Gå til indhold
Danmarks filmtalenter hyldes: Her er de nominerede….

Pressemeddelelse -

Danmarks filmtalenter hyldes: Her er de nominerede….

Stjerner som Claes Bang og Karen-Lise Mynster skal dyste mod fremtidens filmfolk i den femte udgave af Ekko Shortlist Awards, der afholdes på Bremen Teater lørdag den 24. november kl. 19.00.

Femte udgave af talenternes prisfest er nu gået ind i en afgørende fase. De nominerede ved Ekko Shortlist Awards 2018 er netop blevet afsløret i en livestreaming med vært Anders Lund Madsen samt skuespiller og manuskriptforfatter Ditte Hansen og Ekkos chefredaktør Claus Christensen fra juryen. Dermed er afstemningen åben frem til 19. november kl. 12, hvor alle kan være med til at stemme.

Juryen har indstillet fem film i elleve kategorier og publikums stemmer og juryens vurdering vejer lige tungt, når vinderne skal vælges. Derudover er seksten film automatisk indstillet til Shortlist Prisen (som vælges af juryen og indbringer vinderen 25.000 kroner) og Publikum Prisen (som vælges af publikum). Det er de film, der i det forgangne år har fået de bedste placeringer på den ugentlige Ekko Shortlist top 10.

145 kortfilm er kommet på onlinehitlisten Ekko Shortlist i perioden fra 6. november 2017 til 22. oktober 2018. Det er blandt de mange perler, at de nominerede film og talenter er blevet fundet.

Ekko Shortlist gik i luften den 14. april 2013 og nærmer sig 850 film.

Dokumentarfilm får flest nomineringer
Nomineringerne er blevet fundet af den femten mand store jury, der tæller filmfolk som skuespiller Mia Lyhne, instruktør Michael Noer og tv-vært Jakob Stegelmann.

For første gang i de fem år, Ekko Shortlist Awards er løbet af stablen, har en dokumentar opnået flest nomineringer. Men det er også en film ud over det sædvanlige.

Weltschmerz er stortalentet Jesper Dalgaards afgangsfilm fra Den Danske Filmskole. Den følger et ensemble på Glad Teater, hvor en blind kvinde får sin trup til at opføre et stykke, som skal hele hendes knuste hjerte.

Filmen er nomineret for bedste dokumentar, men har også vundet juryens gunst i fire andre kategorier: fotografering, klipning, scenografi og musik.

Fem nomineringer får også Kristian Håskjolds Forever Now, der er i spil til bedste fiktion og klipning samt kvindelige skuespiller for Frederikke Dahl Hansens stærke præstation.

Den har desuden været en af de mest populære film på Ekko Shortlist det forgangne år. Derfor er dramaet om et parforholds festlige afslutning også nomineret til Shortlist Prisen.

Forever Now skal blandt andre kæmpe imod Laurits Munch-Petersens barske drama Delfinen, der også er nomineret for bedste fiktion og kvindelige skuespiller til Pernille Andersen. Den får dermed fire nomineringer.

Tre af filmene til Shortlist Prisen var nomineret af juryen ved sidste års Ekko Shortlist Awards. De er nu i spil til den store pris, fordi de har opnået gode placeringer på Ekko Shortlist top 10 i perioden for dette års prisuddeling.

Etablerede skuespillere dyster mod nye talenter
Fire nomineringer får også Jonas Kærup Hjorts vilde, smukke og næsten dialogløse Om en måned, der foregår blandt beskidte fabriksarbejdere i en billedskøn verden. Den er nomineret for bedste fiktion, fotografering, scenografi og lyddesign.

Traditionen tro er de resterende nominerede for bedste fiktion også med i andre kategorier.

Michael Søndergaards Hotel Boy er nomineret for bedste originale musik, der er af electro-bandet Rumpistol, mens Claes Bang er nomineret for bedste mandlige skuespiller for rollen som homoseksuel politiker over for Youssef Wayne Hvidtfeldt.

Claes Bang er i sin kategori oppe imod garvede kolleger som Claus Bue fra Det vi mister og Kristian Halken fra Fodbolddommeren. Men kategorien byder også på helt nye navne. Abdel Mustafa er nomineret for sin energiske præstation i Min fjendes bror, mens Martin Laurits er det for sin modige rolle i Prøven.

Den femte nominerede for bedste fiktion er Sidsel Møller Johnsens Raniya, hvor en kvinde med mellemøstlig baggrund forelsker sig i en anden kvinde, men må holde det hemmeligt for sin familie. Shelly Jacqueline Levy er nomineret som bedste kvindelige skuespiller for sin titelrolle i filmen.

Denne kategori, hvor Frederikke Dahl Hansen og Pernille Andersen altså også er at finde, rundes af med Karen-Lise Mynster og Amalie Lindegård. De skildrer overbevisende komplekse kvinder i henholdsvis September og Nyforelsket.

Succes for filmværkstederne
De to sidstnævnte film er begge fra Den Danske Filmskole, som står stærkt i årets felt med sytten nomineringer.

Det er dog landets filmværksteder, som ligger i front med ikke færre end 26 nomineringer. Filmværkstedet i København tegner sig for 23 af dem, mens Aarhus og Odense får henholdsvis to og én nominering.

Den alternative filmuddannelse 18Frames på Fyn kommer op på fem nomineringer, mens sidste års topscorer – Super16 i København – må nøjes med én nominering. Kbh Film & Fotoskole har ligesom sidste år opnået tre nomineringer.

The Animation Workshop i Viborg får tre nomineringer, mens Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft for første gang er blandt de nominerede med to af slagsen.

Juryen for Ekko Shortlist Awards 2018:

Claus Christensen, chefredaktør på Filmmagasinet Ekko

Michael Noer, instruktør

Lotte Svedsen, instruktør

Ditte Hansen, skuespiller

Mia Lyhne, skuespiller

Jenny Lund Madsen, manuskriptforfatter

Amalie Næsby Fick, animationsinstruktør

Jakob Stegelmann, tv-vært

Nicole Horanyi, dokumentarinstruktør

Andreas Johnsen, dokumentarinstruktør

Nadim Carlsen, fotograf

Olivia Neergaard-Holm, klipper

Morten Groth Brandt, lyddesigner

Martin Dirkov, komponist

Sabine Hviid, production designer


Ekko Shortlist Awards 2018 – nominerede

Shortlist Prisen og Publikum Prisen

– nomineret af Shortlist-brugerne

Abu Adnan

Cirque Inception

Delfinen

Det hun så

Forever Now

Jazz

Jeg vil bare læse HF

Kein Problem

Mod resten af verden

Nulpunktet

Regnbuepiger

Simon G.H

Sofa

Spændetrøje

The Stranger Card

Walter & Alma

Bedste fiction

- nomineret af juryen


Delfinen - Laurits Munch-Petersen

Forever Now - Kristian Håskjold

Hotel Boy - Michael Søndergaard

Om en måned - Jonas Kærup Hjort
Raniya - Sidsel Møller Johnsen

Bedste dokumentar

- nomineret af juryen

Alene og bange? - Maria Winther Nørgaard
Grønthandleren - Maya Bram Sommer
Klub 27 - Mikkel Keldorf
Vidne - Louise Leth
Weltschmerz - Jesper Dalgaard

Bedste animation

- nomineret af juryen

Bacchus - Rikke Alma Krogshave Planeta

But Jane Was Deaf - Tobias Rud

Home Grown - William Reynish

Reverie - Philip Piaget

År 805 - Tor Fruergaard

Bedste manuskript

- nomineret af juryen

De voksnes rækker - Maj-Britt La Cour & Trine Breum

Det vi mister - Frederik Rye Nielsen

Halvmand - Morten Pape
Når vi ses igen - William Sehested Høeg
September - Lisa Jespersen & Sara Isabella Jønsson

Bedste kvindelige skuespiller

- nomineret af juryen

Delfinen - Pernille Andersen

Forever Now - Frederikke Dahl Hansen

Nyforelsket - Amalie Lindegård

Raniya - Shelly Jacqueline Levy

September - Karen-Lise Mynster

Bedste mandlige skuespiller

- nomineret af juryen


Det vi mister - Claus Bue

Fodbolddommeren - Kristian Halken

Hotel Boy - Claes Bang

Min fjendes bror - Abdel Mustafa

Prøven - Martin Laurits

Bedste fotografering

- nomineret af juryen

Elskede at drømme, drømmer om at elske - Kim Bech

Fucking lejemordere i telefonbogen - Kristoffer Engholm Aabo

Når vi ses igen - Kristian Arbs

Om en måned - Jacob Sofussen

Weltschmerz - Valdemar Cold Winge Leisner

Bedste klipning

- nomineret af juryen

Chrè - Ania de Sá Madsen

Forever Now - Kristian Håskjold

Fucking lejemordere i telefonbogen - Freja Borrowman & Nils Zidore
Fædreland - Jenna Mangulad

Weltschmerz - Denniz Göl Bertelsen

Bedste scenografi

- nomineret af juryen

Atelier - Josefine Else Larsen

Om en måned - Kirstine Auener og Amalie Skovhus Petersen

The Fabric - Lyuba Tsancheva Halacheva & Marianne Glenhammer

The Last Schnitzel - Gustav Pontoppidan

Weltschmerz - Mina Lejbølle

Bedste lyddesign

- nomineret af juryen

Atelier - Toke Gelardi Rønsholdt

Home Grown - Philip Flindt
Om en måned - Jonas R. Kirkegaard

Oscar - Christian Munk Scheuer

År 805 - Jess Wolfsberg

Bedste originale musik

- nomineret af juryen

Atelier - Johan Carøe & Hildur Gudnadóttir

Hotel Boy - Rumpistol

Reverie - Pablo Pico

The Last Schnitzel - Emir Yargin

Weltschmerz - Johan Carøe & Søren Stenager

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark