Gå til indhold
Det Ny Teater inviterer til virtuel tærtebagning med Maria Lucia Rosenberg Heiberg og Mette Blomsterberg i forbindelse med den romantiske musical-komedie WAITRESS

Pressemeddelelse -

Det Ny Teater inviterer til virtuel tærtebagning med Maria Lucia Rosenberg Heiberg og Mette Blomsterberg i forbindelse med den romantiske musical-komedie WAITRESS

Tirsdag d. 23. februar kl. 12.30-13.30

Duften af kunstfærdigt bagværk vil sprede sig blandt publikum, når Det Ny Teater (11. marts eller så snart restriktionerne tillader det) får Skandinaviens-premiere på den nye broadway-hit-musical WAITRESS. Musicalen udspiller sig i og omkring Joes Diner. Her spiller Maria Lucia rollen som servitrice og mestertærtebageren Jenna, der udtrykker sine tanker og følelser gennem sit bagværk, og dermed bruger bagningen som terapi. Jenna drømmer om at vinde en stor tærtebagedyst for derved at få startkapital til et nyt liv.

For at lære Maria Lucia, hvordan Jennas tærter skal bages, er hun ”gået i lære” hos Mette Blomsterberg.

Det Ny Teater har fornøjelsen af at invitere pressen med til at overvære det virtuelle presseevent tirsdag den 23. februar kl. 12.30-13.30. Ved tilmeldelse modtages et link til Microsoft Teams, hvor bagningen transmitteres live. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til både Maria Lucia Heiberg Rosenberg og Mette Blomsterberg. Fotos fra dagen sendes straks efter eventet.

Det Ny Teater tager alle nødvendige forbehold i forbindelse med COVID-19.

Tilmelding skal ske til rikke@have.dk senest mandag d. 22. februar kl. 12.00.

Et smash hit fra Broadway
WAITRESS havde premiere på Broadway i 2016 og blev øjeblikkeligt en kæmpe succes med fire Tony-nomineringer og én Grammy-nominering for Sara Bareilles’ musik. Siden har musicalen spillet på West End i London i 2019, hvor den er nomineret til priserne for ’Bedste nye musical’ og ’Bedste originale score’ ved Olivier Awards.

Maria Lucia i front for Reumert-hædret cast
Maria Lucia Rosenberg Heiberg er i spidsen for et stærkt cast i hovedrollen som mestertærtebageren Jenna Hunterson. Maria Lucia modtog i 2011 en Reumert for ’Bedste sanger’ for sin rolle som Elphaba i Wicked på Det Ny Teater.

Foruden Maria Lucia tæller rollelisten til WAITRESS flere tidligere Reumert-vindere. I 2011 modtog Mads M. Nielsen en Reumert for ’Bedste mandlige hovedrolle’, mens Henrik Lund året efter modtog en Reumert for ’Bedste mandlige birolle’ for sin rolle som Cosmo Brown i Singin’ in the Rain på Det Ny Teater. De medvirker begge i WAITRESS sammen med bl.a. Lars Mølsted, som i 2017 modtog en Reumert som ’Bedste sanger’ for sin rolle som Quasimodo i Fredericia Teaters Klokkeren fra Notre Dame. Mølsted kan opleves som lægen Dr. Jim Pomatter i WAITRESS.

Derudover kan man blandt andre opleve et af sidste års Reumert-talenter Monica Isa Andersen og Sara Gadborg som diner-kollegaerne Dawn og Becky og Jesper Paasch som Jennas mand Earl Hunterson. I andre roller medvirker bl.a. Sebastian Harris, Camille Cathrine Rommedahl, Rasmus Fruergaard, Emil Birk Hartmann og Frederikke Vedel.

WAITRESS iscenesættes af engelske Lisa Kent, som tidligere har stået bag store succeser som Beauty and the Beast, The Producers, Mary Poppins og Wicked på Det Ny Teater, mens scenografien skabes af ligeledes engelske Terry Parsons, der også har skabt scenografi til en række af Det Ny Teaters store succeser gennem de seneste 15 år.

Læs mere på www.detnyteater.dk

Med venlig hilsen
HAVE A/S

For yderligere information, kontakt venligst:
Rikke Hesselholt, mobil: 28433893, mail: rikke@have.dk
Kathrine Clemmensen, mobil: 22902645, mail: kathrine@have.dk

FAKTA OM WAITRESS

Handlingen

Jenna er servitrice og en særdeles talentfuld tærtebager i Joes diner. Hun er fanget i et trist ægteskab, men finder trøst ved at hælde alle sine følelser i sine fantastiske tærter. Da Jenna pludselig bliver gravid, indleder hun et forhold til sin læge. Samtidig beslutter hun sig for at spare op til at deltage i en stor tærte-bagedyst, så hun kan starte et nyt liv. Med opbakning fra veninderne i dineren sætter hun forandring på menuen i denne uhøjtidelige og humoristiske, opløftende og livsbekræftende, nye romantiske musicalkomedie om at finde modet til at tage sig selv, sit liv og sit talent alvorligt. WAITRESS byder på en lang række vidunderlige popsange af den syvdobbelt grammy-nominerede amerikanske singer-songwriter Sara Bareilles.

Det kreative hold:

Musik og tekster: Sara Bareilles

Manuskript: Jessie Nelson

Baseret på Adrienne Shellys spillefilm Waitress

Iscenesættelse: Lisa Kent

Scenografi: Terry Parsons

Musikalsk indstudering: Per Engström

Lysdesign: Jason Taylor

Resident choreographer: Hayley Franks Høier

Resident director: Mads M. Nielsen


Medvirkende:

Jenna Hunterson: Maria Lucia Rosenberg Heiberg

Dawn: Monica Isa Andersen

Becky: Sara Gadborg

Dr. Jim Pomatter: Lars Mølsted

Joe: Dick Kaysø

Ogie: Sebastian Harris

Earl Hunterson: Jesper Paasch

Cal: Mads M. Nielsen

Norma: Camille Cathrine Rommedahl

I andre roller: Henrik Lund, Emil Birk Hartmann, Rasmus Fruergaard, Martin Geertz, Oliver Monsrud, Frederikke Vedel, Liv Stevns, Christina Elisabeth Mørkøre, Nikoline Harriet m.fl.

Emner

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark