Gå til indhold
Disney+ fortsætter sin internationale udvidelse

Pressemeddelelse -

Disney+ fortsætter sin internationale udvidelse

[København, 15. september 2020]; Disney+, den længeventede streamingtjeneste fra The Walt Disney Company, lanceres i dag i Danmark, Portugal, Norge, Sverige, Finland, Island, Belgien og Luxembourg.

Med flere end 500 film, 40 eksklusive originale film og serier og tusindvis af tv-episoder fra Disney, Pixar, Marvel, Star Wars, National Geographic og mere er Disney+ den nye streamingtjeneste for nogle af verdens mest elskede fortællinger.

”Vi har rundet 60,5 mio. betalende abonnementer på verdensplan, og i dag fortsætter vi vores internationale udvidelse med lanceringen af Disney+ i otte lande. Gennem vores etablering på det globale streamingmarked bringer vi vores fantastiske fortællinger af høj kvalitet, som du kan forvente fra vores brands, ud til endnu flere mennesker,” siger Rebecca Campbell, Chairman of Walt Disney Direct-to-Consumer and International.

Fra i dag kan abonnenter nyde 40 Disney+ Originals-titler inklusiv de Emmy-nominerede serier: ”The Mandalorian”, den episke, første live-action Star Wars-serie nogensinde; ”Verden ifølge Jeff Goldblum”-dokumentarserien fra National Geographic. ”High School Musical: The Musical: The Series”, som er en moderne udgave af det Emmy-nominerende franchise, og ”Pixar i virkeligheden”, som vækker ikoniske karakterer og øjeblikke fra Pixar-film til live i den virkelige verden vil også være mulige at streame.

Disney+ er også det nye streaming-hjemsted for den ikoniske animerede serie ”The Simpsons” med mere end 600 episoder samlet samme sted on-demand for første gang. Nogle af de originale spillefilm, som vil være på tjenesten ved lanceringen er ”Togo” om den norske slædeløber Leonhard Seppala og hans hund Togo, som tager til i Serumløbet til Nome; ”Phineas & Ferb-filmen: Candace mod Universet”, et nyt eventyr med vores alles yndlingsstedbrødre; Broadway-hitmusicalen ”Hamilton” så vel som Beyoncés visuelle album: ”Black is King”.

Se med hvor som helst, når som helst
Publikum kan streame Disney+ på stort set alle mobile og internetforbundne tv-enheder fra i dag, herunder spillekonsoller, medieafspillere og smart tv’er. Abonnenter kan nyde reklamefri streaming på op til fire enheder på én gang, ubegrænsede downloads på op til ti enheder og personlige anbefalinger. Derudover muligheden for at oprette op til syv forskellige profiler, og forældre kan lave børneprofiler, som har en forsimplet navigation, takket være en børnevenlig brugerflade, og adgang til alderssvarende indhold.

Forbrugere kan abonnere på Disney+ direkte eller via in-app køb fra de følgende platforme og enheder:

Amazon (Fire TV-enheder, Fire TV Edition smart tv’er og Fire Tablets

Apple (iPhone, iPad, iPod touch og Apple tv, og fuld integration med Apple tv-appen; kunder kan abonnere på Disney+ via in-app køb)

Google (Android-telefoner, Android tv-enheder, Google Chromecast og enheder med indbygget Chromecast)

  • LG Smart tv’er med webOS
  • Microsoft (Xbox One)
  • Samsung Smart tv’er
  • Sony / Sony Interactive Entertainment (Android-baserede Sony tv’er og PlayStation®4)

Prisen for Disney+ er 59 kr. pr. måned eller 589 kr. for et årsabonnement.

Fulde detaljer og information om, hvordan man abonnerer, kan findes på Disneyplus.com. For kundeservice opfordres abonnenter til at besøge det online Help Centre for svar på de mest almindelige spørgsmål samt artikler, som er designet til at hjælpe dem med at finde rundt på Disney+.

Om Disney+
Disney+ er streamingtjenesten, som samler film og serier fra Disney, Pixar, Marvel, Star Wars, National Geographic m.m. på den samme platform. Disneys Direct-to-Consumer and International (DTCI)-afdeling tilbyder en streamingtjeneste, som er tilgængelig på de fleste enheder med internetforbindelse og tilbyder reklamefrit indhold med et udvalg af originale spillefilm, dokumentarfilm, live-action- og animerede serier og kortfilm. Foruden enestående adgang til Disneys imponerende bagkatalog af film og tv-underholdning er tjenesten også den nye, eksklusive streamingplatform for de seneste udgivelser fra The Walt Disney Studios. Besøg DisneyPlus.com for at abonnere og/eller lære mere om tjenesten.

Disney+ Danmark pressekontakt:
Peter Pishai Storgaard
disneyplus@have.dk

Mattias Vestin
mattias.vestin@disney.com

Aurora Stark
aurora.stark@disney.com

Emner

Kategorier

Kontakt

Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark