Gå til indhold
Heartland fuldender programmet for 2025 og inviterer med Justin Timberlake i front til en festival, hvor kultur, kvalitet og kæmpekoncerter går op i en højere enhed

Pressemeddelelse -

Heartland fuldender programmet for 2025 og inviterer med Justin Timberlake i front til en festival, hvor kultur, kvalitet og kæmpekoncerter går op i en højere enhed

Når Heartland vender tilbage 12.–14. juni 2025 ved Egeskov Slot, er det med et program, der spænder bredere og dybere end nogensinde før. Alt er nøje kurateret med blik for kontraster og sammenhænge – fra Timberlake og afrikanske trommerytmer til ispinde i ølfad og samtaler om livets store spørgsmål. Heartland 2025 er både velkendt og fornyet og inviterer til en festivaloplevelse, der smager lidt af det hele og tør noget andet.

På hvilken anden festival kan du danse til Nik & Jay under åben himmel og næste dag høre Poul Nyrup Rasmussen og Naja Marie Aidt tale om at leve med det værst tænkelige – tabet af et barn? Hvor ellers kan du gå fra ølsmagning, oste-battle og slovensk Michelin-mad til en samtale mellem en DNA-forsker og en rockstjerne om, hvad det egentlig vil sige at lykkes? Heartland 2025 favner det hele. Det ekstravagante og det eksistentielle. Det brede og det smalle.

Dagens musikalske offentliggørelser tæller bl.a. Tinariwen, Peter Sommer, Breland, Albin Lee Meldau og Bye Bye Brenda – et felt af kunstnere, der på hver sin måde skubber til grænserne for genre og form. De føjer sig til et solidt musikprogram, der allerede rummer verdensstjerner som Justin Timberlake, Alanis Morissette og John Legend samt kendte navne som The The, Cat Power, Turboweekend, Efterklang og mange flere.

På madscenen Tasteland er der både kulinariske eksperimenter og hverdagskærlighed på menuen: Ana Roš fra Hiša Franko gæster festivalen med sin kompromisløse tilgang til lokale råvarer. Marie Holm og Camilla Plum serverer en særudgave af podcasten ’Ugen, der blev spist’. Hussein Mustapha byder på ispinde modnet på egetræsfade, og Eva Hurtigkarl samler Fyn i en gigantisk smørrebrødslagkage. Læg dertil en servering af ceviche, kaffegrumssvampe og samtaler om upcycling og fremtidens fødevarefilosofi.

Heartlands talks-program er igen i år et sted, hvor de store spørgsmål får plads. Samtalerne går tæt på de sprækker, tvivl og dilemmaer, der gør det svært at være menneske. To af vor tids mest toneangivende internationale forfattere gæster festivalen: Rachel Cusk, der med Omrids-trilogien og romanen Parade tager livtag med universelle tematikker som sorg, tab og skilsmisse, og nobelpristager Abdulrazak Gurnah, hvis dybtgående værker kredser om emner som migration, kolonialisme og tabt tilhørsforhold. Det er første gang, en Nobelprismodtager gæster Heartland, og tilsammen udgør de to forfattere et litterært højdepunkt med både international klasse og menneskelig dybde.

Side om side med de globale perspektiver står også de danske stemmer stærkt. Poul Nyrup Rasmussen og Naja Marie Aidt mødes i en samtale om det værst tænkelige, nemlig tabet af et barn. Jesper Binzer og Eske Willerslev undersøger fællestrækkene mellem videnskab og musik, og hvad det kræver at blive ved og blive klogere. Hella Joof og Anna Neye tager livtag med humor, men også mere alvorlige spørgsmål som hyggeracisme og identitetspolitik, og mødet mellem Per Arnoldi og Jokum Rohde dykker ned i arv og opgør. Hertil kommer en gallaopførsel af Dan Turèlls Vangede billeder og en liveudgave af Weekendavisens brevkasse Mellem venner med skuespiller Kristoffer Eriknauer.

Kunsten har som altid en central plads på Heartland. Under overskriften Playful Utopiaspræsenteres 13 værker, der spænder fra det legende og sanselige til det stedspecifikke og tankevækkende. Kunstnere som Danh Vo, Olaf Breuning, Eliyah Mesayer og Marianne Hesselbjerg bidrager med installationer og oplevelser, der smelter sammen med festivalens rum og inviterer publikum til at se verden med nye perspektiver.

Når man spørger Sara Marie Alvad, Chef for indhold og kommunikation på Heartland, om hvad der karakteriserer programmet, siger hun følgende.

"Heartland bliver jo en kæmpe fest i år – aldrig har vi haft et line-up med så mange globale og danske superstjerner og samtidig så meget dybde, kant og overraskelse at gå på opdagelse i. Og det gælder ikke kun musikken, men alle indholdsområder – fra talks og kunst til gastronomiscenen, hvor vi også i år insisterer på både at forkæle og udfordre vores gæster.

Kort sagt præsenterer vi et stjernespækket og ekstremt mangfoldigt kulturprogram, der taler til hele følelsesregisteret og alle vores sanser. Vi prikker til nærværet og minder hinanden om fællesskab, fordybelse og mening. For det er jo dét, kulturen kan. Og måske har vi aldrig haft mere brug for den end lige nu – til at samle os i det fysiske møde og bringe os ind i nærværet. Hvor vi er til stede. I øjeblikket. Med hinanden. Det lyder måske højtravende. Men det føles faktisk ret jordnært. Og helt nødvendigt."

Med dagens offentliggørelse føjer Heartland 6 musiknavne, 16 talks og 12 food sessions til programmet. Derudover sættes yderligere 4 restauranter i salg. Se det fulde program for Heartland 2025 her: www.heartlandfestival.dk

Pressefotos til dagens offentliggørelse kan hentes her
Mens pressefotos til det øvrige program kan hentes her

BILLETSALG

3-dags partoutbillet: 2.895 DKK inkl. Billetgebyr
3-dags partoutbillet, børn (6-12 år): 995 DKK inkl. Billetgebyr
3-dags partoutbillet, børn (0-5 år): 85 DKK inkl. Billetgebyr
2-dagsbillet: Fra 1.795 DKK inkl. Billetgebyr
2-dagsbillet, børn (6-12 år): Fra 585 DKK inkl. Billetgebyr
2-dagsbillet, børn (0-5 år): 75 DKK inkl. Billetgebyr
1-dagsbillet: Fra 995 DKK inkl. Billetgebyr
1-dagsbillet, børn (6-12 år): Fra 295 DKK inkl. Billetgebyr
1-dagsbillet, børn (0-5 år): 65 DKK inkl. billetgebyr

Der pålægges et adm. gebyr på 10 kr. pr. ordre.
Se flere billettyper på www.heartlandfestival.dk

OVERNATNINGSTILBUD
Campingpas: 345 DKK inkl. billetgebyr
Caravan: 1990 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 4 campingpas)
Tent House (2 pers.): 3190 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
Tipi Tent (2 pers.): 4040 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
ReUnite Igloo Tent (2 personers telt): 1439 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
ReUnite Igloo Tent (4 personers telt): 2239 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
ReUnite Igloo Tent (4 personers telt): 2789 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 4 campingpas)

Hotel Heartland
Studio Tent (2 pers.): 8040 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
Boutique Tent (2 pers.): 9040 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas) UDSOLGT
Boutique Tent (3 pers.): 10.040 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 3 campingpas) UDSOLGT
Boutique Tent (4 pers.) 11.040 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 4 campingpas) UDSOLGT

Bed & Breakfast
3-Night Bed & Breakfast (2 pers.): 7290 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)
1-Night Bed & Breakfast (2 pers.): 2990 DKK inkl. billetgebyr (inkl. 2 campingpas)

Hotelpakker
Hotelpakker i Svendborg, Odense og Nyborg: Fra 5390 DKK inkl. billetgebyr

Der pålægges et adm. gebyr på 10 kr. pr. ordre.
Se flere billettyper på www.heartlandfestival.dk

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

Kontakt
Presseansvarlig – HAVE Kommunikation
Anja Linnet // anja@have.dk // 22 65 53 48
Peter Pishai Storgaard // peter@have.dk // 28 49 33 86
Sandra Nynne Vognstrup // sandra@have.dk // 22 86 30 94

Heartland:
Direktør: Ulrik Ørum-Petersen // ulrik@livenation.dk

Om Heartland Heartland er en kulturfestival, der præsenterer et internationalt program sammensat af fire søjler: Music, Art, Talks og Food. Her kombineres live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen. Festivalen finder sted i slotsparken ved Egeskov Slot på Fyn.

Heartland på de sociale medier Facebook: www.facebook.com/heartlandfestivaldk
Instagram: @heartlandfestivaldk
LinkedIn: Heartland Festival
YouTube: Heartland Festival

Heartland er støttet af:
Faaborg Midtfyn Kommune
Destination Fyn
Kronenbourg 1664

Emner

Kontakt

Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Media Content Panel
Heartland25_Have1.jpg
Heartland25_Have1.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1920 x 1080, 266 KB
Download
Media Content Panel
Bilag - Heartland FOOD biotekster.pdf
Bilag - Heartland FOOD biotekster.pdf
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.pdf
Download
Media Content Panel
Bilag - Heartland MUSIC biotekster.pdf
Bilag - Heartland MUSIC biotekster.pdf
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.pdf
Download
Media Content Panel
Bilag - Heartland TALKS biotekster.pdf
Bilag - Heartland TALKS biotekster.pdf
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.pdf
Download

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark