Gå til indhold
​Danmarks bedste lydbøger er fundet

Pressemeddelelse -

​Danmarks bedste lydbøger er fundet

Hele 12 prismodtagere kom på scenen i går, da Hotel Cecil dannede ramme om den første udgave af en fejring af danske lydbøger, Mofibo Awards. Med Cecilie Frøkjær ved roret blev der uddelt priser i seks kategorier, hvor både forfatter og indlæser kom på scenen og blev hyldet for årets lydbøger.

Lydbøger er en voksende tendens, der bliver mere og mere populære, og alene i januar blev der lyttet 3.679.687 timer på Mofibo, hvilket svarer til 420 års lytning. Derfor blev lydbøgerne hyldet i aftes, da den første udgave nogensinde af Mofibo Awards løb af stablen på Hotel Cecil i København. Her blev uddelt priser til forfatter og indlæser i de seks kategorier: børnebog, ungdomsroman, biografi og dokumentar, kærlighedsroman, krimi og spænding og roman. Der blev desuden uddelt den særlige Lytterprisen til en trofast og dedikeret lydbogslytter.

I de unges kategorier løb forfatter og producer Karsten Mungo og skuespiller Nicolaj Kopernikus med prisen for Årets Børnebog med lydbogen Det blå bjerg 1 – Valravnen, mens forfatter Ditte Wiese og skuespiller Mathilde Eusebius modtog prisen for Årets Ungdomsroman med for lydbogen Og så drukner jeg…

Filosof Morten Albæk tog prisen i kategorien Årets Biografi og dokumentar for sin bestseller Ét liv, én tid, ét menneske, ligesom der også var hæder til forfatter Anne Thorogood og skuespiller Camilla Lau i kategorien Årets Kærlighedsroman for lydbogen Ramt af dig.

Årets Krimi og spænding gik til forfatter Michael Katz Krefeld og oplæser Thomas Gulstad for lydbogen Mørket kalder, mens forfatter og dramatiker Marie Louise Cornelius og skuespiller Laura Drasbæk fik prisen for Årets Roman for lydbogen Hjerteblink – sæson 2.

Årets lytter er fundet

Ud over priserne i de seks lydbogskategorier blev der også uddelt en syvende pris – nemlig Lytterprisen til årets lytter. Mofibo Awards er lytternes pris, og derfor blev trofaste lyttere hyldede, som gang på gang sluger den ene lydbog efter den anden.

Vinderen af Lytterprisen blev Kate Baier fra Odense, og hun er dermed den første modtager af prisen nogensinde. Hun havde markeret sig som en trofast og dedikeret lytter med hele 3537 timers lytning i 2019.

De flotte vinderstatuetter fordelte sig således:

  • Årets Børnebog: Det blå bjerg 1 – Valravnen skrevet af Karsten Mungo Madsen og indlæst af Nicolaj Kopernikus.
  • Årets Ungdomsroman: Og så drukner jeg… skrevet af Ditte Wiese og indlæst af Mathilde Eusebius.
  • Årets Kærlighedsroman: Ramt af dig skrevet af Anne Thorogood og indlæst af Camilla Lau.
  • Årets Biografi og dokumentar: Ét liv, én tid, ét menneske skrevet og indlæst af Morten Albæk.
  • Årets Krimi og spænding: Mørket kalder skrevet af Michael Katz Krefeld og indlæst af Thomas Gulstad.
  • Årets Roman: Hjerteblink – sæson 2 skrevet af Marie Louise Cornelius og indlæst af Laura Drasbæk
  • Årets Lytterprisen: Kate Baier fra Odense

Den samlede begrundelse for vinderne kan læses i det følgende.

Motivationstekster

Årets Børnebog: Det blå bjerg 1 – Valravnen skrevet af Karsten Mungo Madsen og indlæst af Nicolaj Kopernikus

Det blå bjerg 1 – Valravnen formår på eksemplarisk vis at forene den gode historie med en kompetent indlæsning. Her får historien et ekstra lag ved at blive indlæst, fordi Nicolaj Kopernikus’ rolige stemme og velafbalanceret tempo løfter den fascinerende historie. Lytteren får lyst til at blive ved med at lytte, mens vi ligger godt og blødt i sofaen, og stemmen leder os gennem fortællingen. Gode lytteroplevelser begynder, når indlæsningen og historien mødes det helt rigtige sted, og det gør den hos Karsten Mungo Madsens Valravnen.

Årets Ungdomsroman: Og så drukner jeg… skrevet af Ditte Wiese og indlæst af Mathilde Eusebius

Ditte Wiese har begået en udpræget relevant og original fortælling, der rammer de unge dér, hvor de er, men den er samtidig relevant for deres forældre. Med andre ord er den autentisk og i øjenhøjde med sin målgruppe. Forfatteren rammer fornemt nutidens sprog, og historien taler til alle sanser. Når det gør ondt på Josefine, gør det også ondt på lytteren. Det er i den forstand en krævende fortælling, der lægger beslag på hele lytterens opmærksomhed, men den er aldrig svær at forstå.

Mathilde Eusebius som indlæser åbner teksten for os, og billederne strømmer os i møde. Hun skaber en god rytme med knivskarp, nærmest elegant karaktertegning. Lytteren er aldrig i tvivl om, hvor vi er, eller hvornår og hvem vi hører. Mathilde har en fantastisk empati med historien.

Årets Kærlighedsroman: Ramt af dig skrevet af Anne Thorogood og indlæst af Camilla Lau

Slår man op på brancheforeningen Romance Writers of Americas hjemmeside, nævnes to centrale elementer, som bør definere enhver kærlighedsroman: 1) en central kærlighedshistorie og 2) en følelsesmæssigt tilfredsstillende, håbefuld slutning.

Begge dele rammer Anne Thorogoods Ramt af dig rent og overbevisende.

Fortællingen følger en velkendt skabelon, men Anne Thorogood formår at gøre den gamle historie om to mennesker, der mødes, medrivende og vedkommende i en stilsikker og fermt serveret kærlighedsroman.

Camilla Laus fortolkning af teksten er eminent. Hun læser let og ubesværet og danner billeder for læseren uden at stå i vejen for fantasien med overdrevent spil. Tværtimod giver hun personerne lige akkurat nok karakter til, at man kan skelne dem fra hinanden og danne sine egne billeder.

Årets Biografi og dokumentar: Ét liv, én tid, ét menneske skrevet og indlæst af Morten Albæk

Ingen vil nogensinde kunne håndtere Morten Albæks tekst, som Morten Albæk kan. Han er ikke umiddelbart nogen professionel indlæser, men hans stemmeføring, indlevelse og begejstring ved selv at påtage sig opgaven, kompenserer til fulde. Han løfter sit stof og afspejler den fortrolighed, som han tydeligvis har med det. Tekst og oplæsning hænger med andre ord sammen og tilfører lytteroplevelsen en yderligere dimension. De indviede i Morten Albæks tankegods vil få noget ekstra ud af at få hans passionerede udlægning af egen tekst med i købet. Og nytilkommende vil føle sig velkomne og lade sig fascinere. Meget mere kan man ikke forlange.

Årets Krimi og spænding: Mørket kalder skrevet af Michael Katz Krefeld og indlæst af Thomas Gulstad

Mørket kalder er en klassisk krimi med et hæsblæsende plot og en stærk hovedperson med dilemmaer, der tvinger lytteren til at tage stilling. Den selvstændige historie om Cecilie Mars og hendes kamp mod den anonyme afpresser Lazarus står skarpt og rent og formidles mere end kompetent af indlæser Thomas Gulstad, der lader handlingen få den plads, den fortjener. Fortællingen vil være mere end bare underholdning, men formår også at lægge op til videre tanker hos lytteren om helt aktuelle problemstillinger om ret og selvtægt i et moderne samfund, hvor det stadig lykkes for mange gerningsmænd at undgå straf i sager om voldtægt. Det er den indignation og nerve, der bærer portrættet af en efterforsker under stort pres frem til vinderpladsen ved Mofibo Awards.

Årets Roman: Hjerteblink – sæson 2 skrevet af Marie Louise Cornelius og indlæst af Laura Drasbæk

Hjerteblink – sæson 2 er andet bind af et allerede etableret univers, og det er altid svært at komme ind i. Ikke mindst når strukturen i Hjerteblink er kompliceret med hele fem fortællestemmer, der flettes ind og ud af hinanden. Men med Laura Drasbæks dejlige stemme og forfatter Marie Louise Cornelius’ rene billeder har man intet valg: man må bare høre mere. Langsomt forføres vi ind i en historie, der udvikler sig til noget andet, end man lige tror. Der er flotte sløjfer og gode overgange. Laura Drasbæks skuespillerbaggrund gør udtalen klar og uforstyrrende, og hun spiller ikke sin tekst. Tværtimod leverer hun den og overlader resten til lytteren. De to er et godt makkerpar, og derfor er Hjerteblink – sæson 2 er årets vinder.


Billeder kan rekvireres ved henvendelse til HAVE A/S

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark