Gå til indhold
Fotograf: Jacques Mezger
Fotograf: Jacques Mezger

Pressemeddelelse -

Dar Salim modtager fornem skuespillerpris ved international filmfestival

Lørdag aften modtog Dar Salim juryens pris for ”Best Actor” ved Tallinn Black Nights Film Festival - PÖFF - i Estland for sin hovedrolle i den danske spillefilm Til vi falder af Samanou A. Sahlstrøm.

Dar Salim modtog store klapsalver lørdag aften da han af juryen blev udnævnt som ”Best Actor” ved en af Nordeuropas største filmfestivaler - Tallinn Black Nights Film Festival - for sin bærende rolle i Meta Film og Samanou A. Sahlstrøms nye danske drama Til vi falder. Det er anden gang i år, at den storroste skuespiller modtager en pris for sine iøjnefaldende præstationer på det store lærred, hvor han i år også modtog en Zulu Award for ”Årets danske skuespiller” for sin hovedrolle i Fenar Ahmads Underverden.

Nu er det således også blevet til en international hæder til Dar Salim i anledningen af verdenspremieren på Til vi falder, som er Samanou A. Sahlstrøms anden spillefilm og opfølger til hans prisvindende spillefimsdebut I Dine Hænder (2015). Til vi falder har Dar Salim og svenske Lisa Carlehed i de bærende roller og får dansk biografpremiere den 25. april 2019.

Internationale anmelderroser

Imens danskerne må vente lidt endnu før Til vi falder får dansk biografpremiere, kan Meta Film, Samanou A. Sahlstrøm og Scanbox Entertainment glæde sig over de første internationale anmelderroser. Det internationale filmmagasin ScreenDaily indleder deres anmeldelse med “An impressive, superbly-acted Danish drama” og fortsætter med rosende ord til den dansk-franske instruktør: ”This second feature from writer and director Samanou A. Sahlstrøm (after In Your Arms) demonstrates intelligence, coupled with an admirable refusal to stoop to emotional manipulation”.

Til vi falder er som den eneste danske film udtaget til Tallinn Black Nights Film Festivals Official Selection. Tallinn Black Nights Film Festival er en af Nordeuropas største filmfestivaler og markerer sig som en A-festival, hvilke der kun eksisterer 15 af i verden. Festivalen løb af stablen fra den 16. november - 2. december 2018 i den estiske hovedstad Tallinn.

Filmens handling

Nogle år efter deres søn forsvandt under en ferie på en lille spansk ø, tager ægteparret Adam og Louise tilbage for at afslutte politisagen. Det bliver et vemodigt og overvældende gensyn med det sted, hvor de engang var lykkelige. Mens Louise prøver så godt hun kan at se fremad, kan Adam ikke slippe tanken om at finde ud af, hvad der skete med deres søn. Samtidig står parret ved en skillevej - det er svært at blive sammen med det tab de har lidt, men det er også svært at gå hver til sit, når det sidste man har er hinanden. På forskellig vis forsøger parret at finde ud af sorgen og ind i livet, og sammen får de nu en sidste chance for at genfinde glæden, kærligheden og troen på et nyt liv.

For yderligere information, kontakt:

Simone Lassen, mail: simone@have.dk, mobil: 81714737

Fakta:

Rolleliste:

Adam: Dar Salim

Louise: Lisa Carlehed

Officer Perez: Francesc Garrido

Carl: Martin Greis

Julie: Pernille Andersen

Simon: Emil Tholstrup

Emilio: Óscar Casas

Miguel: Mario de la Rosa

Paulo: Miquel García Borda

Emilio’s Mother: Yoima Valdés

Pedro: Jose Madariaga Campos

Teenage Girl: Mirka Jimenez

Miguel’s Wife: Hermi Orehuela

Cleaning Lady: Paloma Vidal

Realtor: Yaiza Guimaré

Male buyer: Simon Weiss

Café Owner: Cristobal Pinto

Police Officer: Angelo Olivier

Police Receptionist: Eliza Sanchez

Cab Driver: Gadi Cimand

German Man: Friedhelm Weber

Waiter: Juan Generous Hernandez Borges

Holdet bag:

Instruktør: Samanou SahlstrømManuskriptforfatter: Samanou Sahlstrøm

Fotograf: Brian Curt Petersen

Klipper: Theis Schmidt

Komponist: Magnus Jarlbo

Producere: Jakob Kirstein Høgel & Sara Namer

Line Producere: Louise Grosell, Ian Stewart & Khalil Al Harbit

Produktion: Meta Film i co-produktion med Way Creative Films AB og Film i Skåne, med støtte fra DFI, DR, SFI og SVT, og i samarbejde med Orange Valley Production.

Øvrige fakta:

Premieredato: 25. april 2019

Varighed: 103 minutter

Distribution: Scanbox Entertainment A/S

Profiler:

Samanou A. Sahlstrøm

Samanou A. Sahlstrøm (f. 1982) er født i Frankrig. Han flyttede som nittenårig til Danmark for at lave film. Samanou A. Sahlstrøm startede sin filmkarriere som Småtte hos Zentropa og dimitterede fra Den Danske Filmskoles instruktørlinje i 2011, hvor han instruerede sin afgangsfilm Les Amours Perdues med de franske stjerner Emmanuelle Béart og Denis Lavant i hovedrollerne. Han debuterede med sin anmelderroste spillefilm I dine hænder (2015), der blev nomineret til og modtog flere priser i udlandet. Filmen modtog blandt andet priser ved Göteborgs Filmfestival i kategorien Bedste Nordiske Film og kritikerprisen FIPRESCI. Til vi falder (2018) er Samanou A. Sahlstrøms anden spillefilm. 

Dar Salim

Dar Salim (f. 1977) er uddannet pilot og havde sit første møde med skuespillet i 2003, hvorefter han fik sin officielle skuespillerdebut med filmen Gå med fred, Jamil, der førte til Dar Salims karriereskifte. Lige siden har Dar Salim haft adskillige store roller på tv og film i både ind- og udland. Han blev nomineret til en Bodil i kategorien ”Bedste Mandlige Hovedrolle” for filmen Gå med Fred, Jamil (2008) og har efterfølgende spillet med i et utal af danske film såsom Submarino (2010), Sandheden om mænd (2010), Kapringen (2012), Oscar-nominerede Krigen (2015) og Underverden (2017), for hvilken han både var nomineret til en Robert og Bodil i kategorien ”Bedste Mandlige Hovedrolle” og for hvilken han modtog prisen for ”Årets danske skuespiller” ved Zulu Awards 2018.

På TV har Dar Salim medvirket i danske tv-serier som Borgen (2010), Dicte (2013), Broen (2013), Gidseltagningen (2017) og senest som hovedrolleindehaver i TV 2s Kriger (2018). Han har derudover haft internationale roller i bl.a. Game of Thrones (2011), The Devil’s Double (2011), Exodus: Gods and Kings (2014), den tyske kultserie Tatort (2014) samt SVT1s Springflod (2016-18).

Lisa Carlehed

Lisa Carlehed (f. 1979) er en svensk skuespillerinde, der primært har arbejdet med film og teaterproduktion i Danmark og Tyskland. Carlehed var hovedrolleindehaver i Samanou A. Sahlstrøms anmelderrosteI dine hænder (2015) og har derudover medvirket i den danske spillefilm Aminas Breve (2017). Lisa Carlehed har desuden en hovedrolle i Maria Grathøs debutspillefilm Teenage Jesus,med premiere i 2019. Udover spillefilm har Carlehed har især beskæftiget sig med kortfilm. Hun har blandt andet spillet med i den prisbelønnede kortfilm Genskabelsen (2006) og Peter og Lars (2009), der blev udtaget til kortfilms-konkurrencen i Cannes i 2009. Lisa Carlehed medvirker i den dansk-producerede Netflix-serie The Rain, der havde premiere i 2018.

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark