Gå til indhold
Pressefoto: Suset
Pressefoto: Suset

Pressemeddelelse -

Esbjergs nye festival trækker publikum fra hele landet

Suset tog ikke bare Esbjerg med storm denne weekend. Gæster fra hele landet valfartede til byen for at være med til at skyde Danmarks nye festival godt i gang.

15.000 gæster blev blæst omkuld af magiske musikoplevelser på havnekanten i Esbjerg denne weekend, og hver femte gæst kom langvejs fra for at være med til festen.

”Vi har fået en fantastisk start! Fredag og lørdag var pladsen proppet med glade gæster, og det glæder mig enormt, at så mange har været nysgerrige efter at opleve vores nye festival – ikke kun fra Esbjerg, men fra hele landet. Suset er en unik festival, som man ikke kan opleve andre steder. Placeret i hjertet mellem havn og by er den et centralt element i vores strategi om at sætte oplevelser og kultur i fokus. Det har virkelig været en stor oplevelse,” siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.

Borgmesteren er ikke den eneste esbjergenser, der er glad for festivalen - hele to ud af tre gæster fredag og lørdag var lokale.

”Esbjergenserne har virkelig vist en stor opbakning til den nye festival. Den start her er helt overvældende. Uanset om vi kigger på de mange festivalgæster, de næsten 800 frivillige fra lokale foreninger eller de mange virksomheder på havnen, så har alle bare været klar til at give en hånd med for, at vi skulle lykkes med at få etableret den her festival. Det er helt fantastisk, og der skal lyde en stor tak til alle,” supplerer Jakob Lose, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune.

Den store opbakning skaber også stor begejstring hos Live Nation, der står bag festivalen:

”Vi er enormt stolte over at have skabt en plads og et program, som esbjergenserne har taget så hurtigt til sig – og så er vi helt vildt imponerede over det høje humør og den fænomenale stemning, som gæsterne bragte med ind ad sluserne. Samtidig er vi positivt overraskede over tilslutningen fra resten af landet, hvor vi er nået en del længere, end vi havde forventet her det første år,” siger Tobias Kippenberger, direktør for Suset Festival.

FAKTA
Her kom gæsterne fra
22,8 procent af de godt 15.000 gæster, der i weekenden deltog i Esbjergs nye festival, Suset, kom fra 300 forskellige postnumre i hele landet. 63,5% af gæsterne kom fra Esbjerg by og 13,7 procent fra Esbjerg Kommune og de tilstødende kommuner.

BILLETSALG TIL SUSET 2025
Afterburner-partoutbillet: 940 DKK ekskl. gebyr

Afterburner-billetten er den billigste partoutbillet til Suset 2025 (også billigere end Under 25-billetten). Der er et begrænset antal Afterburner-billetter i salg. Billetterne sælges frem til søndag den 25. august 2024 – eller når udsolgt.

Billetterne kan købes på www.ticketmaster.dk/artist/suset-festival-billetter/1236473

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

Kontakt
Presseansvarlig - HAVE Kommunikation:
Peter Pishai Storgaard // peter@have.dk // 28 49 33 86
Anja Linnet // anja@have.dk // 22 65 53 48

Suset Festival:
Direktør: Tobias Kippenberger // tobias@livenation.dk

Om Suset Festival
Suset er en musikfestival med tæerne i havnebassinet og solnedgangen i horisonten. Her samles gamle og nye venner i fællessang og stammedans med tidens musikalske superstjerner og kulinariske favoritter lige midt i hjertet af Esbjerg. Her er høje grin, varme kram, store glas og rummelige tallerkener – det hele serveret med endnu større smil, når vi slår dørene op til festens midtpunkt for hele Sydvestjylland. Suset Festival 2025 finder sted på Esbjerg Havn den 22.-23. august 2025.

Suset Festival på web
Hjemmeside: suset.dk
Instagram: @susetfestival
Facebook: @susetesbjerg
TikTok: @susetfestival
Snapchat: @susetfestival

Suset Festival samarbejder med:
Esbjerg Kommune
Esbjerg Havn
NorSea
Rockstar – Energy Drink

Emner

Kategorier

Kontakt

Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark