Gå til indhold
SERIES AWARDS 2021. Foto: Alexander Håkansson
SERIES AWARDS 2021. Foto: Alexander Håkansson

Pressemeddelelse -

Danmarks største seriefestival og Nordens første seriepris vender tilbage

Til november vender publikumsfestivalen AARHUS SERIES tilbage for fjerde gang, når en række aarhusianske kulturinstitutioner danner rammen for eksklusive snigpremierer, inspirerende talks og meet&greets med nogle af serieverdenens mest populære skuespillere, forfattere og instruktører. Til at skyde det hele i gang uddeles Nordens første rene seriepris, SERIES AWARDS, for andet år i træk og hylder den danske seriebranche med 11 forskellige kategorier.

AARHUS SERIES er en publikumsfestival for alle, der elsker serier og streaming, og sidste år besøgte mere end 3.000 film- og serieinteresserede publikummer festivalen i løbet af de fem dage, den fandt sted. Igen i år byder folkene bag festivalen indenfor til gratis serie-binge og spændende premierer, når festivalen løber af stablen fra den 2. – 6. november.

SERIES AWARDS byder på ny priskategori
I 2021 lancerede AARHUS SERIES i samarbejde med mediefestivalen THIS Nordens første rene seriepris SERIES AWARDS. Prisuddelingen er en hyldest til den danske seriebranche med 11 forskellige kategorier, der spænder fra “Bedste miniserie” til “Bedste manuskript”. Som noget nyt i år uddeles for første gang også prisen for "Årets Skuespilpræstation" for at hylde de præstationer, der foregår foran kameraet. Indstillingerne til nomineringer åbner den 15. august.

SERIES AWARDS finder sted den 3. november i Filmby Aarhus med et brag af en efterfest i Turbinehallen. SERIES AWARDS er gratis at deltage i og er åbent for publikum. Værterne er de succesfulde skuespillerbrødre Sebastian og Andreas Jessen. Showet udvikles i samarbejde med Pineapple Entertainment, der også står bag blandt andet Zulu Awards.

Publikumsfestivalen AARHUS SERIES åbner den 2. november 
AARHUS SERIES slår dørene op den 2. november, og under festivalen vil en række aarhusianske kulturinstitutioner danne rammen om fælles oplevelser, hvor de allerbedste serier og streaming-succeser præsenteres i storformat – herunder screeninger, premierer og fan sessions. AARHUS SERIES er gratis for alle og programmet for 2022 offentliggøres løbende.

Sideløbende med AARHUS SERIES løber branchefestivalen THIS af stablen fra den 1. – 4. november.

Køb billetter til THIS gennem linket her.
Læs mere om AARHUS SERIES her: www.aarhusseries.com
Læs mere om SERIES AWARDS her: https://aarhusseries.com/series-awards/
Læs mere om THIS her: www.thisaarhus.com

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere, kontakt venligst:
Sofie Klindrup / sofie@have.dk / 25 48 37 49
Stine Albrechtsen / stine@have.dk / 30 24 14 00
Felicia Jackson / feej@aarhus.dk / 28 30 90 91

Emner

Kontakt

Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark