Gå til indhold
Foto: Mingo Nørager
Foto: Mingo Nørager

Pressemeddelelse -

Den legendariske radiovært Søren Dahl gør comeback til lydscenen med sin nye samtalepodcast ‘Dahl i Rødovre’

Til oktober har den legendariske radiovært Søren Dahl premiere på sin nye podcast med titlen ‘Dahl i Rødovre’, og gør dermed sit officielle comeback til lydscenen. Dahl vender tilbage med klare visioner for genren, for i ‘Dahl i Rødovre’ er der skruet ned for smalltalken og op for intimiteten og de vedkommende samtaler. I podcasten, der optages i Rødovre, kan lytterne forvente at få helt nye perspektiver på markante og aktuelle gæster som blandt andre Silas Holst, Ole Henriksen, Ghita Nørby, Jacob Risgaard, Mick Øgendahl og Rasmus Tantholdt.

‘Dahl i Rødovre’ får premiere den 11. oktober og vil være tilgængelig på samtlige podcast-platforme blandt andet Spotify, Apple Podcasts, Podimo, iTunes og på hjemmesiden www.dahliroedvore.dk.

I dag er der gode nyheder til alle, der holder af velproduceret taleradio, herunder de mere end en million lyttere, der weekend efter weekend tændte for radioen, når Søren Dahl interviewede store personligheder i det ikoniske DR-program ‘Café Hack’ og senere det selvstændige program ‘Dahl på Hack’.
Den 11. oktober har Søren Dahl nemlig premiere på sin nye podcast ‘Dahl i Rødovre’, hvor lyttere inviteres indenfor til interessante samtaler ført an af Dahls sprøde stemme og hyggelige univers.

Søren Dahls comeback tager både form som live-arrangementer og en podcastserie, der udkommer ugentligt og hver gang har en ny gæst i centrum. Gæsterne i podcastserien vil være landskendte personligheder, som man holder af, som har gjort en forskel for manges liv og som i det hele taget har nogle markante holdninger i samfundsdebatten. I det allerførste afsnit af ’Dahl i Rødovre’ medvirker komiker og skuespiller Mick Øgendahl.

Som lytter kan man forvente en Søren Dahl, der frem for underholdningen vil fokusere på det alvorlige og reelle indhold i dialogen med gæsten. Ambitionen er at give plads og tid til, at programmets gæst løfter sløret for en ny side af sig selv, og forhåbentligt får lytterne mulighed for at mærke mennesket under det perfekte ydre.

Et ønske om at skabe bedre tid til samtalen
Når Søren Dahl vender tilbage til samtaleuniverset, er det med et stærkt fokus på at skabe bedre tid til den dybe nærværende samtale. Han fortæller:
”Jeg har haft gang i en masse spændende projekter i min tid væk fra lydscenen, hvor jeg har fordybet mig i både bøger og foredrag. Nu glæder jeg mig helt vildt til at vende tilbage og endnu engang skabe et fællesskab med lytterne omkring de gode, menneskelige historier i den intime samtaleform. Det er også derfor, jeg har valgt, at vi kun skal have én gæst i centrum ad gangen, fordi det giver nogle unikke muligheder for mere nærvær og flere interessante samtaler. Det tager tid at lære andre mennesker at kende, og den tid synes jeg det er vigtigt at tage.”

For at komme helt ind under huden på sine gæster, bruger podcastværten et hav af research-timer – også selvom han i virkeligheden sjældent får brug for det:
“Jeg bruger enormt meget tid på at researche og det er årsagen til, at jeg kan være til stede, lytte og kigge personerne i øjnene under hele samtalen. Hvert podcastafsnit er nemlig ikke styret af faste planlagte spørgsmål, men er i stedet et frit rum, hvor naturlige samtaler skal opstå, kunne udvikle sig og skifte retning”, forklarer Søren Dahl.

‘Dahl i Rødovre’ er sponsoreret af Racoon Rengøring & Ejendomsservice og produceres af Søren Dahl og FAU Management. Podcasten optages i restauranten hos Racoon i Rødovre.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Sofie Klindrup // Sofie@have.dk // +45 25 48 37 49
Josephine Støy Rusberg // Josephine@have.dk // +45 53 62 86 08

Om værten, Søren Dahl
Søren Dahl fik sit store gennembrud som vært på det ikoniske radioformat ‘Cafe Hack’ og ‘DAHL på HACK’, der gennem 14 år havde over en million lyttere hver uge, hvilket også har givet ham prædikatet ‘Samtalens mester'. Igennem årene har Søren Dahl haft samtaler i en række forskellige formater med mere end 2.500 forskellige kendte personligheder, heriblandt alt fra skuespillere og musikere til politikere og erhvervsfolk.

Søren Dahl er uddannet musikpædagog ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og forfatter til flere bøger. Han er netop aktuel med bogen ”Med Kærlighed fra mig” om Johnny Hansen fra Kandis, og er derudover i gang med en ny biografi om Søren Østergaard og Zirkus Nemo - alle udgivet på forlaget Gyldendal.

Foruden ‘Dahl i Rødovre’ har Søren Dahl også en turné i foråret 2024 med forfatteren Sara Blædel og forfatteren Jussi Adler Olsen. I efteråret 2024 er han aktuel med et nyt show sammen med Karen-Marie Lillelund, skrevet af Vase & Fuglsang.

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark