Gå til indhold
Det stjernebesatte danske drama PIGEN MED NÅLEN er shortlistet til European Film Awards!

Pressemeddelelse -

Det stjernebesatte danske drama PIGEN MED NÅLEN er shortlistet til European Film Awards!

Det er netop blevet offentliggjort, at Nordisk Films sitrende drama PIGEN MED NÅLEN, instrueret af Magnus von Horn og produceret af Malene Blenkov og Mariusz Włodarski er shortlistet til den prestigefyldte European Film Awards’ Feature Film Selection 2024.

European Film Awards er Europas svar på Oscar-uddelingen og uddeles i år for 37. gang af European Film Academy i december 2024. Nyheden om European Film Awards kommer kort tid efter nyheden om, at PIGEN MED NÅLEN også er udtaget til Toronto International Film Festival, der afholdes i september 2024.

PIGEN MED NÅLEN fik verdenspremiere tidligere på året ved hovedkonkurrencen i Cannes, hvor den fik en ekstatisk modtagelse og begejstrede anmeldelser fra hele verdenspressen.

Filmen får dansk biografpremiere i januar 2025.

Handlingen
Den unge fabriksarbejder Karoline kæmper for at overleve i København i tiden lige efter 1. Verdenskrig. Da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid, møder hun Dagmar, en karismatisk kvinde, der driver et undergrundsadoptionsbureau, hvor hun hjælper mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn. Da Karoline ikke har andre steder at tage hen, påtager hun sig rollen som amme, og der opstår en stærk forbindelse mellem de to kvinder. Men Karolines verden går i stykker, da den chokerende sandhed går op for hende…

PIGEN MED NÅLEN er optaget i sort/hvid og er en foruroligende fortælling om en kvinde på jagt efter kærlighed og moral. Filmen er baseret på virkelige begivenheder.

Stærkt dansk cast
Vic Carmen Sonne (senest tv-serien Riget Exodus og filmen Vanskabte Land) spiller Karoline, mens Trine Dyrholm (senest filmen The Birthday Girl og tv-serien Mary & George) spiller Dagmar. I andre væsentlige roller medvirker bl.a. Besir Zeciri, Joachim Fjelstrup, Tessa Hoder, Benedikte Hansen og Søren Sætter-Lassen.

PIGEN MED NÅLEN er instrueret af det polsk-svenske stortalent Magnus von Horn, hvis spillefilmsdebut The Here After havde premiere på Directors Fortnight i Cannes i 2015 og blev belønnet med de prestigefyldte Guldbagge-priser i Sverige for Bedste Film og Bedste Instruktør. Hans anden spillefilm Sweat var en del af det officielle program i Cannes i 2020.

Manuskriptet er skrevet af Magnus von Horn og Line Langebek, mens den er produceret af Malene Blenkov og Mariusz Włodarski for Nordisk Film Production med støtte fra blandt andet Det Danske Filminstitut, DR, Det Svenske Filminstitut, Det Polske Filminstitut, Nordisk Film & TV Fond og Eurimages. The Match Factory har de internationale salgsrettigheder, og herhjemme distribueres den af Nordisk Film Distribution.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst:
Amalie Søndergaard // 28 58 81 50 // amalie@have.dk

Credits:

  • Cast: Vic Carmen Sonne, Trine Dyrholm, Besir Zeciri, Joachim Fjelstrup, Tessa Hoder, Benedikte Hansen, Søren Sætter Lassen m.fl.
  • Udviklet af: Creative Alliance
  • Produktionsselskab: Nordisk Film Production
  • Instruktør: Magnus von Horn
  • Manuskript: Magnus von Horn & Line Langebek
  • Producers: Malene Blenkov og Mariusz Włodarski
  • Co-producer: Madeleine Ekman
  • En dansk-polsk-svensk co-produktion
  • I co-produktion med: Lava Films, Nordisk Film Sverige, Film i Väst, Lower Silesia Film Centre, Lodz Film Fund
  • Med støtte fra: Det Danske Filminstitut, Polish Film Institute Co-financed Production, Svenska Filminstitutet, Creative Europe MEDIA, Nordisk Film- & TV Fond, Eurimages
  • I samarbejde med DR, SVT
  • Fotograf: Michal Dymek
  • Production designer: Jagna Dobesz
  • Klipper: Agnieszka Glinska
  • Sound designer: Oskar Skriver
  • Musik: Frederikke Hoffmeier
  • Kostumedesigner: Malgorzata Fudala
  • VFX supervisor: Peter Hjorth
  • World sales: The Match Factory
  • Dansk distribution: Nordisk Film Distribution

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark