Gå til indhold
noma
noma

Pressemeddelelse -

HEARTLAND at NOMA

Levende live-oplevelser med Heartland Efterårsresidens på noma. Oplev Rupi Kaur, Jeremy Strong, Lily Collins Charlie McDowell, Reinaldo Marcus Green, Jason Biggs, Emma Sehested Høeg med mange flere til efteråret. Heartland at noma medio sept. – slut nov. 2024

Heartland flytter ind i den ikoniske restaurant noma på Holmen for at skabe Heartland Efterårsresidens. Med på rejsen fra Egeskov Slot på Fyn til Holmen tager Heartland sin festival-erfaring med musik og kunstnere i verdensklasse, nye talenter, mad, samtaler og kunst på tværs af kunstformer og formater.

Målet med Heartland Efterårsresidens er at undersøge og udvikle en sensorisk legeplads, hvor oplevelser sammenfletter og udvisker grænserne mellem kunst og sanseoplevelser i et nøje kurateret forløb.

”Da noma sagde ja til, at vi kunne skabe en unik eventrække i deres ikoniske restaurant på Holmen, kunne vi næste ikke tro det. noma er i vores øjne en ledestjerne i det internationale kulinariske landskab og et af de største kulturbrands i verden. Så det er med en ekstrem ydmyghed, vi går til denne opgave med at udfylde lokalerne med liv i en af verdens måske mest ikoniske restauranter. Og en ting er sikkert, vi vil gøre alt for at give vores gæster nogle fantastiske oplevelser i efteråret.” – Ulrik Ørum-Petersen, CEO Heartland Festival

I kernen af Heartland Efterårsresidens er noma, der med sin ekspansive og revolutionerende rolle i det internationale kulinariske landskab gennem årene har stået for en progressiv tilgang til det ypperste og det visionære, ikke bare på restaurant noma, men også i noma familiens andre restauranter, projekter, samarbejder og produkter.

Muligheden for at bruge nomas restaurant til Heartland Efterårsresidens er opstået, fordi noma tager på tur til Kyoto i Japan.

”Jeg er vanvittig stolt over den oase, som udgør noma i København. Det er ikke bare en restaurant; det er vores kreative legeplads midt i byen – vores hjem. Nu hvor vi har valgt at flytte hele holdet til Kyoto, er vi rigtigt glade for at kunne byde Heartland og deres fantastiske univers velkommen indenfor. Deres innovative tilgang, deres smittende humor og deres mod, er noget vi virkelig værdsætter. Jeg er overbevist om, at de forestående begivenheder i efteråret vil være noget helt særligt og mindeværdigt. Vi byder en anden del af kulturen hjertelig velkommen, og jeg er sikker på, at Heartland vil passe godt på vores sted. Jeg ser frem til at se vores hjem – for en stund – transformeres af deres kreativitet og energi, og blive en del af noget nyt.” – Peter Kreiner, Co-Owner noma

I hjertet af samarbejdet Efterårsresidens bor et fælles brændende ønske hos Heartland og noma om at skabe en multi-disciplinær platform, hvor publikum kan opleve et kurateret program, der virtuost kombinerer en bred palette af nationale, og internationale kunstnere fra alle verdenshjørner i takt med et glødende løvfald.

Mad og drikkeprogrammet, nu hvor noma selv er i Japan, varetages af nogle af de beslægtede restauranter. Til at stå for de kulinariske oplevelser vil man kunne møde Hija de Sanchez, Popl Burger samt Noma Projects.

Mad og drikkeprogrammet vil variere alt efter arrangement og tilkøbes sideløbende.

Med munden mættet er der lagt op til et eksklusivt indholdsprogram for både øjne og ører når udvalgte kunstnere og tænkere sammensættes til de særlige arrangementer helt i Heartlands ånd.

Programmet er under udvikling og lanceres løbende hen over sommeren, i alt præsenteres der ikke under 20 arrangementer i perioden medio-september – november 2024 – Billetterne er på grund af pladskapacitet begrænsede, hvilket gør oplevelserne endnu mere tætte og nære.

Man skriver sig op til information og billetter via: www.heartlandatnoma.dk

Emner

Kategorier

Kontakt

Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark