Gå til indhold
Et vidnesbyrd om følgerne af krig og undertrykkelse i vor tid

Pressemeddelelse -

Et vidnesbyrd om følgerne af krig og undertrykkelse i vor tid

DigtsamlingenLivsegnet handler om mennesker, der har fået udfordret deres tilknytningsforhold i livet. Hver enkelt har måttet finde en ny bestemmelse for deres sind og livsgerning, hvis ikke de inden betalte den højeste pris.

Kristian Hother Sørensen har på nært hold oplevet de fysiske og mentale lidelser af krig og undertrykkelse for de mange skæbner i verdens brændpunkter og glemte hjørner. Livsegnet er et personligt vidnesbyrd om de - for det meste traumatiske - forsoningsprocesser, som han har delt med modige mennesker i sit humanitære arbejde for Røde Kors, Red Barnet, EU og FN i de seneste årtier.

I digtene ligger samtidig en fortolkning af en frembragt ondskab, som viser, at den har sin rod i andre dybere sammenhænge og har haft skæbnesvangre konsekvenser. Digtsamlingen fortæller også om spontan gæstfrihed og hjælpsomhed i mørket, når mennesker mødes.

Der er i noterne sidst i digtsamlingen givet baggrundskommentarer til hvert af de 36 digte.

Anmeldereksemplar kan bestilles på dialogue@development.dk eller på 21650880, hvor Kristian Hother Sørensen også kan kontaktes direkte.

Bogen på er på 128 sider og udkommer d. 23. april 2021 til en pris af 249 kr. Livsegnet udgives også som e-bog og kan opleves som lydbog indtalt af forfatteren.

Med venlig hilsen
Have

”Ligesom de andre børn 
sad han der og rokkede
og slog sit hoved mod muren
i det mørke rum
én blandt enogtres børn
gemt væk i Corlates mudder

de af dem der var taget fra deres mødre fra fødselsgangen
døde for det meste af angst efter godt et års tid
de som blot havde kendt deres mødre i nogle måneder
kunne overleve i mørket i årevis
hvis ikke sygdom fortærede dem inden

her var de fordømt til et kort livsforløb
under forfaldne forhold
hvor madvognen der ankom om morgenen
kørte børnelig væk om eftermiddagen

- Uddrag fra digtsamlingen

Kristian Hother Sørensen har i det meste af sit liv skrevet digte, når mødet med det umålelige og det overvældende skulle finde en form. Livsegnet digtene er udkommet i kølvandet af et travlt arbejdsliv, nu da de barske og ofte traumatiserende oplevelser er kommet så meget på afstand, at digtene har fundet deres endelige form.

”Der findes øjeblikke i livet, hvor noget åbenbarer sig for én. Når det sker for mig, er det ikke så meget i selve handlingen med et andet menneske eller i naturoplevelsen, som det er i eftertanken af det overvældende i oplevelsen.”



Formand for de europæiske ungdomsfællesråd (CENYC) 1975-77
Cand.polit. og økonom i Danmarks Nationalbank 1978-83
Vicegeneralsekretær for Dansk Røde Kors 1983-88
Generalsekretær for Red Barnet 1989-93
Afdelingsleder i FN’s Udviklingsprogram (UNDP) 1994-1998
Leder af Dialogue Development med internationale rådgivningsopgaver 1998-2020
Ekstern lektor på DIS og CBS og forfatter af fagbøger

”Kristian Hother Sørensen sætter ord på de lidelser, som uhyrlighedernes ofre under de seneste årtiers omvæltninger har haft og stadig har. Og som de oftest ikke selv formår at skildre. Samtidig inddrages den smerte, som udådens vidner må føle og bære med sig til evig tid.”
- Tove Jelshøj, psykolog

”En lavmælt og skarpt sanset digtsamling, der yder den alvorlige tematik retfærdighed.”
- Thyge Svenstrup, dr. phil.

”Verden kan være ubeskrivelig grusom, men har også ofte håb. Jeg ser skønhed og grusomhed malet med impressionistiske penselstrøg. Stor oplevelse.”
- Sebastian Swane, ledende overlæge i psykiatri

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark