Gå til indhold
Foto: Morten Rygaard
Foto: Morten Rygaard

Pressemeddelelse -

Grøn melder udsolgt i Kolding: nærmer sig totalt udsolgt turné

I går kunne Grøn melde alt udsolgt i Aalborg, og i dag kan Muskelsvindfonden og Tuborg også offentliggøre, at Kolding er udsolgt. I alt 18.000 publiummer har købt billet til koncertdagen, og dermed nærmer turnéen sig alt udsolgt. Der er stadig billetter til koncertdagen i Esbjerg.

Når Grøn drager på landevejen inden længe, kan koncertkaravanen fejre 40 år i det danske kulturlandskab – og i de fyrre år har publikumsopbakningen aldrig været større. Med dagens udmelding om, at Grøn i Kolding er udsolgt, er syv ud af i alt otte byer udsolgte, før turnéen er gået i gang – og det er aldrig sket før.

Theis Petersen, som er indsamlingschef i Muskelsvindfonden, er helt overvældet:
De sidste uger har været fuldstændig overvældende. Vi har i 40 år festet med et formål, når vi har draget på turné med Grøn, og det er helt vildt at opleve, at koncertturnéen stadig lever i bedste velgående. Jeg glæder mig personligt helt vildt til dagene i juli, hvor vi skal afsted og skabe overskud til Muskelsvindfondens arbejde med at skabe Plads til forskelle og større mangfoldighed i det danske samfund.”

Grøn er klar til en helt særlig sommer, hvor publikum kan opleve Andreas Odbjerg, Artigeardit, AQUA, Benjamin Hav og Familien, Medina, MØ, L.O.C. og Saveus, når den grønne karavane besøger otte danske byer fra den 20.-30. juli.

Den store opbakning kan mærkes på billetsalget, som er gået stærkt i alle byer. Publikum, der gerne vil nå at sikre sig en billet til Esbjerg, kan købe billet på https://groenkoncert.dk/billetter/.

Tourplan 2023:  
20. juli: Tårnby (Udsolgt)
21. juli: Kolding (Udsolgt)
22. juli: Aarhus (Udsolgt)
23. juli: Aalborg (Udsolgt)
27. juli: Esbjerg
28. juli: Odense (Udsolgt)
29. juli: Næstved (Udsolgt)
30. juli: Valby (Udsolgt)

Grøn fejrer fire årtier med fællesskab og forskellighed
Grøn kom for første gang på tegnebrættet, da Tuborg i 1982 gav en gratis koncert til Dyrehavsbakken i anledning af forlystelsesparkens 400 års fødselsdag. Året efter, nu under navnet Grøn Koncert, blev koncertrækken sendt på landevejen med formålet om at skabe et overskud, der skulle gå til Muskelsvindfonden, som også i praksis håndterede koncerterne. Overskuddet fra Grøn går fortsat til Muskelsvindfonden og understøtter fondens vigtige arbejde for mennesker med handicap og for at skabe plads til forskelle i samfundet.

Igennem de sidste 40 år har Grøn skabt et helt unikt fællesskab for både publikummer, artister og ikke mindst de mange frivillige crewere, der hver sommer er med til at skabe den magiske mangfoldige fest, som Grøn er. I 1983 var der i alt 40 frivillige med rundt, mens det tal i 2022 havde vokset sig til 750 frivillige.

Se turnéplanen herunder. Billetter og yderligere information om Grøn 2023 kan findes på groenkoncert.dk.  

For pressehenvendelser, kontakt venligst:
Sofie Klindrup · sofiek@have.dk · 25 48 37 49 
Peter Pishai Storgaard · peter@have.dk · 28 49 33 86

Om Grøn
I fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden med Grøn skabt musikalske oplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Grøn er en fest der gør en forskel! Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde med at skabe Plads til forskelle, hvilket har til formål at skabe større mangfoldighed i det danske samfund. I 2022 kunne Grøn endelig vende tilbage efter to års aflysninger på grund af Covid-19. I år kan Tuborg og Muskelsvindfonden fejre 40 år med Grøn, når koncertkaravanen traditionen tro kommer rundt i hele Danmark.

Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse. Den blev skabt af og for mennesker med muskelsvind, men den er også 100vis af fantastiske pårørende, medarbejdere, engagerede samarbejdspartnere og mere end 1.000 frivillige, der er med til at sætte verden i bevægelse.  

Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn, for i Muskelsvindfonden samler vi danskerne, mens vi samler ind til vores arbejde for mennesker med muskelsvind. Overskuddet går direkte til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.  

Sammen med samarbejdspartnere samler Grøn også særskilt ind til en årlig Plads til forskelle-pris, som uddeles til et initiativ, som understøtter Muskelsvindfondens vision om “plads til forskelle”. 

Om Tuborg 
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden. 

Grøn på de sociale medier
Officielt hashtag: #Grøn23
Facebook: facebook.com/groenkoncert 
Instagram: Groenkoncert 
Snapchat: Groenkoncert 
YouTube: Grøn Koncert 
TikTok: Groenkoncert

Emner

Kontakt

Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark