Gå til indhold
Bora Bora afholder international dansefestival for babyer

Pressemeddelelse -

Bora Bora afholder international dansefestival for babyer

Aarhus’ dansescene, Bora Bora, inviterer i uge 42 og 43 til seks unikke interaktive danseforestillinger for de 0-5-årige. Med festivalen DANS BABY DANS er det nemlig første gang i Danmarks historie, at der arrangeres en professionel dansefestival for de allermindste.

Til festivalen DANS BABY DANS får babyer og småfolk lov til at være med på scenen, når de kommer helt tæt på danserne, kravler ind i scenografien og danser med animerede figurer på gulvet. Festivalen sætter fokus på, at dans og bevægelse er medfødte og naturlige egenskaber, som alle mennesker på tværs af alle kulturer har til fælles. Samtidigt sikrer festivalen, at dans bliver en naturlig del af menneskers liv – helt fra begyndelsen.

Seks udenlandske og danske dansekompagnier præsenterer over seks dage seks interaktive forestillinger (i alt 18 visninger) for 0-5-årige. Alle forestillingerne er designet særligt for småfolkene med koreografier, der passer til de mindste kroppe.

Bora Bora og Børnekulturhuset indretter en hyggelig børnelounge til lejligheden. Her kan man hænge ud før og efter forestillingerne, spise sin madpakke, pusle og parkere sin barnevogn i tørvejr.

Festivalen er en del af en større satsning fra Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og Bora Bora på international kunst for de allermindste. I år afprøver Bora Bora denne form for festival for babyer og småfolk, som er den første af sin art i Danmark. Festivalen er allerede næsten udsolgt, så det bliver næppe den sidste.

Kunstnerisk leder for Bora Bora, Jesper de Neergaard, udtaler:

“Vores vigtigste mål med at drive en dansescene er gennem dans at vise mange forskellige billeder af verden, og hvad dans og bevægelse kan i vores samfund. Det er den ultimative grænsenedbrydende kunstform, fordi alle kan kommunikere gennem bevægelse og kropssprog. Det gælder ikke mindst babyer. Med DANS BABY DANS vil vi tage de små alvorligt og give dem kunst af høj kvalitet, der taler til sanserne. Kunsten er at lave rammer, så babyerne selv udvikler bevægelser og skaber ny kommunikation – måske kan forældrene og pædagogerne komme til at forstå de små på en helt ny måde. Menneskers udvikling er som altid det, der bestemmer vores fremtid. Dén starter med babyer, og fremtiden lige nu skal vi være ekstra kloge med at tilrettelægge.”.

Dans gør verden større og udvikler hjernen

Merete Cornet Sørensen, lektor ved Professionshøjskolen Absalon, der til dagligt forsker i æstetik og læring i børnehave og indskoling samt underviser i didaktik, æstetik og læring, udtaler om, hvorfor dans er brugbart også for de helt små børn:

”I en danseforestilling finder små børn et meget fokuseret univers, som giver dem en intens, poetisk oplevelse. Det er en vigtig del af deres opvækst, fordi dansen er med til at gøre deres verden større og inspirere dem til nye lege og en ny æstetisk læring. Dans og teater er på den måde et vigtigt alternativ til tv og spil, hvor mange børn i dag får de fleste af deres inputs.”

Kunstnerne, der deltager på festivalen, har alle arbejdet med den særlige målgruppe i årevis og mener, at der er noget helt særligt og vigtigt ved at optræde for de mindste. Forestillingen “Aupapa” er den på festivalen, der henvender sig til det alleryngste publikum. Spanske Estrella García siger om at lave kunst for babyer:

“Vi oplever, at kunst er et meget virksomt redskab til at hjælpe med udviklingen af små børns sanser og hjerner.”

Isabel Urpí, der er producent for det spanske kompagni Imaginart, der præsenterer forestillingen “Little Night” på festivalen, mener:

“Det mest usædvanlige ved den type publikum er deres ærlighed og umiddelbarhed. Deres forhold til kunsten er så direkte som at trække vejret.” Hun tilføjer: “Kunst er et uundværligt behov, der starter helt i begyndelsen af livet for alle – ligegyldigt alder, livsvilkår eller baggrund. Kunst handler ikke om ”at forstå” men om ”at opleve og erfare”. Den bør være en del af alles hverdag, for kunsten beriger os og gør os mere menneskelige.”

Festivalen finder sted 17.-19. og 24.-26. oktober formiddage og eftermiddage.

Projektet er en del af programmet for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Kontakt for mere information og pressebilleder i høj opløsning:

Hannah Oxenvad Svarrer / 28 60 07 27 / hannah@have.dk
Natasha Holst Bülow / 27 63 69 88 / natasha@have.dk
Lars Kjær Dideriksen, PR manager, Bora Bora / 22 72 00 79 / lars@bora-bora.dk

DANS BABY DANS - program

Little Night - Imaginart (ES) (1 1/2 til 3 år)
Up Side Down - Dalija Aćin Thelander (RS/SE) (2 til 5 år)
Aupapa - Zig Zag Danza (ES) (0 til 3 år)
Korp Korp - Ostwald (N) (6 mdr. til 3 år)
Caban - De Spiegel (BE) (3 mdr. til 3 år)
Himmel - Teater Minsk (DK) (1 1/2 til 5 år)

Læs mere om DANS BABY DANS og se det fulde program her. Se trailer her.

Billetter skal købes til både børn og voksne her.

Billetpris: 60 kroner her

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark