Gå til indhold
Det Ny Teater afholder audition for venlige frygtindgydende hunde

Pressemeddelelse -

Det Ny Teater afholder audition for venlige frygtindgydende hunde

Til Det Ny Teaters opsætning af Oliver! søger teatret en venlig, men frygtindgydende hund, der kan medvirke i "rollen" som skurken Bill Sikes tro følgesvend. I romanen Oliver Twist beskriver Charles Dickens hunden som lodden, hvid, bidsk og frygtindgydende. På scenen og på film er der tradition for at fortolke den beskrivelse som en hvid bullterrier.

Teatret søger derfor en hvid bullterrier, eller en tilsvarende hund, der ser stærk og bidsk ud, og som vitterlig er en hund efter at komme på scenen. 

Hundeejere med venlige frygtindgydende hunde kan kontakte Det Ny Teater på mail: oliver@detnyteater.dk eller på tlf. 33 25 60 05 med henblik på audition den 17. august kl. 16:00.

OM OLIVER!
Det Ny Teater præsenterer den hidtil største danske opsætning af musicalklassikeren OLIVER!, som får premiere den 17. september 2020. OLIVER! er baseret på Charles Dickens udødelige roman Oliver Twist om livet på samfundets bund i victoriatidens England. OLIVER! er et af musicalhistoriens absolutte hovedværker og er en gribende, morsom, barsk og dramatisk fortælling. Den byder på stærke karakterer, et stort ensemble og en perlerække af uforglemmelige sange som ”Food, Glorious Food”, ”Consider Yourself”, ”It’s a Fine Life”, ”As Long as He Needs Me” og ”Reviewing The Situation” af den legendariske engelske musicalkomponist Lionel Bart, som også har skrevet musicalens manuskript.

Med venlig hilsen
HAVE A/S
Tlf. 33252107

Kontakt:
Rikke Hesselholt, mobil: 28443893, mail: rikke@have.dk
Michael Feder, mobil: 22434942, mail: michael@have.dk

Det kreative hold:

Manuskript, musik og tekst: Lionel Bart

Baseret på Charles Dickens Oliver Twist

Iscenesættelse: Daniel Bohr

Scenografi og kostumer: Paul Farnsworth

Koreografi: Lee Proud

Musikalsk indstudering: Per Engström

Oversættelse: Karen Hoffmann

Medvirkende:

Fagin: Preben Kristensen

Bill Sikes: Rasmus Fruergaard

Nancy: Monica Isa Andersen

Mr. Bumble: Jens-Christian Wandt

Mrs. Corney: Ann-Mari Max Hansen

Mr. Sowerberry: Sebastian Harris

Mrs. Sowerberry: Elisabeth Mørkøre

Charlotte: Lea Palme

Noah Claypole: Søren Torpegaard Lund

Mr. Brownlow: Michael Lindvad

Mr. Grimwig: Carl Christian Rasmussen

Mrs. Bedwin: Mia Karlsson

I andre roller: Mikkel Hoé Knudsen, James Leece, Niklas Frandsen, Thomas Mark, Jonas Suurballe, Søren Bech Madsen, Linda Hultemark, Lærke Belle Juul Hansen, Thea Boel Gjerum og Mark Agerskov

M.fl.

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark