Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Den internationale popstjerne MØ debuterer på Grøn 2023


Foto: Casper Balslev

I dag kan Tuborg og Muskelsvindfonden offentliggøre det tredje navn til årets Grøn line-up. Det seneste navn på plakaten er den fynske verdensstjerne MØ, der får sin debut på Grøn til sommer, hvor publikum kan glæde sig til internationale kæmpehit som ’Lean On’ og ’Final Song’, som MØ blandt andet rummer i sit imponerende bagkatalog. Det er allerede offentliggjort, at MØ skal på turné med Saveus og AQUA, når Grøn besøger otte danske byer fra den 20. - 30. juli.

Gennem årene har de fleste danskere stiftet bekendtskab med et eller flere af MØs store hits i radioen eller rundt om på landets spillesteder eller festivalpladser, og til sommer kan den populære fynbo opleves på Grøn for allerførste gang.

MØ udtaler:
"Grøn er sådan en legendarisk festival, og jeg elsker, at de støtter en god sag. Jeg er mega excited over at skulle spille Grøn denne sommer, og glæder mig helt vildt til at toure Danmark og møde publikummerne i alle disse byer - nogen af stederne har jeg ikke spillet i årevis, så bliver vildt fedt at komme rundt i hele landet!”

MØ med det borgerlige navn Karen Marie Ørsted er en af dansk musiks største eksportsucceser i nyere tid. Hun har samarbejdet med verdensstjerner som Justin Bieber, Iggy Azalea og selvfølgelig Major Lazer, toppet hitlisterne adskillige gange med hits som ’Final Song’, ’Leon On’ og ’Cold Water’ og været hovednavn på store internationale festivaler som Coachella i Californien.

Herhjemme slog MØ for alvor igennem i 2014 med debutalbummet ’No Mythologies to Follow’, for hvilket hun bl.a. modtog prisen for ”Årets Danske Album” ved DMA samme år. I 2018 udkom hendes andet studiealbum ’Forever Neverland’, inden hun sidste år kunne lade sig hylde som ”Årets Danske Sangskriver” for sit tredje album, ’Motordrome’.

MØ har gennem alle årene excelleret i at give publikum fantastiske live-oplevelser, og til sommer gæster hun endelig Grøn, når hun er med på den festlige koncertturné for første gang.

Grøn glæder sig til at præsentere MØ. Theis Petersen, Indsamlingschef i Muskelsvindfonden udtaler:
”MØ har i flere år stået øverst på ønskelisten til Grøn, og derfor er vi vanvittig stolte over endelig at kunne præsentere MØ og hendes live performance for hele Danmark”.

40 år med Grøn
I år kan Muskelsvindfonden og Tuborg fejre 40 år med Grøn, hvor der er blevet skabt sommerminder og gode oplevelser med danskerne; hele tiden med det gode formål om at skabe plads til forskelle i samfundet for øje. For Grøn er en fest der gør en forskel og al overskuddet går til Muskelsvindfonden. Grøn-touren starter i Tårnby den 20. juli. Herefter besøger Grøn Kolding den 21. juli, Aarhus den 22. juli og Aalborg den 23. juli. Efter en kort pause fortsætter turneen i Esbjerg den 27. juli, Odense den 28. juli, Næstved den 29. juli, inden det hele traditionen tro slutter med et brag i Valby den 30. juli.

Se turnéplanen herunder. Billetter og yderligere information om Grøn 2023 kan findes på groenkoncert.dk.

For pressehenvendelser, kontakt venligst:
Sofie Klindrup · sofiek@have.dk · 25 48 37 49
Peter Pishai Storgaard · peter@have.dk · 28 49 33 86

Om Grøn
I fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden med Grøn skabt musikalske oplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Grøn er en fest der gør en forskel! Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde med at skabe Plads til forskelle, hvilket har til formål at skabe større mangfoldighed i det danske samfund. I 2022 kunne Grøn endelig vende tilbage efter to års aflysninger på grund af Covid-19. I år kan Tuborg og Muskelsvindfonden fejre 40 år med Grøn, når koncertkaravanen traditionen tro kommer rundt i hele Danmark.

Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse. Den blev skabt af og for mennesker med muskelsvind, men den er også 100vis af fantastiske pårørende, medarbejdere, engagerede samarbejdspartnere og mere end 1.000 frivillige, der er med til at sætte verden i bevægelse.

Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn, for i Muskelsvindfonden samler vi danskerne, mens vi samler ind til vores arbejde for mennesker med muskelsvind. Overskuddet går direkte til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.

Sammen med samarbejdspartnere samler Grøn også særskilt ind til en årlig Plads til forskelle-pris, som uddeles til et initiativ, som understøtter Muskelsvindfondens vision om “plads til forskelle”.

Om Tuborg
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden.

Tourplan 2023:
20. juli: Tårnby
21. juli: Kolding
22. juli: Aarhus
23. juli: Aalborg
27. juli: Esbjerg
28. juli: Odense
29. juli: Næstved
30. juli: Valby

Grøn på de sociale medier
Officielt hashtag: #Grøn23
Facebook: facebook.com/groenkoncert
Instagram: Groenkoncert
Snapchat: Groenkoncert
YouTube: Grøn Koncert
TikTok: Groenkoncert

Emner

Kontakt

Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark