Gå til indhold
Sketchbook af Kim Jung Gi Us
Sketchbook af Kim Jung Gi Us

Pressemeddelelse -

Enestående oplevelse i vente under Viborg Animation Festival 2019: Sydkoreansk topkunstner live-tegner i Viborg

”Det er et scoop uden sidestykke!” Sådan opsummerer festival manager Jane Lyngbye Hvid Jensen den enestående oplevelse, der er i vente, når den sydkoreanske topkunstner Kim Jung Gi Us vil live-tegne i Viborg.

Det sker i forbindelse med Viborg Animation Festival 2019, som blandt andet også byder på filmvisninger i Mønsted Kalkgruber og på mikrobryggeriet Ølluminati.

Viborg Animation Festival – eller blot VAF – er Danmarks største animationsfestival og en mangfoldig fejring af animationsmediets muligheder og potentialer. I år afholdes festivalen fra den 23. til 29. september, og Sydkorea er valgt som dette års officielle gæsteland, hvilket skinner tydeligt igennem i festivalprogrammet.

En af de helt store oplevelser bliver Kim Jung Gi Us, som er en stærkt anerkendt sydkoreansk kunstner.

Hans værker kan opleves på Viborg Museum, som er del af den mere end 1.200 kvadratmeter store udstilling Flip Book Exhibition – Stories from the Land of Morning Calm, som kan opleves helt frem til 22. oktober, og som præsenteres i samarbejde med Ilmin Museum of Art i Seoul.

Udstillingen præsenterer det bedste fra den nutidige koreanske animations-, webtoon- og tegneseriescene og spænder fra det kunstneriske til det kommercielle, fra tegnekunst til færdig animation.

Ved åbningen den 23. september vil Kim Jung Gi Us demonstrere sit unikke talent ved at live-tegne Viborgs gader efter at have gået en tur igennem dem.

”Kim Jung Gi er ganske enkelt uden sidestykke – han er i en liga for sig selv,” fortæller Morten Thorning, der står i spidsen for Viborgs internationalt anerkendte uddannelsesinstitution inden for animation, visualisering og digital fortælling, The Animation Workshop/VIA University College.

”Det er et scoop uden sidestykke, at vi har fået ham til Viborg. Han har en helt utrolig hukommelse og husker detaljer, som vi andre typisk slet ikke bemærkede i første omgang. Jeg er sikker på, at der er en stor oplevelse i vente – en af den slags, man som viborgenser og animations- og tegneentusiast afgjort ikke bør gå glip af”, supplerer Jane Lyngbye Hvid Jensen.

Flip Book-udstillingen byder også på værker af Nayoung Wooh, som også er en anerkendt koreansk kunstner. Hendes værker er samlet under titlen Disney Reimagined, og hun fortolker klassisk folklore og udforsker vestlig kontra asiatisk storytelling og fortælletradition. Faktisk er hun allerede i Viborg nu, da hun er ved at lave et megaværk, der fortolker og sætter fokus på H.C. Andersens betydning for eventyrfortælling.

Animerede dokumentarer 

Hele festivalen er naturligvis spækket med imponerende og inspirerende film, hvor animation er en altafgørende faktor. Disse kan blandt andet opleves i Fotorama, på Viborg Bibliotek, i Mønsted Kalkgruber og på mikrobryggeriet Ølluminati.

Eksempelvis kan man glæde sig til ANIDOX, som er et program med animerede dokumentarfilm – blandt andet Sun Hee Engeltofts Forget me not, som skildrer unge koreanske mødre, der bortadopterer deres børn, og som introduceres af filmens producer Monica Hellström.

Derudover vises filmen Ready for Adoption, som introduceres af filmens fransk/koreanske instruktør, Jun Jung Sik.

Architectural Visualization-konference på Viborg Rådhus

Den 27. september kan man komme med til Architectural Visualization-konference på Viborg Rådhus, og værterne er The Animation Workshop/VIA University College og Utzon Center. Blandt oplægsholderne er Jens Majdal Korsholm, BIG og Sonny Holmberg, Henning Larsen Architects.

Det bliver en state-of-the-art konference, hvor forskellige fagligheder mødes, hvor arkitektur, design og animation udveksler erfaringer, og hvor man kan få indsigt i de idéer, utallige muligheder og potentialer, som feltet rummer.

I løbet af VAF 2019 kan man desuden opleve en perlerække af filmpremierer og instruktøroplæg, og programmet er spækket med underholdende, spændende og udfordrende kvalitetsanimationsfilm for både børn og voksne. Hele det omfangsrige VAF 2019-program kan udforskes på www.animationsfestival.dk.


Om animationsmiljøet i Viborg

Historien om Viborg og animation begyndte for mere end 30 år siden, da animationsværkstedet The Animation Workshop blev etableret som et kunstnerisk eksperimentarium i hjertet af Viborg.

I første omgang var der faktisk tale om et beskæftigelsesprojekt for ledige kreative sjæle. Men i dag er The Animation Workshop anerkendt som en af verdens bedste animationsskoler og topper diverse rankinglister i branchen, hvad enten det handler om rekruttering af færdiguddannede, fagligt niveau på uddannelsen eller studieglæde.

Der er opstået en international, innovativ klynge af animationsvirksomheder i tilknytning til skolen. Virksomhederne holder til i erhvervs- og væksthuset Arsenalet, og Viborg har som landets eneste kommune defineret en animationsstrategi for, hvordan animation kan spille en central rolle i udviklingen af alle samfundsområder i kommunen. Det gælder alt lige fra erhvervslivets produktudvikling og markedsføring til uddannelsesinstitutionernes arbejde med at udvikle nye læringsmetoder og kommunens dagligdags kommunikation med borgerne.

I 2012 blev Viborg Animation Festival afholdt for første gang, og den har siden da udviklet sig til en stærk, årlig tilbagevendende tradition.

Related links

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark