Gå til indhold
Esbjerg Bryghus står bag den officielle Suset Øl: Du kan være med til at bestemme hvilken

Pressemeddelelse -

Esbjerg Bryghus står bag den officielle Suset Øl: Du kan være med til at bestemme hvilken

I forbindelse med åbningen af Esbjerg Festuge kan ølelskere i juni besøge Esbjerg Bryghus og smage på tre forskellige bryg – og stemme på sin favorit. Vinderen bliver den officielle Suset Øl, som gæsterne på Suset Festival kan nyde på Bryghusets stade, når den første udgave af festivalen finder sted den 16.-17. august på Esbjerg Havn.

Suset Festival og Esbjerg Bryghus er gået sammen om at lave den officielle Suset Øl, som kan nydes på festivalen til august. Fra 1. juni til 30. juni vil der være tre kandidater på hanerne hos Esbjerg Bryghus, hvor man kan smage sig frem og stemme på dén øl, som man synes skal være årets Suset Øl.

Brygmester, Lars Glindemann, fra Esbjerg Bryghus siger:
”Vi er glade og stolte over muligheden for at bidrage til Suset, og være en del af de lokale repræsentanter på festivalpladsen. Og så glæder vi os over at få muligheden for at servere vores øl for gæsterne til Suset”

For festivaldirektør Tobias Kippenberger er det vigtigt, at esbjergenserne er med til at sætte deres aftryk på den nye festival.

“Når festivalen løber af stablen i hjertet af Esbjerg, skal der naturligvis kunne smages lokal øl. Derfor er vi virkelig glade for, at Esbjerg Bryghus vil være med til at lave årets Suset Øl, hvor ølelskere endda selv kan være med til at bestemme, hvilken øl de skal dele med vennerne på festivalen”, udtaler Tobias Kippenberger.

Vinderbryggen bliver afsløret omkring åbningen af festivalen til august.

Om Esbjerg Bryghus
Esbjerg Bryghus og ølbar blev grundlagt i 2020 i et samarbejde mellem Ølværket og InWaves Craftbeer med målet om at bringe det gode øl ud til alle i Esbjerg og omegn, samt at være et socialt omdrejningspunkt for alle ølelskere.

Esbjerg Bryghus hører til i det gamle ”Carl Graff” smedeværksted og byder på 16 haner med forskellige specialøl – nogle brygget hos Bryghuset selv og andre gæsteøl fra både Danmark og udlandet.

Hent pressefotos af Esbjerg Bryghus her.

BILLETSALG
Partoutbillet: 1250 DKK ekskl. gebyr
Partoutbillet, børn (6-12 år): 430 DKK ekskl. gebyr
Partoutbillet, børn (0-5 år): 50 DKK ekskl. gebyr
Partoutbillet, Dækket VIP: 1845 DKK ekskl. gebyr

Dagsbillet: 795 DKK ekskl. gebyr
Dagsbillet, børn (6-12 år): 270 DKK ekskl. gebyr
Dagsbillet, børn (0-5 år): 30 DKK ekskl. gebyr
Dagsbillet, Dækket VIP: 1190 DKK ekskl. gebyr

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

Kontakt
Presseansvarlig - HAVE Kommunikation:
Anja Linnet // anja@have.dk // 22 65 53 48
Peter Pishai Storgaard // peter@have.dk // 28 49 33 86

Suset Festival:
Direktør: Tobias Kippenberger // tobias@livenation.dk

Om Suset Festival
Suset er en musikfestival med tæerne i havnebassinet og solnedgangen i horisonten. Her samles gamle og nye venner i fællessang og stammedans med tidens musikalske superstjerner og kulinariske favoritter lige midt i hjertet af Esbjerg. Her er høje grin, varme kram, store glas og rummelige tallerkener – det hele serveret med endnu større smil, når vi slår dørene op til festens midtpunkt for hele Sydvestjylland. Suset Festival 2024 finder sted på Esbjerg Havn den 16.-17. august 2024.

Suset Festival på web
Hjemmeside: suset.dk
Instagram: @susetfestival
Facebook: @susetesbjerg
TikTok: @susetfestival
Snapchat: @susetfestival

Suset Festival er støttet af:
Esbjerg Kommune
Esbjerg Havn
Rockstar
NorSea

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark