Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Den kommende opsætning af musicalen ATLANTIS sælger flot – fire nye shows i Aarhus


En af de største danske musicalsucceser nogensinde har stadig fat i danskerne! Forsalget til ATLANTIS, der til efteråret skal landet rundt i en ny, stor pragtopsætning, går forrygende. Faktisk går det så godt, at Musikhuset Aarhus nu åbner fire ekstrashows til musicalen d. 7. oktober 2021 kl. 19.30, 8. oktober kl. 19.30 og 9. oktober kl. 15.00 og 19.30.


Den hidtil største opsætning af ATLANTIS
Publikum kan godt begynde at glæde sig. Det bliver den hidtil største opsætning af den moderne musicalklassiker ATLANTIS med et stjernecast på scenen og et 20-personer stort liveorkester i orkestergraven. På rollelisten fører Stig Rossen an som skurken Jabbadoor, Kaya Brüel spiller kammerpigen Miranda, og Melodi Grand Prix-vinderen fra 2018 Jonas Rasmussen får det ærefulde hverv at synge hittet Morgen Atlantis. Pernille Petersson, som var med i den oprindelige opsætning i rollen som prinsesse Adalena, spiller denne gang Salene. Derudover tæller castet bl.a. stortalentet Johanne Milland og Thomas Høj Falkenberg som det unge par Adalena og Silvan, Jakob Zethner som Kong Atlas samt Kim Hammelsvang som Zan-Zan og Annalouise Gomard som Livilla.

ATLANTIS iscenesættes af Thomas Agerholm, som tidligere har stået bag store succeser som bl.a. Shubidua - The Musical, Seebach og The Bodyguard The Musical. Forestillingen iscenesættes med et designhold fra Londons West End. Publikum kan se frem til Peter Spies’ musik i en ny og større orkestrering af Jesper Riis og Wolfgang Käfer.

Baggrunden for ATLANTIS
I 1993 havde musicalen ATLANTIS verdenspremiere for første gang den 12. august på Bellevue Teatret. Forestillingen kom til livs med musik af Peter Spies og tekst af Thomas Høg og Sune Svanekier. De havde forud for ATLANTIS alle arbejdet sammen i 1980’erne i diverse rockbands og kabaretgruppen Onkel Dum & Bananerne. ATLANTIS blev taget godt imod af anmeldere såvel som publikum og blev den første danske gennemkomponerede musical. Siden har mere end en kvart million danskere set forestillingen, og soundtracket har solgt til guldplade.

ATLANTIS får premiere 10. september i Tivolis Koncertsal, og den 28. september rykkes forestillingen til Musikhuset Aarhus inden den fortsætter til Holstebro og Odense.

Med venlig hilsen
HAVE A/S
Tlf. 33252107

For yderligere information, kontakt venligst:
Michael Feder, mobil: 22434942, mail: michael@have.dk
Rikke Hesselholt, mobil: 28433893, mail: rikke@have.dk

FAKTA OM ATLANTIS

Handlingen
ATLANTIS er en fortælling om kærlighed, magt og mordforsøg tilsat græsk tragedie bundet sammen af iørefaldende musik. ATLANTIS er ud over beretningen om den forsvundne sagnomspundne by af samme navn også historien om ung kærlighed. I ATLANTIS bor den meget eventyrlystne Silvan, der drømmer om at se fjerne kyster og havne. Mødet med prinsesse Adalena slår hans skæbne ud af kurs, og historien tager pludselig fart.

Prinsessen Adalena bliver af sin far beordret til at gifte sig med en adelig, men hun elsker den unge gadedreng Silvan. Hermed er der lagt op til et drama, da onde kræfter er på spil omkring dem, bl.a. i skikkelse af Jabbadoor der vil overtage magten og dræbe Kong Atlas.

De to unge går mange trængsler igennem, før de – helt overraskende - får hinanden til slut.

Det kreative hold:

Dialog og sangtekster: Thomas Høg og Sune Svanekier

Musik: Peter Spies

Iscenesættelse: Thomas Agerholm

Scenografi og kostumer: Philip Witcomb

Koreografi: Kim Ace Nielsen

Dirigent: Mikkel Rønnow

Lysdesign: Tim Mitchell

Lyddesign: Malte Oscar

Orkestrering: Jesper Riis og Wolfgang Käfer

Producent: Tivoli og Mikkel Rønnow


Medvirkende:

Prinsesse Adalena: Johanne Milland

Silvan: Thomas Høj Falkenberg

Jabbadoor: Stig Rossen

Miranda: Kaya Brüel

Salene: Pernille Petersson

Kong Atlas: Jakob Zethner

Zan-Zan: Kim Hammelsvang

Livilla: Annalouise Gomard

I andre roller: Jonas Rasmussen, Astrid Højgaard, Christina Ølgaard Thomsen,

Katrine Schmidt Nørgaard, Kirstine Moses, Nynne Holmen, Anders Gjesing,

Emil Asbjørn Madsen, Kenny Duerlund, Morten Lindemann Olsen, Rasmus Faartoft,

René Wormark, Søren Bech-Madsen, Ulrik Aabye-Hansen.

Spilleplan:

10.09.21 – 25.09.2021 + 26.10.21 - 06.11.21 Tivolis Koncertsal
28.09.21 – 10.10.2021 Musikhuset Aarhus
13.10.21 – 16.10.2021 Musikteatret Holstebro
19.10.21 – 23.10.2021 Odeon Odense

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark