Gå til indhold
Foto: The Gala-Salvador Dalí Foundation og IDEAL Barcelona
Foto: The Gala-Salvador Dalí Foundation og IDEAL Barcelona

Pressemeddelelse -

Den internationale udstillingssucces Dalí ; Cybernetics kommer til Danmark til september

Efter publikumssuccesser i både Barcelona og London får det danske publikum nu mulighed for en unik interaktiv rejse gennem Salvador Dalís geniale sind og vigtigste værker, når The Gala-Salvador Dalí Foundation, det digitale kunstcenter IDEAL Barcelona og producenterne Layers of Reality præsenterer totaloplevelsen Dalí ; Cybernetics på Lokomotivværkstedet i København. Udstillingen inviterer de besøgende ind i en overraskende og surreel verden med fuld bevægelsesfrihed i et autentisk dalísk metavers. Dalí ; Cybernetics kan opleves fra den 28. september 2023 til den 1. januar 2024.

Dalí ; Cybernetics giver mulighed for at opleve den legendariske kunstner Salvador Dalí og hans mest berømte værker fra et helt nyt perspektiv.

Dalís mest berømte værker vækkes til live og omslutter besøgende, når de bevæger sig rundt i flere fordybelsesrum med billedprojektioner i stort format. Publikum vil i denne flerdimensionelle udstilling opleve interaktive installationer, hologrammer og Virtual Reality, der tilsammen skaber en interaktiv rejse gennem kunstnerens geniale sind og hans drømmende, poetiske univers.

Det sidste rum i udstillingen dykker ned i metaverset af Dalí gennem en 15-minutters Virtual Reality-oplevelse. Med fuld bevægelsesfrihed får de besøgende mulighed for at tilbringe tid i Dalís digitale univers – en overraskende og surrealistisk verden, der er et autentisk Dalí-metavers sammensat af de velkendte Dalí-miljøer: havet, himlen, ørkenen og tomrummet.

Det konceptuelle udgangspunkt er alle de fænomener, som Dalí fortolkede i sine værker: parallelle universer, kvantefysik, den fjerde dimension, hellig geometri og DNA-sekventering.

Der er et begrænset antal billetter til rådighed.

Dalí var verdens første digitale kunstner
Salvador Dalí (1904-1989) var en digital pionér og den første kunstner, der brugte digitale værktøjer til at frembringe sine værker. Takket være hans fascination for teknologi fik han mulighed for at arbejde med nogle af de første computere, som gjorde det muligt for ham at rykke grænserne for, hvad virkeligheden ellers tillader.

Allerede som ung fastslog Dalí, at kunsten var anakronistisk. Han forudså, at den ville blive ”erstattet af mere frugtbare former, som stadig er umulige at forestille sig, og som vil være fuldkommen uden for den fine kunsts grænser og i absolut overensstemmelse med vores tid”.

Dalí og hans værker banede vejen for den digitale avantgardekunst - et felt, der stadig udforskes i dag – side om side med de totaloplevelser, som kan frembringes med Augmented Reality.

Skabt og kurateret i samarbejde med Dalí-fonden
The Gala-Salvador Dalí Foundation har brugt flere år på sin omhyggelige godkendelse af, hvordan Dalís værker måtte anvendes digitalt. Det digitale kunstcenter IDEAL Barcelona har i næsten to år samarbejdet med fondens kunstneriske ledelse om forberedelsen og kurateringen af indholdet til Dalí ; Cybernetics.

Undervejs i arbejdet med udstillingen er der dukket dokumenter op, som formidler Dalís måde at tænke på – og som hidtil har været stort set ukendt for den brede offentlighed.

I lighed med alle IDEAL Barcelonas produktioner, er Dalí ; Cybernetics skabt af et hold af lokale kunstnere, studier og eksperter, som tilsammen er garanter for, at udstillingen har det højest mulige niveau af kunstnerisk kvalitet og nyskabelse.

Udstillingen er blevet kurateret af Imma Fondevila og Anna Pou i et tæt samarbejde med fondens Centre for Dalínian Studies.

Installationen, der strækker sig over 2.000 kvadratmeter, er produceret af Layers of Reality for IDEAL Barcelona i samarbejde med digitale kunstnere og studier såsom Antiloop, Blit Studio, Tururut og Burzon Comenge. Udstillingens soundtrack er komponeret af Rafel Plana.

Når udstillingen lægger vejen forbi København, er det som en del af en fire år lang international turné. Udstillingen har allerede været forbi Barcelona og London med stor succes, og vil bl.a. også kunne opleves i Bruxelles, Zürich, Budapest, München, Torino, Rom, Köln, Paris, Bristol, Dublin, Manchester, Antwerpen, Valencia og Bilbao. Desuden planlægges en turné til Nord- og Sydamerika såvel som Asien og Stillehavsregionen.

Læs mere og køb billet her: dali-immersive.dk

Pressefotos kan hentes her og krediteres: IDEAL Barcelona og Gala-Salvador Dalí Foundation

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Sandra Nynne Vognstrup · sandra@have.dk · 22 86 30 94
Freja Bonde · freja@have.dk · 22 83 62 08
Anja Linnet · anja@have.dk · 22 65 53 48

Emner

Kontakt

Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark