Gå til indhold

Pressemeddelelse -

FAVORITE MISTAKES: Nyt kæmpehit af HEDEGAARD, Martin Jensen og Victoria Nadine


Releasedato: Den 9. august 2024

Den banebrydende DJ og producer, HEDEGAARD, er gået sammen med sin danske superstjerne kollega, Martin Jensen, samt den fremadstormende norske sangerinde, Victoria Nadine, om fællessinglen FAVORITE MISTAKES. Singlen blev udgivet i nat, da HEDEGAARD indtog Bøgescenen på dette års Smukfest og omdannede scenen til én stor releasefest - med nogle interessante gæsteoptrædener.

På FAVORITE MISTAKES samples Scatman Johns verdenshit Scatman (Ski-Ba-Bop-Ba-Dop-Bop), så fans kan se frem til genkendelige beats i en moderne kontekst, når moderne Dance/Pop fusioneres med big-room rytmer - og toppes med Victoria Nadines karakteristiske stemme i en sublim vokalpræstation. “Just wanna make my favorite mistakes…” lyder budskabet i sensommer-hittet.

Singlen udgives af selskabet One Seven i Norden og på HEDEGAARDs eget pladeselskab OneHundred i resten af verden. Her er der særligt fokus på det kinesiske marked, hvor både HEDEGAARD og Martin Jensen har markeret sig kraftigt på hitlisterne de seneste år.

Internationalt anerkendt samarbejde
Med nogle af de største nordiske hits det sidste årti, har HEDEGAARD genereret hele 1,7 milliarder streams til dato, samt over 1 million månedlige lyttere alene på Spotify. Hans musikalske rejse har ført ham fra sit globale gennembrud med opfindelse af Car Music-lyden på sit uofficielle remix af Dr. Dre klassikeren “Next Episode”, til at samarbejde og producere pophits for kunstnere som bl.a. Lukas Graham og Christopher. Den talentfulde dansker kommer direkte fra sin største sommerturné nogensinde til samarbejdet med Martin Jensen og Victoria Nadine.

Den multi-milliard streamede kunstner, Martin Jensen, som bl.a. står bag platin-hittet “Solo Dance”, er herhjemme også kendt for sine to sæsoner som dommer i X Factor. Han har tidligere samarbejdet med et væld af verdensstjerner, såsom James Arthur, Jason Derulo og Ed Sheeran. Med over 4 millioner månedlige lyttere og optrædener på nogle af verdens største EDM events og festivaler: Tomorrowland, Capital’s Summertime Ball og Ushuaia på Ibiza, holder han den danske fane højt blandt de allerstørste navne indenfor elektronisk musik. FAVORITE MISTAKES markerer starten på et efterår fyldt med store nye udgivelser for DJ’en.

Med otte Top 40-singler i sit hjemland Norge og millioner af streams på hits som “Nerve” og “hope ur miserable”, er Victoria Nadine en af de mest efterspurgte nordiske sangerinder lige nu. Hun har for nylig flyttet sit fokus mod det internationale marked, som blev kickstartet med singlen “Feel This Way” i samarbejde med DJ-stjernen R3HAB. Nu fortsætter hun i samme succesrige spor i samarbejde med danske HEDEGAARD og Martin Jensen.

Stream FAVORITE MISTAKES på: https://onehundred.release.link/favorite-mistakes

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst:
Picasa Emily Askjær Grand · picasa@have.dk · 30 13 88 80

Emner

Kategorier

Kontakt

Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark