Gå til indhold
En rekonstruktion af langhalsen "Elin". Kredit: Sergey Krasovskiy for Evolutiuonsmuseet.
En rekonstruktion af langhalsen "Elin". Kredit: Sergey Krasovskiy for Evolutiuonsmuseet.

Pressemeddelelse -

Evolutionsmuseet føjer et af verdens mest intakte langhalsskeletter til samlingen - og rykker dermed helt op i verdenseliten

Skelettet fra en 13 meter lang langhals - Camarasaurus Grandis - flytter i dag ind på Evolutionsmuseet i Knuthenborg. Langhalsen består af 97 % ægte knogler og er blandt de mest intakte langhalsskeletter, der nogensinde er fundet. Senest har museet også føjet en helt ny dinosaurart til samlingen, den hornede kæmpe Lokiceratops, og dermed rykker Evolutionsmuseet helt i top som et af verdens mest imponerende og spektakulære dinosaurmuseer.

Billeder findes via dette link: https://adobe.ly/4ewxIHL

Med ankomsten af den fascinerende langhals, der har fået navnet "Elin" og er blandt de tre mest intakte langhalsskeletter i verden, rykker Evolutionsmuseet helt op i verdensligaen. Museet huser i forvejen en imponerende samling af ægte fossiler, herunder verdens mest velbevarede eksemplar af Allosaurus, den eneste Lokiceratops, verdens største hornede dinosaur, verdens største kranie af noget landlevende dyr, Torosaurus, og det 8. eksemplar af den første fugl, Archaeopteryx.

Enestående i Europa

Det er helt enestående, at en så velbevaret dinosaur kommer til Europa. Direktør for Knuthenborg og Evolutionsmuseet, Christoffer Knuth, glæder sig over endnu et nyt, ægte skelet i verdensklasse, og at museets gæster nu kan komme helt tæt på en af fortidens mest kendte og imponerede skabninger:

“Vi er virkelig stolte over at kunne præsentere noget så vildt og unikt som én af verdens mest komplette langhalse. Når vi udvider antallet af dinosaurer, så skal det være en af verdens bedste af sin art, og det er vi nu lykkedes til fulde med flere gange. Vores mål om at være et af verdens bedste dinosaurmuseer er nu nået, men vi fortsætter med at bygge på.”

Fra Jura-tid til Lolland

Langhalsen, der er af arten ”Camasaurus Grandis”, var den mest udbredte dinosaur-art i Juratiden. Den levede for mellem 155 og 145 millioner år siden og vejede op til 10 ton. Da den døde, sank den angiveligt til bunds i en stille flod. Det sikrede, at den mange millioner år senere blev fundet i præcis samme position, som da den døde, helt krøllet sammen, på en kvægranch i Wyoming i 2017.

Efter udgravningen er langhalsskelettet sat omhyggeligt i stand og har siden været til rådighed for forskning. Alene istandsættelsen tog over 12.000 timer. Det store skelet, der består af 97% ægte knogler, har nu taget turen fra USA til Danmark og Evolutionsmuseet i Knuthenborg, hvor den nu er installeret permanent.

Dinosaur-museum i international særklasse 

Evolutionsmuseet åbnede i sommeren 2022. Museet tilbyder en unik, multisensorisk oplevelse med lys, lyde og dufte, der bringer den forhistoriske verden til live på en helt ny og moderne måde.

Museet støtter aktivt videnskabelig forskning og huser ægte skeletter af mange af verdens bedste fossiler fra Perm-, Jura-, Kridt- og Neogen perioderne. Med tilføjelse af både Lokiceratops og Camasaurus Grandis rykker Evolutionsmuseet helt op som et af verdens mest indholdsrige og spektakulære dinosaur-museer.

Du kan læse mere om langhalsen og Evolutionsmuseet på www.museumofevolution.com

For mere information, kontakt venligst:
HAVE Kommunikation
Anja Linnet / anja@have.dk / 22 65 53 48
Stine Albrechtsen / stine@have.dk / 30 24 14 00

Emner

Kategorier

Kontakt

Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark