, DR
  • Ditte Hansen og Louise Mieritz, Dansegarderoben, TV 2

Bedste Skuespilpræstation

  • David Dencik, Huset, DR
  • Marie Bach Hansen, Dansegarderoben, TV 2
  • Emma Sehested Høeg, Killjoy, TV 2

Bedste Serie

  • Carmen Curlers, DR
  • Huset, DR
  • Dansegarderoben, TV 2

Best Nordic Series

  • Händelser vid vatten (Hændelser ved vand), SVT
  • Taelgia, SVT
  • Kids in Crime, TV 2 Norge

Talentprisen

  • Youssef Wayne Hvidtfeldt, Huset, DR
  • Jonathan Tage Pedersen, En af drengene, Viaplay
  • Selma Sol í Dali Pape, Agent, TV 2

Aarhus Seriepris – Publikumsprisen

  • Agent, TV 2
  • Carmen Curlers, DR
  • Dansegarderoben, TV 2
  • Den som dræber – fanget af mørket, Viaplay
  • DNA, TV 2
  • Elvira, Viaplay
  • En af drengene, Viaplay
  • Huset, DR
  • Julehjertets hemmelighed, DR
  • Killjoy, TV 2
  • Riget Exodus, Viaplay
  • Sommerdahl, TV 2
  • Sunday, YouSee
  • Tinka og sjælens spejl, TV 2
  • Minkavlerne, TV 2

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark