Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Danske folkeskoleelever udvikler kreative løsninger på klimaudfordringerne til Børnenes Klimamøde hos Klimatorium

Tusindvis af folkeskolebørn landet over har arbejdet aktivt med klimaet gennem et engagerende og praksisnært undervisningsforløb, der er udviklet af Klimatorium i Lemvig. I forløbet har børnene fået mulighed for at aktivere deres fri fantasi og innovative idéer ved at udvikle deres bedste løsninger på de aktuelle klimaudfordringer. Resultaterne vises og kåres den 18. august 2023 til Børnenes Klimamøde, hvor Klimatorium samler de engagerede elever både fysisk og online. Sidste år deltog mere end 13.000 elever fra hele landet.

“Fra klimaangst til klimahandling”. Det er overskriften på det tilbagevendende undervisningsforløb, som Klimatorium har udviklet til grundskolernes mellemtrin, og som er blevet en stor succes på de danske folkeskoler. Projektet er baseret på undervisningsmateriale, der skal engagere eleverne med både bevægelse, samtaleopgaver og idéudvikling i grupper. Forløbet afsluttes med den helt store, digitale klimafest, når Børnenes Klimamøde går i luften den 18. august.

Her præsenteres de mange spændende klimaløsninger, som elever fra hele landet har udviklet, og der uddeles priser til de allerbedste ideer i fire forskellige kategorier, herunder: Hovedprisen, Den kreative klimaløsning, Den teknologiske løsning, Den gentænke løsning og Det bedste byggeri. Vinder-løsningen til hovedprisen får desuden en præmie til hele klassen i form af billetter til Nordisk Film Biografer.

Dagens værter, Sofie Østergaard og Nina Bendixen, vil tage eleverne gennem både faglige og sjove indslag, hvor bl.a. X-Factor finalisten Theodor kommer forbi og underholder i løbet af dagen, og så er der den store Klima-quiz, hvor der også er billetter til Nordisk Film Biografer på højkant.

Fra idé til virkelighed
En af priserne ved Børnenes Klimamøde 2022 gik til fire piger fra Lemtorpskolen i Lemvig, som modtog prisen for deres runde pizzaæske med intentionen om at spare pap. Idéen blev grebet af iværksætteren Erkan Berk, som planlægger at få den i produktion. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan børnenes innovative og krøllede hjerner kan plante frø til handlingsorienterede løsninger for fremtiden.

Hos Klimatorium er man forhåbningsfulde for fremtidens klima, når Børnenes Klimamøde tydeligt viser engagementet og kreativitet hos den kommende generation: ”Vores mål med Børnenes Klimamøde er at vise børn, at der arbejdes på højtryk for at finde løsninger. Vi står overfor store udfordringer, men hvis vi tænker kreativt og arbejder sammen, så kan vi opnå meget. Her er børns stemmer og gode spørgsmål virkelig værdifulde,” fortæller Sarah Lund, der er projektleder hos Klimatorium.

Læs mere om Børnenes Klimatopmødet og undervisningsmaterialet på
https://klimatorium.dk/boernen...

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Sofie Klindrup · sofie@have.dk · 25 48 37 49
Kathrine Clemmensen · kathrine@have.dk · 22 90 26 45

Om Klimatorium
Klimatorium er et innovativt klimacenter placeret på Danmarks vestkyst i Lemvig. Det er mødestedet, der samler civilsamfund, myndigheder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner til debat om livsstil, forebyggelse og tilpasning til de klimaudfordringer, vi står overfor.

Klimatorium skaber projekter, der styrker den grønne omstilling og tilpasser menneskets liv til de nuværende klimaudfordringer. Projekterne ser på løsninger indenfor kystnære klimaudfordringer, grøn energi, cirkulær økonomi samt vand og miljø, herunder indsamling og formidling af viden om saltvand i relation til klimatilpasning. Klimatorium arbejder endvidere på at udbrede forståelsen for klimaets situation i dag – og hvordan vi arbejder på at løse disse udfordringer. Det sker gennem en række årlige arrangementer og konferencer såsom Nationalt Klimatopmøde og Børnenes Klimatopmøde.

Klimatorium arbejder også internationalt med borgere og samarbejdspartnere i Europa og resten af verden, der alle har til formål at skubbe på innovative klimaløsninger og dermed bidrage til at bringe kloden i balance.

Emner

Kontakt

Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark