Gå til indhold
Den ikoniske film Ghost bliver for første gang opført som musical i Danmark

Pressemeddelelse -

Den ikoniske film Ghost bliver for første gang opført som musical i Danmark

Den Oscarvindende film Ghost, der med et storslået kærlighedsdrama bjergtog hele verden i 90’erne, bliver nu for første gang opført på de skrå brædder i Danmark. Til foråret 2019 får det romantiske drama nemlig Danmarkspremiere som musical.

Det bliver et nostalgisk gensyn, når musicalen Ghost får Danmarkspremiere. Publikum kan se frem til et ganske særligt romantisk drama, baseret på den Oscarvindende film med Demi Moore og Patrick Swayze. Hvem husker ikke den forførende ler-scene til tonerne af ”Unchained Melody”?

I hovedrollerne som Molly og Sam ses de unge musicaltalenter Frederikke Vedel og Mikkel Moltke Hvilsom, der i selskab med erfarne skuespillere som Johannes Nymark, Jesper Asholt og Joachim Knop skal fortælle historien om en kærlighed så stor, at den bryder grænserne mellem liv og død.

Musicalen GHOST får premiere i Musikteatret Albertslund den 14. marts 2019, og kan derefter opleves i Musikkens Hus i Aalborg, Musikhuset Esbjerg, Vejle Musikteater og Tivolis Koncertsal i København.

Unge talenter løfter ikoniske roller
I den danske musicalversion spiller Frederikke Vedel (We will rock you, American Idiot) og Mikkel Moltke Hvilsom (Sound of Music, Into the Woods) parret Molly og Sam, som ikke kan give slip på hinanden selv efter døden. Ikoniske roller, som Demi Moore og Patrick Swayze i sin tid udødeliggjorde på det store lærred. Rollen som den karismatiske spåkone Oda Mae, der hjælper Sam med at bringe beskeder fra det hinsides, spilles af Sara Gadborg (Den lille havfrue), mens rollen som den skrupelløse Carl bliver spillet af Johannes Nymark. Herudover medvirker Jesper Asholt, Mikkel Vadsholt, Joachim Knop m.fl. samt et stort live orkester.

En udødelig klassiker
Ghost var en øjeblikkelig succes, da den udkom i 1990 og blev årets bedst sælgende film. Den romantiske spøgelseshistorie vandt bl.a. to Oscar-statuetter for ’bedste manuskript’ og ’bedste kvindelige birolle’ (Whoopi Goldberg), såvel som priser ved Golden Globes og BAFTA. Musicalen har gået sin sejrsgang over hele verden, lige fra Broadway til West End, og nu kommer GHOST endelig til Danmark.

Ligesom filmen fortæller musicalen den gribende historie om det unge par Molly og Sam, der lever en lykkelig tilværelse, indtil de en aften er udsat for et røveri. Sam dør af sine kvæstelser, og de to rives fra hinanden. Som spøgelse – usynlig for alle levende – bliver Sam på jorden, tæt på sin elskede Molly. Han finder snart ud af, at omstændighederne omkring hans død ikke er tilfældige. Han blev myrdet – et mord planlagt af en mand, der stod både ham og Molly nær. Sam må advare Molly og fortælle hende, hvad der er sket. Til det har han brug for hjælp - derfor opsøger han mediet Oda Mae Brown.

Erfarne kreative kræfter står bag
GHOST instrueres og koreograferes af den erfarne svensker Tobias Larsson og Rikke Juellund står for scenografi. Thomas Bay og Helle Hansen står bag oversættelsen af Oscarvinder Bruce Joel Rubins engelske manuskript og musikerne Dave Stewart og Glen Ballards originale musik og sangtekster. Desuden medvirker et liveorkester bestående af 9 mand under ledelse af kapelmester Mikkel Gomard.

GHOST produceres af Heltemus, der tidligere har stået bag de anmelderroste opsætninger af Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter, Into The Woods i Glassalen og Green Day’s American Idiot, der høstede meget ros fra anmeldere ved premieren i Den Grå Hal.

Fakta om GHOST:
GHOST får premiere den 14. marts 2019 i Musikteatret Albertslund, og kan herefter opleves i Musikken Hus i Aalborg fra den 22. marts, Vejle Musikteater fra den 29. marts, Musikhuset Esbjerg fra den 6. april, for derefter at afslutte i Tivolis Koncertsal fra den 12. april 2019.

Billetter kan købes via ghostmusical.dk

Medvirkende:

Frederikke Vedel

Molly

Mikkel Moltke Hvilsom

Sam

Johannes Nymark

Carl

Sara Gadborg

Oda Mae

Jesper Asholt

Hospital Ghost

Mikkel Vadsholt

Subway Ghost

Christina Elisabeth Mørkøre

Ode Maes søster

Astrid Højgaard Lundgreen

Oda Maes søster

René Wormark

Willie

Yasmin Elvira Steenholdt

Mrs. Santiago

Sanger

Joachim Knop

Samt et ensemble bestående af:
Jonas Suurballe Christensen, Oliver Aagaard-Williams, Asbjørn Hagen, Mike Gamble, Lea Palme Skriver, Elina Westberg, Rasmus Grandt, Caroline Gustafsson, Linda Holmgren og Anna Solberg.

Castet akkompagneres af et live orkester bestående af i alt 9 musikere under ledelse af Mikkel Gomard.

Det kreative team

Instruktør og koreograf: Tobias Larsson

Medinstruktør: Carsten Friis

Medkoreograf: Luke Redford

Kapelmester: Mikkel Gomard

Scenograf: Rikke Juellund

Lysdesign: Mathias Hersland

Tonemester: Jonas Jørgensen

Mask- og parykdesign: Camilla Kreutzmann

Manus, musik og sangtekster: David Stewart, Glen Ballard and Bruce Joel Rubin

Rettighedshaver: Bruce Joel Rubin and Paramount Licensing, Inc.

Teaterforlag: Nordiska ApS – København

Dansk oversættelse: Thomas Bay og Helle Hansen

Producent: Heltemus Production ApS

Related links

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark