Gå til indhold
Det danske action-drama SHORTA kommer flyvende fra start i udlandet: Udtaget til syv internationale filmfestivaler

Pressemeddelelse -

Det danske action-drama SHORTA kommer flyvende fra start i udlandet: Udtaget til syv internationale filmfestivaler

SHORTA er foruden Venedig Film Festival udtaget til Helsinki Film Festival, Bergen International Film Festival, Zürich Film Festival, Busan International Film Festival, Warsaw International Film Festival og Thessaloniki International Film Festival.

Det tegner allerede særdeles godt for det danske action-drama SHORTA af den debuterende instruktørduo Anders Ølholm og Frederik Louis Hviid, der har premiere i de danske biografer den 8. oktober. Efter anmelderroser på filmfestivalen i Venedig, hvor filmen havde sin verdenspremiere, går SHORTA ind i en premiereuge med hele seks andre udtagelser til internationale filmfestivaler.

SHORTA er foreløbigt udtaget til følgende festivaler:

  • Helsinki Film Festival, der er kendt for at fremme visuelt fantastiske og kontroversielle film, der afslører morgendagens lovende talenter. SHORTA konkurrerede i programmet ”Films in theme”, da festivalen blev afviklet den 16. - 26. september.
  • Zürich Film Festival i kategorien “Feature Film Competition”, hvor SHORTA konkurrerer mod 14 andre film, herunder det danske mafiadrama ”Kød & Blod” af Jeanette Nordahl. Festivalen afvikles den 24. september – 4. oktober.
  • Bergen International Film Festival i programmet ”International Fiktion”. Festivalen afvikles den 7. - 18. oktober.
  • Warsaw International Film Festival i programmet “Special Screenings”. Festivalen afvikles den 9. – 18. oktober.
  • Busan International Film Festival i Sydkorea. Festivalen er en af de mest markante filmfestivaler i Asien, og SHORTA er udtaget i kategorien ”World Cinema”, hvor den bl.a. konkurrerer mod Viggo Mortensens ”Falling”. Festivalen afvikles den 21. – 30. oktober.
  • Thessaloniki International Film Festival i Grækenland, hvor SHORTA er en del af et særligt program for film, der vil ændre måden, vi ser på verden. Festivalen afvikles den 5. – 15. november.

Det forventes, at Toolbox Film og Scanbox Entertainment kan offentliggøre flere udtagelser til internationale filmfestivaler snarest.

Der er forståeligt nok glæde hos de danske instruktører. Anders Ølholm og Frederik Louis Hviid udtaler:

”Det er fantastisk, at filmen bliver taget godt imod hos de internationale festivaler. Filmen behandler nogle universelle tematikker, og derfor er det også virkelig fedt at få bekræftet, at filmen som sådan også rammer en nerve internationalt. Det var stort at opleve filmen få verdenspremiere i Venedig, og nu bliver det spændende også at se, hvordan filmen tages imod i så forskellige lande som Grækenland, Finland, Sydkorea og Polen.”

International opmærksomhed til SHORTA
SHORTA fik verdenspremiere på dette års filmfestival i Venedig, hvor filmen var udtaget til International Critics’ Week som den ene af blot syv film til programmet. Her har SHORTA fået flotte ord med på vejen af internationale filmkritikere, hvor bl.a. Screen Daily omtaler filmen som en ”intelligent og medrivende thriller med noget på hjerte, der bekræfter, at direktørduoen Ølholm og Hviid er talenter, værd at holde øje med”.

Ydermere er SHORTA solgt til en lang række lande hele verden, bl.a. Frankrig, Tyskland, Østrig, Schweitz, Spanien, Italien, Latinamerika, Sydkorea, Indien, Tjekkiet og Slovakiet.

Handlingen i SHORTA
Hvad der helt nøjagtigt skete med 19-årige Talib Ben Hassi, mens han var i politiets varetægt, henstår i det uvisse. To betjente, Jens og Mike, er på rutinepatrulje i ghettoen Svalegården, da meddelelsen om Talibs død kommer, og et utæmmeligt raseri hos de unge fører til oprør og et krav om hævn. Pludselig er de to betjente blevet jaget vildt og må slås for deres liv for at komme ud.

Erfarne og nye talenter foran kameraet
Jacob Hauberg Lohmann indtager rollen som politibetjenten Mike, der bliver fanget i Svalegården med kollegaen Jens. Lohmann kunne senest opleves på det store lærred i komediedramaet De Frivillige (2019) og har derudover medvirket i bl.a. Fenar Ahmads prisvindende Underverden (2017) og Den tid på året (2018). Tidligere i år vandt han en Robert for bedste mandlige birolle i DR-serien Bedrag (2019). Overfor Jacob Haugaard Lohmann ses Simon Sears i rollen som politibetjenten Jens. Sears har markeret sig både i den prisvindende film Vinterbrødre (2017), og som præstesønnen Christian i DR-serien Herrens Veje (2017-2018). De to mænd får selskab af det unge talent Tarek Zayat, der får sin skuespildebut i SHORTA.

I rollen som Abia ses Özlem Saglanmak, mens Dulfi Al-Jabouri spiller den mæglende ungdomsklubsleder Sami Hashim. I andre centrale roller ses bl.a. Arian Kashef, som fik sit store gennembrud i DR-serien Når Støvet har lagt sig (2020), Issa Khattab og Abdelmalik Dhaflaoui.

Holdet bag filmen
SHORTA skrives og instrueres af duoen Anders Ølholm og Frederik Louis Hviid, der begge får spillefilmsdebut som instruktører.

SHORTA er produceret af Toolbox Film v/ producere Morten Kaufmann og Signe Leick Jensen, som inden for de senere år bl.a. har produceret filmene Idealisten, Hacker, Gud taler ud og senest Ser du månen, Daniel, som sidste år solgte over 470.000 biografbilletter herhjemme. Filmen er støttet af Det Danske Filminstitut, Creative Europe og DR Filmklubben og distribueres af Scanbox Entertainment.

Med venlig hilsen

HAVE

For yderligere kontakt:
Rikke Hesselholt // rikke@have.dk // 28433893
Michael Feder // michael@have.dk // 22434942

Fakta om SHORTA
SHORTA får foreløbigt premiere i følgende 89 biografer over hele landet:
CinemaxX Fisketorvet, Empire, Nordisk Film Biografer Falkonér, Nordisk Film Biografer Fields, Grand Teatret, Nordisk Film Biografer Palads, Nordisk Film Biografer Taastrup, Nordisk Film Biografer Lyngby, Nordisk Film Biografer Aarhus, CinemaxX Aarhus, Nordisk Film Biografer Trøjborg, Øst for Paradis - Aarhus, Nordisk Film Biografer Aalborg, Nordisk Film Biografer Aalborg City Syd, Biffen Aalborg, Nordisk Film Biografer Odense, Café Biografen i Odense, CinemaxX Odense, Nordisk Film Biografer Esbjerg, Panorama Fredericia, Nordisk Film Biografer Frederikssund, Nordisk Film Biografer Waves, Hellerup MovieHouse, Cinema Center Helsingør, Nordisk Film Biografer Herning, Nordisk Film Biografer Hillerød, MovieHouse Hjørring, BIG BIO Holstebro, Megascope Horsens, Nordisk Film Biografer Kolding, Nordisk Film Biografer Køge, Panorama Middelfart, Nordhavn BIG BIO, Nordisk Film Biografer Nykøbing Falster, Nordisk Film Biografer Næstved, Næstved Bio, Nordisk Film Biografer Randers, Ringsted MovieHouse, Kino Ro’s Torv Roskilde, Bio Silkeborg, Panorama Slagelse, Scala Svendborg, Lido Vejle, Nordisk Film Biografer Viborg, Albertslund Biograferne, Atlas Rødovre, Baltoppen Bio Ballerup, Glostrup Bio, Herlev BIG BIO, Kastrup Bio, Park Bio, , Bibliografen Bagsværd, Valby Kino, Værløse Bio, Palads Frederikshavn, Kino Grenaa, Haderslev Kosmorama, Kulturbiografen Frysehuset Holbæk, Trommen Bio, Ikast Bio, Kino Den Blå Engel Kalundborg, Lalandia Bio Rødby, Cinema 3 Skive, Apollon Struer, Kinorama Sønderborg, Kino Thisted, Bio Tønder, Varde Bio, Biografcafeén Vordingborg, Kinorama Aabenraa, Birkerød Bio, Biografen Kanten Faxe, Kosmorama Frederiksværk, Gilleleje Bio, Haslev Bio, Kom-Bi Hornslet, Humle Bio Humlebæk, Lynge Drive In Bio, Bio Mors Nykøbing Mors, Biffen Odder, Rønne Bio, Biohuset Galten, Fotorama Hammel, Nicolaj Biograf Kolding, Aars Teaterbio, Pandrup Kino, Skibby Kino, Søllested, Tórhavn Havnar

Filmholdet:
Skrevet og Instrueret af: Anders Ølholm & Frederik Louis Hviid

Producere: Morten Kaufmann & Signe Leick Jensen

Fotograf: Jacob Møller

Production-designer: Gustav Pontoppidan

Klipper: Anders Albjerg Kristiansen

Lyddesigner: Morten Green

Komponist: Martin Dirkov

Caster: Gro Therp

Kostume designer: Sara Thaning

Chef sminkør: Henrik Steen


Cast:
Mike: Jacob Hauberg Lohmann

Jens: Simon Sears

Amos: Tarek Zayat

Sami Hashim: Dulfi Al-Jabouri

Abia: Özlem Saglanmak

Iza: Issa Khattab

Danjiel: Abdelmalik Dhaflaoui

Osman: Arian Kashef

Øvrige fakta:
Dansk biografdistribution: Scanbox Entertainment

Internationalt salg: Charades

Varighed: 108 minutter

Biografpremiere: 8. oktober 2020

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark