Gå til indhold
Det legendariske JAZZHUS MONTMARTE genåbner og løfter sløret for festivalprogram

Pressemeddelelse -

Det legendariske JAZZHUS MONTMARTE genåbner og løfter sløret for festivalprogram

Torsdag den 22. juni 2023 kan det ikoniske JAZZHUS MONTMATRE igen byde publikum indenfor i de historiske og intime lokaler på Store Regnegade 19. Jazzhuset præsenterer samtidig sit imponerende program for Copenhagen Jazz Festival 2023.

Efter en omfattende renovering og med en helt ny direktion ved roret kan JAZZHUS MONTMARTRE endelig igen slå dørene op for publikum - helt passende lige op til Copenhagen Jazz Festival 2023. Med en ny, moderne visuel identitet, Bistro-mad i verdensklasse og erfarne legender samt morgendagens jazz-stjerner på koncertprogrammet slår jazzhuset fast, at MONTMARTRE stadig er et af verdens førende jazzvenues.

Direktør Eva Rehling udtaler: "Vi er utroligt glade for endelig at kunne byde vores publikum velkommen tilbage! Det historiske jazzhus er forvandlet og vil fra denne sommer igen danne de perfekte rammer om magiske, uforglemmelige musikøjeblikke - og fortsætte Montmartres tradition som et intimt og internationalt samlingspunkt for jazzelskere."

En historisk jazzperle
JAZZHUS MONTMATRE har lige siden 1959 spillet en stor rolle på den internationale jazzscene, hvor superstjerner som bl.a. Stan Getz og Dextor Gorden ofte har svunget vejen og instrumenterne forbi Store Regnegade 19. Efter en flytning genåbnede stedet i maj 2010 på den originale adresse, og siden har JAZZHUS MONTMARTRE igen etableret sig som en afgørende del af den københavnske jazzkultur. Selvom det ikke er nostalgi, der driver stedet fremad i dag, omtales MONTMARTRE i de mest ærbødige toner af de besøgende musikere, lige meget hvilken ende af verden de kommer fra.

Både internationale og lokale jazzstjerner flokkes om stedet og medvirker sammen med et dedikeret publikum, engagerede frivillige og de kun 86 siddepladser til at skabe en helt særlig, intim stemning om selv de største koncerter. Der kan varmes op til koncerter med en hyggelig Bistro-middag af høj kvalitet, ligesom baren er åben.

Højdepunkter fra sommerens koncertprogram
Ved genåbningen af JAZZHUS MONTMARTRE i sommeren 2023 præsenteres et imponerende koncertprogram med både nye og erfarne navne iblandt. Først indtager JazzDanmarks Jazzkonkurrence scenen den 22. juni. Her skal morgendagens største talenter dyste mod hinanden og hver især give deres bud på, hvor jazzen er på vej hen. Den 29. juni indleder MONTMARTRE Copenhagen Jazz Festival med en hyldest til den danske jazzscene. En aften med uddrag fra ”The Great American Songbook”, måske skandinavisk folketone eller ny kompositionsmusik – alt kan ske...

Under jazzfestivalen fra den 30. juni - 9. juli kan publikum se frem til eksperimenterende, etablerede og energiske kunstnere fra ind- og udland. Ikke at forglemme MONTMARTRES særkende: Late Night Jams, hvor publikum kan få en stor oplevelse, når nogle af verdens største jazzmusikere kommer forbi i nattetimerne, som deres egne koncerter i byen slutter.

Se det fulde program nedenfor.
Læs mere og bestil billetter her: https://www.jazzhusmontmartre.dk/

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For mere information, kontakt venligst:
Amalie Søndergaard // 2858 8150 // amalie@have.dk

Om JAZZHUS MONTMARTRE
I 1959 åbnede Herluf Kamp Larsen Montmartre i St. Regnegade 19a i København i 1959. Her blev der spillet det, der dengang var ”moderne jazz”, og her kom såvel talenter som tidens største internationale stjerner på jazzhimlen og var med til at give stedet dets ry. Montmartre flyttede senere i 1976 til Nørregade i København under tre forskellige ejere, bl.a. den navnkundige ”Jazz-Kaj” (Sørensen) og senere Anne Linnet. Også her kom de store stjerner – samtidig med at stedet i weekenderne, efter koncerterne, drev et af byens mest populære natdiskoteker. Stedet lukkede imidlertid i 1995 og en epoke var slut – for en stund.

I 2010 tog iværksætteren og mediemanden Rune Bech initiativ til at genåbne JAZZHUS MONTMARTRE og har siden været drivkraft bag det sammen med bestyrelsesformand Michael Christiansen.

JAZZHUS MONTMARTRE er i sin tredje reinkarnation selvejende. Den juridiske ramme er således en non-profit fond, hvis formål er at videreføre og udvikle det legendariske spillested. Det er fondens ønske at skabe rammerne for at publikum i alle aldre fortsat kan møde jazzmusik af højeste kvalitet – herunder at danne rammerne for nye talenter. Samt at de bedste musikere fra ind- og udland kan mødes i de legendariske lokaler for at inspirere publikum og hinanden, så jazzen forbliver levende og bliver ved at have nutidig relevans.

PROGRAM
Genåbning + Copenhagen Jazz Festival 2023 på JAZZHUS MONTMARTRE

  • 6. juli 2023: Marilyn Mazur Group + Late Night Jam
    • Marilyn Mazur, Fredrik Lundin, Krister Jonsson & Klavs Hovman

  • 7. juli 2023: Montmartre All Stars + Late Night Jam
    • Jan Lundgren, Sinne Eeg, Ulf Wakenius, Mathias Heise, Thomas Fonnesbæk & Morten Lund

  • 8. juli 2023: Montmartre All Stars + Late Night Jam
    • Jan Lundgren, Sinne Eeg, Ulf Wakenius, Hans Ulrik, Thomas Fonnesbæk & Morten Lund
  • 9. juli 2023: Montmartre All Stars
    • Jan Lundgren, Viktoria Tolstoy, Ulf Wakenius, Mathias Heise, Thomas Fonnesbæk & Morten Lund

Emner

Kategorier

Kontakt

Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark