Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Hendricks, Kjersgaard og tre kulturministre føjes til programmet for dannelsesfestivalen RESONANS

Nu føjes der endnu flere stærke navne til programmet for dannelsesfestivalen RESONANS, som finder sted på Oure Højskole lørdag den 20. august 2022. Det drejer sig om Vincent Hendricks, Clement Kjersgaard og hele tre tidligere kulturministre – Elsebeth Gerner Nielsen, Jytte Hilden og Uffe Elbæk – som indtager scenen sammen med Troels Mylenberg. De vil alle diskutere og belyse RESONANS’ hovedtema: Dannelse i en digitaliseret verden.

RESONANS har allerede løftet sløret for et stærkt program, som byder på nogle af Danmarks skarpeste og mest inspirerende eksperter og kulturpersonligheder. Det gælder ikke mindst psykolog Svend Brinkmann, debattør Geeti Amiri, bestyrelsesformand Stine Bosse, skuespiller Thure Lindhart og debattør Khaterah Parwani.

Nu føjes endnu en vifte af stærke navne til dannelsesfestivalen. Det drejer sig om filosof Vincent Hendricks, tv-vært Clement Kjersgaard og hele tre tidligere kulturministre – Elsebeth Gerner Nielsen, Jytte Hilden og Uffe Elbæk – som indtager scenen sammen med journalist og nyhedsvært Troels Mylenberg.

Fokus på demokrati, dannelse og cancelkultur

Hendricks skal blandt andet diskutere woke- og cancelkultur, mens Clement Kjersgaard vil sætte demokratibegrebet i et dannelsesperspektiv. De tre kulturministre vil sammen med Mylenberg stille skarpt på den unikke danske højskoletradition under overskriften ’Fest eller fordybelse’.

Desuden er jurist og debattør Jacob Mchangama, forsker Gry Hasselbalch og podcastvært Anna Ingrisch sammen med de to højskoleforstandere Rasmus Meyer (Krogerup) og Simon Axø (Testrup) også føjet til programmet.

”Lidt af et scoop med tre kulturministre på samme scene”

Oure Højskoles forstander, Jasper Gramkow Mortensen, udtaler begejstret om tilføjelserne til programmet:

”Vi var allerede superstolte over det første kuld navne, vi kunne offentliggøre til RESONANS, så det er fantastisk at kunne tilføje endnu en vifte af stærke navne til programmet. Som inkarneret højskolemenneske glæder jeg mig især til Mylenbergs debat om højskolerne med de tre kulturministre. Vi ser det som lidt af at scoop, at vi får de tre samlet på samme scene, og det vil uden tvivl blive en livlig og inspirerende debat.”

Mange flere navne vil blive offentliggjort i de kommende uger. Følg med, læs mere og køb billetter til RESONANS 2022 på RESONANS.live. Følg RESONANS på Instagram via @resonans.live.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Stine Albrechtsen · stine@have.dk · 30 24 14 00
Marie Dam Nielsen · marie@have.dk · 29 93 62 66

Om RESONANS 2022

Begrebet ”dannelse” handler om alt det, der gør os til gode, oplyste og sociale mennesker. Men efterhånden som verden udvikler sig, ændrer vilkårene for dannelsen sig imidlertid også.

Derfor er der brug for en begivenhed som dannelsesfestivalen RESONANS, der kan sætte alt fra demokratiets udfordringer til nye opfattelser af kunst, køn, seksualitet og medmenneskelighed i nye, inspirerende perspektiver. Alt sammen med udgangspunkt i den digitaliserede verden, som mennesket i dag bebor.

Efter en succesrig debut i 2021 vil RESONANS igen i år byde på et overflødighedshorn af spændende debatter, samtaler og oplæg, hvor eksperter, meningsdannere, politikere og kulturpersonligheder diskuterer og perspektiverer dannelsesbegrebet fra et væld af vinkler.

Som i 2021 vil Oure Højskole danne rammen omkring festivalen, der i år fordeler sig ud over fire forskellige scener – herunder både Oures foredragssal og et udendørstelt, hvor man rigtigt kan mærke festivalstemningen.

RESONANS er sat i verden af en styregruppe bestående af Stine Bosse (bestyrelsesformand for TELE Greenland, Europabevægelsen og PlanBørnefonden), Thure Lindhardt (skuespiller), Lars Seeberg (direktør for see@art), Jasper Gramkow Mortensen (skoleleder og forstander for Oure Højskole) og Christian Have (debattør, kommunikationsekspert og indehaver af HAVE Kommunikation & PR).

Emner

Kategorier

Kontakt

Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark