Gå til indhold
​ECCO Walkathon går videre på 20. år

Pressemeddelelse -

​ECCO Walkathon går videre på 20. år

Når ECCO Walkathon den 8. september går fra Kastellet i København, passerer ECCO en stor milepæl. I år er det 20. år i træk, at ikke bare gåglade danskere, men også deltagere fra lande som Polen og Hong Kong, kan være med til at samle penge til et godt formål.

Ecco lancerer i anledning af jubilæet en limited edition ECCO Walkathon Jubilæums sko.

Tilbage i slutningen af 90’erne ønskede ECCO’s grundlægger Karl Toosbuy at skabe et løb for folk som gerne ville gå. Det blev startskuddet til ECCO Walkathon, der i år ”går en forskel” for 20. år i træk sammen med tusindvis af danskere. Det er igen i år muligt at deltage i hele fire danske byer – København, Aarhus, Odense og Kolding.

Ligesom de forgangne år handler ECCO Walkathon om, at deltagerne "går penge ind med fødderne". For hver kilometer deltagerne går, donerer ECCO 7,50 kr. til enten Hjerteforeningen eller SOS Børnebyerne. Som deltager bestemmer du selv, hvilken af de to organisationer, der skal modtage dit bidrag.

Vivi Okholm, Global Sponsorship og eventmanager i ECCO, og ansvarlig for ECCO Walkathon, udtaler:

I mange år har motionstrenden været løb i alle afskygninger, men en gåtur som motionsform vinder større og større anerkendelse i hele verden – og så oplever vi hos Ecco, at det appellerer til mennesker at gå en tur for en god sag. Dette vil vi i ECCO fortsat stadig gerne udnytte til at give tilbage til det samfund både i Danmark og Globalt, som ECCO er en del af.
ECCO Walkathon er blevet et succesfuldt tilbagevendende event, som vi i ECCO er stolte af, i år kan fejre 20. år.

ECCO lancerer helt særlig jubilæumssko

Ønsker man at skille sig særligt ud til årets ECCO Walkathon, er der hjælp at hente – men kun for de allerhurtigste. ECCO lancerer nemlig i år en helt særlig ECCO Walkathon Jubilæumssko. Skoen kommer kun i 100 par, der går i salg i ECCO’s butik på Østergade 55 i København i slutningen af august.

I år vil der igen være ruter for enhver smag i de fire byer. Man kan således både deltage med familien, med vennerne eller tage af sted på egen hånd. I Odense, Kolding og Aarhus kan man vælge mellem Familieruten på seks kilometer, Just Walk ruten på ti kilometer eller Halvmarathon ruten på 21,6 kilometer for de mere gåglade, mens København byder på flere særlige ruter rundt i byen. Der kan læses meget mere på hjemmesiden.

Masser af underholdning for voksne og børn
Der vil også være masser af underholdning at finde til årets gåevent. Her kan man opleve Mads Langer og Sanne Salomonsen - sidstnævnte fyrede også i 1999 op under festen til den første udgave af ECCO Walkathon, så det er en helt speciel sløjfe, der bliver bundet på ECCO Walkathons første 20 år.

På ECCO Walkathons Familierute kan man i år finde sin indre detektiv frem sammen med Ramasjang Mysteriet, lede efter spor og forhåbentligt hjælpe Kristian med at finde den rigtige skurk.Mere info om programmet offentliggøres senere.

ECCO Walkathon indledes søndag den 8. september i København. Derefter tager årets gåevent videre til Odense den 21. september, Aarhus den 28. september og Kolding den 12. oktober.

Billetsalget til ECCO Walkathon er startet, og de kan købes på walkathon.ecco.com. Billetterne koster 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn –dog koster billetter til Street Food ruten i København 160 kr. og 130 kr. for hhv. voksne og børn.

Læs meget mere på walkathon.ecco.com.

Emner

Regions

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark