Gå til indhold

Pressemeddelelse -

De Nattergales THE JULEKALENDER indtager Glassalen som musikforestilling i 2025!


De Nattergales ikoniske THE JULEKALENDER er forvandlet til en vildt sjov og ret så crazy musikforestilling, der i disse dage spiller for udsolgte huse på Herning Ny Teater. Det er bår dæjlig – og Lion Musicals er derfor stolte af, i samarbejde med Live Nation og Herning Ny Teater, nu at kunne præsentere en nyopsætning af succesforestillingen i Glassalen i Tivoli i 2025! Publikum kan glæde sig til at synge med på De Nattergales klassiske julehits, når Gordon Kennedy, Jesper Lohmann og Christian Damsgaard indtager scenen som de velkendte karakterer i en forestilling, der kilder i lattermusklerne og giver fuld smæk på julestemningen.

Billetsalget starter torsdag den 5. december 2024 kl. 10.00
Premiere: fredag den 21. november 2025 kl. 19.30

Ligesom den originale TV 2-julekalender er De Nattergale og Hans Erik Saks idémændene bag musikforestillingen, der byder på klassikere som ‘It’s hard to be a nissemand’, ”Snit a little bittle” og ‘Støvledans’, mens manuskriptet har den samme velkendte humor: Gertrud Sand står klar under misteltenen, Oluf synes, at det hele er bår’ dæjlig, og Benny… ja, Benny er sådan lidt bob, bob, bob, ik’?

En gammel klassiker i nye klær’
Selvom det er 33 år siden, at voksen-julekalenderen The Julekalender rullede over skærmen på TV 2 for første gang, så ved de fleste danskere, hvor replikker som ”Oluuuf, a står under æ mistelten", ”A tror a wil gå ud o’ pust’ grise op” og ”bob, bob, bob, ik” stammer fra. The Julekalender fra 1991 blev nemlig hurtigt en kæmpe seersucces og er siden blevet genudsendt et utal af gange. Med en næsten helt udsolgt spilleperiode på Herning Ny Teater i 2024 har THE JULEKALENDER nu fået nyt liv som teatersucces.

Hos Lion Musicals glæder man sig til, i samarbejde med Live Nation og Herning Ny Teater, at bringe forestillingen til København. Executive Producer Thomas Langkjær udtaler:

“Succesen på Herning Ny Teater bekræfter, hvor højt danskerne elsker De Nattergale og The Julekalender. Derfor er det en fornøjelse at kunne præsentere den for et københavnsk publikum, og der bliver virkelig noget at glæde sig til. Det er en helt vildt sjov og original forestilling, som jeg tror vil gå rent ind hos publikum i hovedstaden.”

Fra tv-julekalender til musikforestilling
Bag TV 2’s The Julekalender står den kendte komikertrio De Nattergale, der består af Viggo Sommer, Carsten Knudsen og Uffe Rørbæk Madsen. Med jysk dialekt kombinerer de musik og komik, hvor de sammen slog igennem i 1988 med sangen ‘Uha, Da-Da’. På vegne af De Nattergale forklarer Uffe Rørbæk Madsen trioens tanker bag oversættelsen af julekalenderen til de skrå brædder:

“Vi er til stadighed benovede over at have skabt noget med så lang holdbarhed, at det er blevet folkeeje. Derfor er vi også meget beærede over, at teaterpublikummet har taget så godt imod forestillingen. Deres støtte har nu gjort det muligt for os at føre forestillingen videre til hovedstaden, hvor vi håber, at københavnerne vil tage lige så godt imod en historie fra det mørke Jylland.

Handlingen i THE JULEKALENDER
Det er en mørk og stormfuld aften… De tre nisser Frits, Hansi og Gūnther bliver sendt til en gammel nissehule i Jylland nær Oluf og Gertrud Sands hus. Deres mission er at finde nøglen til spilledåsen, der holder nissen Gammel Nok i live. Med sig har de Den Store Bog, som indeholder svar på næsten alt, og endelig ikke må falde i den onde Nåsåers hænder. Men en dag banker en mystisk mand ved navn Benny på Oluf og Gertrud Sands dør, og han har skumle planer…

En ny trio er skabt
Ligesom i tv-udgaven spilles alle karaktererne i julekalenderen af blot tre skuespillere. Rollerne som nissen Fritz og kartoffelavleren Oluf Sand indtages af Jesper Lohmann. Jesper har gennem sin karriere medvirket i både tv-serier, film, teater og musikforestillinger som serierne Taxa (1997-1999), Rejseholdet (2000 - 2003) og Borgen (2010 - 2022) samt forestillinger som Hamlet (1998) og Four Jacks (2008). Senest har Jesper medvirket i den Oscar-nominerede kortfilm Ridder Lykke (2022). For Lion Musicals har Jesper tidligere medvirket i Hairspray (2016) og Midt om natten (2018).

I rollen som Günther og Oluf Sands kone Gertrud ses den garvede teaterskuespiller Christian Damsgaard, der igennem sin alsidige karriere har medvirket i både revyer, skuespil og musicals, såsom Dracula (2023-2024), Cirkelines Jul (2022) og Come From Away (2022) samt Lion Musicals produktion af Hairspray (2016). Christian er desuden medlem af improvisationsgruppen Alt På Et Bræt

De to alsidige herrer får selskab af Gordon Kennedy, der indtager rollen som nissen Hansi og den onde Nåsåer, Benny Jensen. Gordon Kennedy fik sit folkelige gennembrud som den ene halvdel af komikerduoen Timm og Gordon i tv-ungdomsprogrammet Transit (1991–1997). Derudover har han gennem sin karriere medvirket i serierne Riget (1994), Pusher (1996) og Langt fra Las Vegas (2001) samt komediefilmen Alle for én (2011) og dens to efterfølgere. På teaterscenerne har Gordon Kennedy bl.a. udfoldet sit komiske talent i Cirkusrevyen (1997), mens han senest har medvirket i musicalen Matador (2024), hvor han spillede rollen som Grisehandler Larsen.

Rutineret hold bag scenen
Musikforestillingen THE JULEKALENDER er dramatiseret efter idé af De Nattergale og Hans Erik Saks, og instrueres af skuespiller og instruktør Lars Knutzon, der er kendt for sine mange roller i film og tv-serier. I 1996 modtog Lars en Bodil for sin birolle i Kun en pige (1995) og har blandt andet medvirket i de populære serier Borgen (2010 -2022) og Krøniken (2004 -2007). Derudover har han også mange års erfaring i teaterverdenen, både på og bag scenen. Det var Lars, der instruerede det allerførste show med Ørkenens sønner (1991) og siden er det blevet til revyer overalt i landet, senest Helt ude i skoven (2019), Pip Pip Hurra (2022) og For sidste gang - åbenbart (2023).

Læs alt om forestillingen og billetbestilling på lionmusicals.dk.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

Kontaktperson:
Kathrine Clemmensen // kathrine@have.dk // +45 22 90 26 45
Picasa Emily Askjær Grand // picasa@have.dk // +45 30 13 88 80

Fakta om THE JULEKALENDER

Holdet:

  • Efter idé af De Nattergale og Hans Erik Saks
  • Manuskript & musik: De Nattergale
  • Instruktør: Lars Knutzon
  • Skuespillere: Gordon Kennedy, Christian Damsgaard og Jesper Lohmann
  • Executive Kreativ Producent: Thomas Langkjær

Billetinfo:
Premiere: 21. november 2025 i Glassalen i Tivoli.
Spilleperiode: København: 21. november – 20. december 2025. Glassalen i Tivoli.
Billetbestilling: www.ticketmaster.dk

Om Lion Musicals:
Lion Musicals/Lion Entertainment, tidligere Langkjær Entertainment, er Danmarks største og ét af de førende private produktionsselskaber inden for kommerciel teater- og musicalproduktion i Skandinavien. Selskabet præsenterer det ypperste inden for musicalteater, såvel nye og originale musikforestillinger samt opdaterede versioner af internationale succesforestillinger.

Selskabets grundlægger, Thomas Langkjær, har i over 20 år sat sit præg på mange af de helt store musicalopsætninger i Danmark, fra High School Musical 2 og Cabaret til Shrek – The Musical, Grease, Den Eneste Ene og Elsk Mig i Nat. Thomas har desuden stået bag produktioner som Broadway-succesen Hairspray, Dirch Passer-forestillingen Dirch, Monthy Python-musicalen Spamalot, Queen-musicalen We Will Rock You, en ny musicalversion af Midt om Natten, Kærlighed Ved Første Hik, en musicalkoncert-version af West Side Story, Terkel – The Motherfårking Musical baseret på Anders Matthesens animationsfilm Terkel i knibe og Sanne – The Musical om hele Danmarks Rockmama Sanne Salomonsen. I 2021 producerede Thomas en helt ny version af The Bodyguard – The Musical, en forestilling som siden er eksporteret til både Sverige og Norge og på vej til yderligere fire lande. Siden har Thomas stået bag en opdateret udgave af Shu-bi-dua – The Musical, Skandinavienspremieren på Pretty Woman – The Musical, Musical, som ligeledes skal overføres til både Norge og Sverige, musikforestillingen Natasja i Den Kongelige Opera, samt succesforestillingerne Askepot – The Musical og Tinkas Juleeventyr. Af kommende projekter i 2025 kan nævnes en spektakulær opsætning af We Will Rock You samt klassikeren Skønheden og Udyret – The Musical.

Emner

Kontakt

Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Rådgiver 30138880
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektkoordinator 20902023
Media Content Panel
The Julekalender - foto.png
The Julekalender - foto.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
662 x 466, 650 KB
Download

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark