Gå til indhold
Folkeuniversitetet præsenterer stor vidensfestival om Europa

Pressemeddelelse -

Folkeuniversitetet præsenterer stor vidensfestival om Europa

Fra den 7. til 16. marts 2025 inviterer Folkeuniversitetet til ‘Århundredets Festival’ i Aarhus, hvor temaet i år er Europa. Med over 200 arrangementer fordelt over hele byen sætter festivalen blandt andet fokus på Europas mangfoldige historie og rige kulturliv, men også på kontinentets komplekse udfordringer og usikre fremtid. Publikum kan bl.a. opleve den russiske forfatter Sergej Lebedev, antropolog Sine Plambech og direktør for Tænketanken Europa Lykke Friis.

Europa er et kontinent fuld af dybe kontraster og storslåede fortællinger. Det rummer mere end 200 oprindelige sprog, 50 suveræne stater og en befolkning på knap 745 millioner.

I et år hvor Danmark overtager EU-formandskabet sætter Århundredets Festival gennem blandt andet foredrag, debatter, film, koncerter og samtaler fokus på en lang række temaer - fra Europas komplekse og mangfoldige historie til de sociale, kulturelle, politiske, militære og globale forhold, der sætter sit præg på kontinentet i dag.

Et Europa i forandring
Med fokus på Europas fremtid stiller flere af festivalens debatarrangementer og foredrag skarpt på, hvordan krigen i Ukraine og skiftende globale magtforhold stiller nye krav til kontinentets sikkerhed, samarbejde og politiske handlekraft:

  • Er der plads i verden til EU? - med Europa-Parlament medlemmerne Niels Fuglsang, Sigrid Friis og Henrik Dahl. Hvilket EU skal Danmark drive fremad, når vi overtager formandskabet 1. juli? Hør tre EP-medlemmers skarpeste analyser i en samtale med udlandsredaktør Sanne Gram Fadel. Professor i historie Thorsten Borring Olesen sætter inden den historiske ramme.

  • Tårernes Europa - med Europa-ekspert, forfatter og direktør Lykke Friis: Direktøren for Tænketanken Europa trækker i dette foredrag linjer fra murens fald til nutidens europæiske konflikter med landkrig, krigsforbrydelser og store flygtningestrømme, og spørger: er der overhovedet noget håb tilbage?

  • På Sporet af Sovjetunionen - med Sergej Lebedev
    Hvordan skriver man om et lands fortid, når den stadig spøger i nutiden? Den russiske forfatter Sergej Lebedev, der siden 2022 har levet i eksil i Tyskland, udforsker i sine anmelderroste romaner det menneskelige mørke og Sovjetunionens arv - fra Sibiriens arbejdslejre i debuten Ved glemslens rand til FSB’s giftangreb i En perfekt gift, kaster Lebedev lys over Ruslands dystre historie og nutidens politiske magtspil. Oplev Lebedev i en samtale med lektor i russisk litteratur Tine Roesen.

Store europæiske temaer i et nordisk perspektiv
Bliv klogere på hvordan store europæiske spørgsmål ser ud i et nordisk perspektiv, når så forskellige emner som sexarbejde, migration, klima og den aktuelle sikkerhedssituation bliver endevendt:

  • Global sex og migration - med antropolog Sine Plambech og kulturjournalist Lucia Odoom. Med udgangspunkt i de anmelderroste værker Global Sex og Cosmos belyser og nuancerer de to højaktuelle forfattere migranternes sexarbejde og underverden i Danmark og Europa, der former migrantkvinders liv på tværs af Europas grænser.

  • Eksistens og klima – mød Christina Hesselholdt og Audur Ava Ólafsdóttir
    Hvordan kan litteraturen hjælpe os med at forstå naturen og klimaforandringer? Mød forfatterne Christina Hesselholdt og Audur Ava Ólafsdóttir, der i deres værker undersøger naturens indflydelse på mennesket. I en fælles samtale, ledet af lektor i litteraturhistorie Elisabeth Friis, udforsker de, hvordan naturen – især i de nordiske landskaber – påvirker vores liv og tanker i en tid med store klimaforandringer.

  • Prepping i Norden: Er vi rustet til fremtidens trusler?
    Og hvilke trusler står den nordiske region overfor i dag? Med afsæt i bogen ‘Kriseklar’ gør Rasmus Dahlberg, leder af Center for Samfundssikkerhed og ph.d. i katastrofevidenskab, og forfatterne og journalisterne Astrid Sejersen og Mette Faaborg Legarth Carlsen os klogere på den aktuelle sikkerhedssituation i Norden, og giver konkrete preppingråd. Derudover giver den svenske kulturforsker Elias Mellander os et indblik i, hvordan svenskerne tackler truslerne.

Kunsten og kulturen i Europa
Europa er et kontinent med en stærk og stolt kulturarv, og i dag driver europæisk kultur også mange vigtige og aktuelle dagsordener:

  • Intelligente cocktails: Drikkeviser og delirium
    Berusede komponister, berusende musik, drikkeviser og kærlighedsdrikke. I den klassiske musik bliver der drukket, og et helt symfoniorkester kan blive sat til at illustrere delirium. Mag.art. i musikvidenskab og tidligere chef for Aarhus Symfoniorkester, Leif V.S. Balthzersen, giver eksempler på klassisk musik, der skildrer beruselse. Ved bardisken mixer han cocktails og viden med Bastian Leander Andersen, stifter og medejer af den prisvindende cocktailbar Gedulgt.

  • Aarhus Jazz Orchestra præsenterer: Den parisiske drøm
    Hvordan præger 1920’ernes Paris vores opfattelse af Europa? Oplev en musikalsk fortolkning af Gertrude Steins ikoniske saloner, hvor kunstnere som Picasso og Hemingway samledes. Komponist Søren Møller skaber musikalske portrætter, mens forfatter og litteraturhistoriker Anne Green Munk poetisk reflekterer over periodens kulturelle ånd.

  • Krig, kærlighed og nordisk fortællekunst
    Mød den prisvindende forfatter Kjell Westö, kendt for sine romaner om Finlands historie og menneskers skæbner, i samtale med historiker, forfatter og radiovært Adam Holm. Sammen dykker de ned i Westös værker og forfatterskab, som beskæftiger sig med den menneskelige natur og de historiske strømninger, der former os – med relevans for nutidens konflikter i Europa.

Århundredets Festival afholdes fra d. 7. til d. 16. marts på en række lokationer i Aarhus, mens det også er muligt at varme op til festivalen med livestreams, der kan opleves hjemmefra. Det fulde program offentliggøres i starten af 2025 og billetter til festivalen kan købes via https://aarhundredetsfestival.fuau.dk

Århundredets Festival er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Aarhus Kommune, Stibo Fonden, C.A.C. Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

For mere information og billetter, besøg:
https://aarhundredetsfestival.fuau.dk

For pressehenvendelser eller yderligere spørgsmål, kontakt venligst:
Stine Albrechtsen / stine@have.dk / 30 24 14 00
Regitze Porsborg Andersen / regitze@have.dk / 30 48 32 39

Om Århundredets Festival
Århundredets Festival arrangeres af Folkeuniversitetet og finder sted hvert år i marts i Aarhus. Festivalen har til formål at bringe forskning og kulturelle fortællinger tættere på offentligheden gennem foredrag, debatter, samtaler og kunstneriske indslag. Med fokus på aktuelle og tidløse temaer skaber festivalen en platform for viden, refleksion og nye perspektiver. I 2025 er temaet Europa, og festivalen markerer sig som en unik mulighed for at dykke ned i kontinentets rige historie og komplekse fremtid.

Emner

Kontakt

Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Media Content Panel
Abribus.jpg
Abribus.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4665 x 6890, 7,65 MB
Download
Media Content Panel
web banner til mobilvisning.png
web banner til mobilvisning.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
800 x 600, 27,9 KB
Download
Media Content Panel
240309_NaturensBetydning_A1_5557.jpg
240309_NaturensBetydning_A1_5557.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4252 x 2835, 4,04 MB
Download
Media Content Panel
ÅF forside.jpg
ÅF forside.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1920 x 1080, 390 KB
Download

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark