Gå til indhold
Fredericia Teaters kommende musical PRINSEN AF EGYPTEN runder 10.000 solgte billetter og forlænger med en uge

Pressemeddelelse -

Fredericia Teaters kommende musical PRINSEN AF EGYPTEN runder 10.000 solgte billetter og forlænger med en uge

Allerede fem måneder inden PRINSEN AF EGYPTEN har verdenspremiere på Fredericia Teater den 6. april 2018, er der solgt flere end 10.000 billetter. Derfor vælger teatret nu at forlænge med en uges ekstra forestillinger i Fredericia - nu frem til og med den 13. maj 2018. Billetsalget starter i dag klokken 10.00.
Fredericia Teater er desuden snart klar til at løfte sløret for de næste store forestillinger.

Den 6. april 2018 har Fredericia Teaters nye forestilling PRINSEN AF EGYPTEN – eller THE PRINCE OF EGYPT – verdenspremiere, og interessen for at opleve DreamWorks Animations tegnefilmssucces i Universals musicalformat har været stor. Over 60 procent af billetterne er allerede revet væk, og det får Fredericia Teater til at forlænge med yderligere en uges forestillinger.

Teaterchef Søren Møller udtaler:
”Vi har gang i den forestilling i Fredericia Teaters nyere historie, som har flest medvirkende, og jeg glæder mig helt vildt til at dele denne fantastiske historie med publikum. Jeg er på toppen over, at så mange mennesker allerede nu har købt billet – men det kan jeg godt forstår, at de har, for det bliver et BRAG af en forestilling!”

Dermed spiller PRINSEN AF EGYPTEN nu helt frem til den 13. maj 2018, inden forestillingen i 2019 tager turen til et endnu ikke offentliggjort venue i København. PRINSEN AF EGYPTEN bliver produceret af Fredericia Teater.

Billetsalget til de otte ekstra forestillinger åbner i dag, tirsdag den 14. november 2017, kl. 10.00 på www.prinsenafegypten.dk eller www.fredericiateater.dk.

Læs mere om PRINSEN AF EGYPTENwww.prinsenafegypten.dk

Fredericia Teaters næste store forestillinger
Fredericia Teater er snart klar til at løfte sløret for de næste store forestillinger. De vil blive offentliggjort live på teatrets Facebook-side torsdag den 23. november 2017 klokken 10.00. Man kan følge med på www.facebook.com/fredericiateater.


Kontaktpersoner:
Michael Feder, mail: michael@have.dk, mobil: 22 43 49 42
Peter Pishai Storgaard, mail: press@fredericiateater.dk, mobil: 28 49 33 86


Fakta om PRINSEN AF EGYPTEN:

Fredericia Teater:

Spilleperiode (engelsk): 6. april 2018 (verdenspremiere) – 11. maj 2018

Fredag kl. 19.30 (undtagen fredag den 13. april 2018)

Spilleperiode (dansk): 17. april 2018 – 13. maj 2018

Tirsdag-torsdag kl. 19.30

Lørdag-søndag kl. 15.00 og kl. 19.30

Billetpriser: kr. 195 – 545 + gebyr. Weekender og eftermiddage + 50 kr. (dog ikke på billigste kategori og ikke søndag aften). Der er billigere billetpriser til enkelte forpremierer.

Billetbestilling: http://www.prinsenafegypten.dk eller www.fredericiateater.dk / tlf. 75 92 25 00 (75 92 25 60)


Rolleliste:

  • Moses: Diluckshan Jeyaratnam
  • Herudover 33 medvirkende fra Danmark og USA samt stort orkester med 15 musikere


Det kreative hold

  • Komponist og tekstforfatter: Stephen Schwartz
  • Manuskript: Philip LaZebnik
  • Instruktør: Scott Schwartz
  • Koreograf: Sean Chessman
  • Kapelmester: Martin Konge
  • Scenograf: Kevin Depinet
  • Lyddesign: Tim Høyer
  • Lysdesign: Mike Billings og Fredericia Teater
  • Musical Supervisor: Dominick Amendum
  • Koreografassistent: Addy Chan
  • Orchestrator: August Eriksmoen
  • Producenter: Fredericia Teater


Profiler:

Stephen Schwartz (komponist og tekstforfatter)

Udover den kommende THE PRINCE OF EGYPT har Stephen Schwartz også skrevet tekst og musik til to andre forestillinger, som har haft premiere i Europa: SCHIKANEDER, som i øjeblikket spiller i Wien, og H.C. Andersen-musicalen MIT EVENTYR, som spillede på Gladsaxe Teater i 2005. Sceneudgaven af Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME, til hvilken han har skrevet teksterne, havde oprindeligt premiere i Berlin i 1999 og vender tilbage i 2017 i samme udgave som har spillet i Fredericia, og som skal spille i København til sommer. Stephen Schwartz har skrevet tekst og musik til WICKED, som har spillet uafbrudt på Broadway siden 2003 og som ligeledes spiller i London og flere andre steder i verden. Han har også skrevet tekst og musik til bl.a. PIPPIN, GODSPELL, CHILDREN OF EDEN og THE BAKER’S WIFE. Han har også skrevet tekster til bl.a. Disneys POCAHONTAS og ENCHANTED, begge med musik af Alan Menken. Han har skrevet tekster, i samarbejde med Leonard Bernstein til Bernsteins MASS. Blandt hans mange priser kan nævnes 3 Oscars, 4 Grammyer og en Tony Award-hæderspris. Læs mere på www.stephenschwartz.com

Scott Schwartz (instruktør)

Scott Schwartz har instrueret Broadway opsætninger af GOLDA’S BALCONY og JANE EYRE (sammen med John Caird). Off-Broadway har han bl.a. instrueret MURDER FOR TWO, BAT BOY: THE MUSICAL(Lucille Lortel og Outer Critics Circle Awards, Outstanding Off Broadway Musical; Drama Desk Award-nominering, Outstanding Director of a Musical), TICK, TICK…BOOM! (Outer Critics Circle, Outstanding Off Broadway Musical; Drama Desk- nominering, Outstanding Director of a Musical), THE FOREIGNERmed Matthew Broderick, ROOMS: A ROCK ROMANCE, KAFKA’S THE CASTLE (Outer Critics Circle nomination, Outstanding Director of a Play), GIGANTIC og NO WAY TO TREAT A LADY. Han instruerede verdenspremieren af operaen SÉANCE ON A WET AFTERNOON med Lauren Flaniganpå Opera Santa Barbara og efterfølgende på New York City Opera. Han instruerede den amerikanske premiereversion af Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAMEpå La Jolla Playhouse og Paper Mill Playhouse, ligesom han også har instrueret samme musical i Tokyo og snart i Berlin. Scott Schwartz er kunstnerisk leder af Bay Street Theater i Sag Harbor, NY, medlem af Stage Directors and Choreographers Society, han er Associate Artist hos The Alley Theatre og er uddannet på Harvard University.

Philip LaZebnik (manuskript)

Philip LaZebnik har skrevet manuskript til et utal af TV-serier og spillefilm i Los Angeles og Europa, men er mest kendt for sine manuskripter for Disney og DreamWorks, heriblandt Disneys POCAHONTAS og MULAN samt DreamWorks’ THE PRINCE OF EGYPT og THE LEGEND OF EL DORADO. Gennem den seneste årrække har Philip LaZebnik boet i Danmark, hvorfra han har skrevet manuskripter til spillefilm og TV over hele Europa og USA. Han har blandt andet skrevet manuskripter til de tre TEMPELRIDDERNES SKAT-film i Danmark og det engelske manuskript til ASTERIX AND THE VIKINGS og ASTERIX AND THE DOMAIN OF THE GODS for de franske M6 studier. Han er også manden bag manuskriptet til bl.a. TV2s julekalender LUDVIG OG JULEMANDEN og spillefilmen EMMA OG JULEMANDEN: JAGTEN PÅ ELVERDRONNINGENS HJERTE. Han har desuden skrevet manuskript og tekster til Harold Faltermeyers OKTOBERFEST – THE MUSICAL og manuskript til MIT EVENTYR.

Fredericia Teater

Fredericia Teater er en af landets mest markante institutioner inden for musical- og musikteater. Med flere end 150.000 publikummer på en sæson overgår de storbyerne Aarhus, Aalborg og Odense. Fredericia Teaters popularitet er lykkeligvis stigende. Med sin innovative tilgang til at producere vedkommende og banebrydende musicals formår Fredericia Teater at tiltrække et stort publikum fra hele landet. Fredericia Teater er over 130 år gammelt, men teatrets nuværende succesbølge begyndte i 2011, hvor man begyndte udelukkende at opføre musicals, der aldrig før er spillet professionelt i Danmark. Det store nationale gennembrud kom i 2012 med Disneys ALADDIN – The Musical, som ikke kun blev en kolossal succes i Fredericia, men også i Operaen i København, midt i sommerferien, og solgte i alt 100.000 billetter. Siden har teatret vekslet mellem at opføre nye, originale værker som ESAURA (2013), LIZZIE (2014), OLE LUKØJE (2015) og BLEEDING LOVE (2015), danmarkspremierer på relativt ukendte amerikanske musicals som THE LAST FIVE YEARS (2012), THE DROWSY CHAPERONE (2013), AVENUE Q (2013) og YOUNG FRANKENSTEIN (2014) samt endelig de store nationale blockbuster-forestillinger som Disneys DEN LILLE HAVFRUE – The Musical (2014 og 110.000 solgte billetter), SHUBIDUA – The Musical (2015/16 og 180.000 solgte billetter) og i denne sæson Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical (2016/17 og 160.000 solgte billetter) samt den aktuelle musical SEEBACH, som pt. har solgt over 120.000 billetter.

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark