Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Fredericia forvandles til musicalens centrum, når musicalgenren hyldes med stor festival


Den 16.-18. august står i musicalens tegn, når Fredericias første musicalfolkefest MUSICALENS FOLKEMØDE hylder musicalgenren. Arrangementet er gratis og byder på et stjernespækket program fyldt med koncerter, musicalfilm, talks, workshops og prominente musicalstjerner på gæstelisten.

Der er lagt op til en sand folkefest, når musicalens by Fredericia bliver værtsby for sin helt egen musicalfestival. Musicalens Folkemøde skydes i gang fredag 16. august kl. 16.30 ved Tøjhuset med åbningstale af sanger og radiovært på P2 Stine Rosengren og et stort musicalkor, der synger ”This is me” fra filmen ”The Greatest Showman” i samspil med musicalperformer Nanna Rossen.

”Musicalens Folkemøde er en helt unik begivenhed. Det er Fredericias største musicalfestival, men det er også en festival, hvor vi har forsøgt at lave et program, der favner alle musicalfans. Der er talks og Q&As for de meget musicalinteresserede, men der er også en masse store oplevelser for dem, der bare gerne vil fejre musicals sammen med os.” udtaler Thomas Bay, teaterdirektør på Fredericia Musicalteater.

Oplev de største musicalstjerner på tæt hold
Weekendens program er spækket med arrangementer for musicalfans og med rig mulighed for at se nogle af dansk musicals største stjerner helt tæt på, når der sættes fokus på musicalgenren og dens udvikling i Fredericia.

Allerede fredag aften kan du opleve de lokale musicallegender Lars Mølsted, Katrine Skovbo og Diluckshan Jeyaratnam synge nogle af de største musicalsange til koncerten ved Tøjhuset. Fredagen afsluttes på AHA Livestage med musical- og TV-aktuelle Johanne Milland og Nanna Rossen, når de fortæller om arbejdet med den verdensberømte WICKED på Fredericia Musicalteater, hvor de spiller hovedrollerne.

Derudover får Musicalens Folkemøde bl.a. besøg af musicalsanger Stig Rossen og musicalperformer Bjørg Gamst i en samtale om deres største oplevelser på scenen, samt deres bud på genrens store potentiale og udfordringer, når de besøger Urbania Street Food lørdag den 17. august.

Gratis aktiviteter for hele familien
Musicalens Folkemøde inviterer hele familien med ind i den magiske musicalverden med et program, der er proppet med gratis aktiviteter for både store og små. Unge og voksne kan lære meget mere om musicalgenren og diskutere musicalens potentiale og udfordringer til talks med musicalperformere, teaterdirektører og kulturpersonligheder.

Hele weekenden kan familiens yngste lave deres egne scener og teatermasker i pap på Fredericia Bibliotek og få et glædeligt gensyn med Beo og musicalen “Den Fortryllende Kuffert”, når Fredericia Musicalteater synger udvalgte sange fra deres populære børnemusical ved Tøjhuset. Efter koncerten vil der desuden være mulighed for at hilse på Beo fra scenen. Imens kan de 7-12 årige mærke suset fra scenen, når Sanne Æbeløe laver dans- og skuespilworkshop på Fredericia Musicalteater. Programmet byder desuden også på behind-the-scenes rundvisninger på Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia og Fredericia Musicalteater, hvor man blandt andet kan få et hemmeligt smugkig på scenografien til musicalen WICKED.

Legendariske musicalfilm på det store lærred
Vejrudsigten lover solskin, men det skal ikke være en undskyldning for ikke at gå i biografen. For selvom Musicalens Folkemøde har en masse udendørsaktiviteter rundt i byen, er der også mulighed for en stund i biografsalens mørke. Panorama-biografen viser nemlig hele fire gratis musicalfilm, så du kan skråle med på ”Mamma Mia 2”, ”West Side Story”, ”Wonka” og ”The Greatest Showman” fra de komfortable sæder.

Der er lagt op til en begivenhedsrig weekend i musicalens tegn, når Fredericia forvandles til musicalens centrum fra den 16.-18. august. Der er gratis entré til alle aktiviteter, men nogle kræver tilmelding. Se hele programmet for Musicalens Folkemøde og læs mere på https://www.visitfredericia.dk/musicalens-folkemoede

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst:
Louise Thuesen // louise@have.dk // 2265 5204
Picasa Emily Askjær Grand // picasa@have.dk // 3013 8880

PROGRAM:

FREDAG 16. AUGUST
Kl. 16.30 ÅBNING AF FOLKEMØDET
Kl. 17.00 PANELDEBAT: Hvornår rykker dansk musical internationalt?
Kl. 19.00 MUSICALS I BIOGRAFERNE (Mamma Mia 2)
Kl. 20.00 KONCERT: MUSICALENS MANGFOLDIGHED
Kl. 21.30 Q&A MED MUSICAL-STJERNER

LØRDAG 17. AUGUST
Kl. 10.00 WORKSHOPS FOR BØRN
Kl. 12.00 BAGOM MUSICALS: Stig Rossen og Bjørg Gamst
Kl. 13.00 RUNDVISNING PÅ MUSICALUDDANNELSEN
Kl. 14.00 MUSICALS I BIOGRAFERNE (Wonka)
Kl. 14.00 FOREDRAG: DEN DANSKE MUSICAL med Michael Eigtved
Kl. 15.30 KONCERT: DEN FORTRYLLEDE KUFFERT
Kl. 16.30 PANELDEBAT: MUSICALGENREN OG DENS POTENTIALE med Christian Bro, Borgmester (S) i Fredericia og Thomas Bay, Teaterchef Fredericia Musicalteater
Kl. 19.00 MUSICALS I BIOGRAFERNE (West Side Story)
Kl. 19.30 MUSICAL READINGS V. DANSK MUSICAL
Kl. 21.00 Q&A MED MUSICAL-STJERNER

SØNDAG 18. AUGUST
Kl. 10.00 WORKSHOPS FOR BØRN
Kl. 11.30 DANSEFORESTILLING: BENCHED
Kl. 12.00 BAGOM MUSICALS: Dronning Margrethe og Matador som musicals
Kl. 13.00 RUNDVISNING PÅ FREDERICIA MUSICALTEATER
Kl. 14.00 FOREDRAG: UNG KULT
Kl. 15.00 PANELDEBAT: Diversitet i dansk musical
Kl. 16.00 KONCERT FREDERICIA POSTORKESTER
Kl. 17.00 MUSICALS I BIOGRAFERNE (The Greatest Showman)

Musicalens Folkemøde præsenteres af: Fredericia Kommune i tæt samarbejde med Fredericia Musicalteater, Den Danske Scenekunstskole - Musicalakademiet og Brancheforeningen - Dansk Musical.

Emner

Kategorier

Kontakt

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark