Gå til indhold
Casper Christensen. Foto: dk4
Casper Christensen. Foto: dk4

Pressemeddelelse -

Casper Christensen i KulturHave på dk4: "Jeg er i gang med at tilgive mig selv"

Casper Christensen har mange titler, og han har været en stor del af den danske selvforståelse, når det gælder komik, humor og satire. 

Casper Christensen var i 90’erne et nybrud og en reaktion imod de gængse formater i primært radio og tv i blandt andet ”Husk lige Tandbørsten”, ”Tæskeholdet”, ”Casper og Mandrilaftalen", Langt fra Vegas” og senere "Klovn".  

Denne rejse kan du høre meget mere om i aften kl. 20:00 på dk4, når Casper Christensen er hovedpersonen i aftenens udgave af "KulturHave".

Hudløs ærlig 

I samtalen med Christian Have fortæller Casper Christensen blandt andet om sit bedste bidrag til kulturen, samarbejdet med Frank Hvam, om hvad det er, der gør, at KLOVN-filmene har ramt noget særligt i den danske folkesjæl og om at tilgive sig selv. 

Casper Christensen er senest aktuel med bogudgivelsen ”CASPER” af forfatteren og journalisten Martin Kongstad. I bogen fortæller han hudløst ærligt om en karriere i overhalingsbanen med stoffer, sprut, svigt og utroskab, men også om hvordan han igennem sin tro har fundet en ny udgave af sig selv.

I samtalen beretter Casper Christensen også om, hvorfor og hvordan det at tro på det guddommelige har skabt en ny balance og ro i hans liv og været med til at skabe en helt anden relation til sin familie og børn. 

En ny udgave af Casper Christensen 

Netop vejen til troen gennem arbejdet med bogen har givet ham en helt ny indsigt i livet, som han fortæller om i aftenens afsnit af "KulturHave":

"Det har været et meget voldsomt og specielt projekt at lave den her bog, som var ved at blive lagt ned, fordi jeg ikke turde udgive den. Det viser sig, at det menneske, som jeg tror, jeg er, det er ikke sådan, folk opfatter mig. Der kigger jeg mig selv i øjnene: Hvem er jeg så? Hvilket signal sender jeg ud med den her bog? "

En indsigt der åbner op for en større proces om tilgivelse, hudløs ærlighed og ansvarlighed i Caspers liv. 

"Undervejs arbejder jeg så videre med mig selv, og til sidst ender bogen med, at jeg må sige til Martin (forfatteren, red.), at nu skal jeg døbes. Jeg har fundet ind til en tro... Jeg har jo levet et meget voldsomt liv med alkohol og stoffer - og alt mulig andet spændende. Det liv har kæmpe omkostninger for en selv og ens omgivelser. Men det viser også, at hvis man har kræfterne og lysten, så er der mulighed for at finde andre veje, hvor man vil opleve en stor glæde og kærlighed." 

Casper sætter i udsendelsen også ord på, hvordan det har været at prøve at ændre den måde, som folk opfatter ham på igennem sin spirituelle rejse. Selvom han også godt ved, at det at blive døbt i en alder af 52 år er specielt: 

"Det er besynderligt nok, hvis man tænker på, hvad jeg har fået sagt i Klovn, render nøgen rundt og laver alt mulig mærkeligt; men at sige til andre mennesker at jeg har en tro - at sige at jeg tror på Gud og Jesus - dét er sært nok meget mere tabubelagt end noget af det, jeg har lavet i Klovn. Folk er uforstående og kan ikke forholde sig til det. Der er en mærkelig berøringsangst." 

Se meget mere om Caspers rejse gennem komikken, sin drivkraft, ønsket om at inspirere andre og sin nyoplevede tro på Jesus i aften i "KulturHave" på dk4 klokken 20.00. 

”KulturHave” produceres i samarbejde med HAVE og dk4. 

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark