Gå til indhold
 Dukkerne er tilbage! Fredericia Musicalteater præsenterer musicalen AVENUE Q

Pressemeddelelse -

Dukkerne er tilbage! Fredericia Musicalteater præsenterer musicalen AVENUE Q

Premiere: 23. februar 2024

Den 23. februar præsenterer Fredericia Musicalteater den stærkt satiriske musical AVENUE Q. Forestillingen AVENUE Q har spillet verden over, og nu er det instruktør Lars Mølsteds opgave at give dukkerne fra Avenue Q liv i Fredericia. Forestillingen spiller i perioden 23. februar - 16. marts 2024.

Den 23. februar 2024 indtager publikumssuccesen AVENUE Q de skrå brædder hos Fredericia Musicalteater. Forestillingen er en stærkt satirisk musical, der kombinerer teater med dukketeater. Musicalen AVENUE Q har allerede haft sin sejrsgang verden rundt, hvor forestillingen har taget både anmeldere og publikum med storm. I Fredericia Musicalteaters opsætning af AVENUE Q debuterer musicalstjernen Lars Mølsted som instruktør, ligesom AVENUE Q også var hans debut på scenen, da den første gang blev sat op på teateret i 2011. Når dukkerne vækkes til live på scenen i Fredericia, venter der dem flere udfordringer, som trækker tråde til livets store spørgsmål om grænser og identitet.

Handling
AVENUE Q er historien om Princeton, der frisk og nyudklækket fra universitet ankommer til New York med store drømme og en sparsom bankkonto. Han bliver tvunget til at slå sig ned på Avenue Q, da det er det eneste sted, han har råd til at bo. Her opdager Princeton, at hans naboer består af en broget flok af karakterer, der er både finurlige og charmerende. I fællesskab kæmper Princeton og hans nye venner med helt reelle problemer som arbejdsløshed, kærlighed og selve formålet med livet - alt sammen med en kæk distance og et smil på læben.

Holdet bag AVENUE Q
AVENUE Q er instrueret af Lars Mølsted, som dermed får sin instruktørdebut. Lars Mølsted er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole - Musicalakademiet Fredericia i 2010, og var i perioden 2011-2020 en fast del af skuespillerensemblet ved Fredericia Teater. Lars Mølsted har været med i store musicalopsætninger som Klokkeren fra Notre Dame (2017), Come From Away (2022) og senest den aktuelle forestilling Charles Tante på Fredericia Musicalteater.

På det kreative hold bag AVENUE Q har Lars Mølsted selskab af manuskriptforfatteren Jeff Whitty, scenograf Nevena Prodanovic og koreograf Heidi Scheiby. Derudover står Robert Lopez og Jeff Marx for musikken til forestillingen.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

Kontaktperson:
Rikke Hesselholt // rikke@have.dk // +45 28 43 38 93
Josephine Støy Rusberg // Josephine@have.dk // +45 53 62 86 08

Fakta om AVENUE Q

Fredericia Musicalteater:

Spilleperiode: 23. februar 2024 - 16. marts 2024
Billetpriser: Kr. 205 - 375 + gebyr (Unge under 25 år sparer 70,00 i alle kategorier)
Billetbestilling: fredericiamusicalteater.dk // +45 53 73 96 01
Forventet spilletid: ca. 2 timer og 10 min. inkl. pause

Medvirkende

  • Princeton/Rod: Diluckshan Jeyaratnam
  • Christmas Eve: Linda Arunee Olofsson
  • Gary Coleman: Lene Nørrelykke
  • Kate Monster/Lucy the Slut: Kathrine Lemmeke Madsen
  • Nicky/Trekkie/Dum idé dyr: Magnus Bruno
  • Dum idé dyr/Mrs. T/Trekkies arm: Cecilie Thiim
  • Brian: Mark Vinther

Det kreative hold

  • Instruktør: Lars Mølsted
  • Manuskript: Jeff Whitty
  • Musik og tekst: Robert Lopez og Jeff Marx
  • Kapelmester: Martin Konge
  • Scenograf: Nevena Prodanovic
  • Koreograf: Heidi Scheiby
  • Kostumedesign: Lotte Martine Blichfeldt
  • Lyddesign: Peter Løvenhardt
  • Lysdesign: Martin Jensen
  • Videodesign: Jonas Scott Di Hu & Sebastian Friis Thormod
  • Oversættelse: Helle Hansen

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark