Bodilprisen 2022: Her er vinderne

For første gang nogensinde blev der til aftenens prisshow uddelt årets Bedste mandlige hovedrolle for en stemmepræstation, og det var ingen ringere end foregangsmanden Anders Matthesen, der løb med statuetten for sin præstation i Ternet Ninja 2. Susanne Bier blev tildelt årets Æres-Bodil for sit mangeårige imponerende arbejde og sin ambassadørrolle for dansk film ude i verden. Derudover honorerede Danske Filmkritikere særligt de danske dokumentarfilm i år med hele tre priser, hvilket er rekord. Den internationalt anerkendte Flugt løb med to priser – for Bedste dokumentar og Sær-Bodil for animationsarbejdet bag – mens instruktør Jesper Dalgaards arbejde med Kandis for livet gav ham Biografklub Danmark Talentprisen.

Statuetten for Bedste Film gik til debutanten Lisa Jespersen for dramaet Hvor kragerne vender, som også høstede en pris til Anne Sofie Wanstrup i kategorien Bedste kvindelige birolle.

HENT PRESSEFOTOS FRA AFTENEN HER (MAPPEN OPDATERES LØBENDE):
https://www.dropbox.com/sh/2dzw9y5dceyth0e/AABI6oPj48CtwLzlsSp4poVDa?dl=0
Fotograf: Lasse Lagoni

For 75. gang var den danske filmbranche samlet til Bodilfest, og sangskriver og skuespiller Annika Aakjær styrede slagets gang under aftenens gallashow på Folketeatret i København. Det var hendes første gang som Bodilvært, men aftenens store historie havde en anden first timer, Anders Matthesen, i hovedrollen. Han modtog nemlig prisen for Bedste mandlige hovedrolle for sin stemmepræstation i Ternet Ninja 2 – en hæder, som aldrig før var givet for en stemmepræstation.

Aftenens hovedpris for Bedste film gik til debutanten Lisa Jespersen for Hvor kragerne vender. Det var tredje gang i løbet af de seneste fem år, at en debutant modtager hovedprisen.

En anerkendelse af rutinerede kræfter
Årets Æres-Bodil blev uddelt til en af Danmarks største instruktører nogensinde, Susanne Bier. Fra sit gennembrud i komedien Den Eneste Ene til Oscarvinderen Hævnen og Netflix-succesen Bird Box har hun banet vejen og været en ambassadør i særklasse for den danske filmbranche – en rolle som Danske Filmkritikere i år hædrede med æresprisen.

For anden gang i karrieren gik prisen for Bedste kvindelige hovedrolle til Birthe Neumann – denne gang for hendes rolle som Karen Blixen i filmen Pagten. Helt nyt var det til gengæld for aftenens Bodildebutant og modtager af Bedste kvindelige birolle, Anne Sofie Wanstrup, der også var nomineret til Biografklub Danmark Talentprisen. Den pris gik i stedet til dokumentarinstruktøren Jesper Dalgaard for hans dokumentariske portræt af dansktop-bandet Kandis og ikke mindst dets fanskare i Kandis for Livet. Årets mandlige birolle gik til Lars Mikkelsen for hans rolle i Venuseffekten. Det var hans tredje Bodil.

En aften i animationens tegn
Det var ikke kun Anders Matthesen, der kunne lade sig hylde som årets bedste i sin kategori med en animationsfilm. Jonas Poher Rasmussens roste animerede dokumentar Flugt endte med at stå øverst på skamlen, da der skulle uddeles priserne for Bedste Dokumentar og årets Sær-Bodil – sidstnævnte blev uddelt til animator Kenneth Ladekjær og art director Jess Nicholls.

Biografsuccesen Margrete Den Første endte som aftenens hyppigste gæst på scenen, da filmen blev hædret med tre af de mere tekniske priser: Rasmus Videbæk for Bedste fotograf, Henning Bahs-prisen for scenografien gik til Søren Schwarzberg, og Bedste manuskript til trioen Charlotte Sieling, Jesper Fink og Maya Ilsøe.

I kategorierne Bedste amerikanske film og Bedste ikke-amerikanske film gik priserne til to film af kvindelige instruktører: Nomadland af Chloé Zhao og The Power of the Dog af newzealandske Jane Campion.

Den samlede modtagerliste samt begrundelserne kan læses i det følgende.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Amalie Søndergaard // amalie.sondergaard@have.dk // 28 58 81 50
Aleksander Arnbak // aleksander@have.dk // 61 16 05 09

Bodilvindere filmåret 2021

Bedste film: Hvor kragerne vender
Kvindelige hovedrolle: Birthe Neumann, Pagten
Mandlige hovedrolle: Anders Matthesen, Ternet Ninja 2
Kvindelige birolle: Anne Sofie Wanstrup, Hvor kragerne vender
Mandlige birolle: Lars Mikkelsen, Venuseffekten
Bedste dokumentar: Flugt
Bedste amerikanske film: Nomadland
Bedste ikke-amerikanske film: The Power of the Dog
Bedste Fotograf: Rasmus Videbæk, Margrete Den Første
Bedste Manuskript: Maya Ilsøe, Jesper Fink, Charlotte Sieling, Margrete Den Første
Æres-Bodil: Susanne Bier
Sær-Bodil: Kenneth Ladekjær og Jess Nicholls, animationsinstruktør, Flugt
Henning Bahs Prisen: Søren Schwartzberg, Margrete Den Første
Biografklub Danmark Talentprisen: Jesper Dalgaard

Motivationstekster

Bedste film: Hvor kragerne vender
Man kan sagtens grave store, almenmenneskelige fortællinger op af markens muld helt derude, hvor landmand søger brud og hvor kragerne vender. Det beviser Lisa Jespersen med sin debutfilm, der både favner det personlige og det universelle. Med enorm og kærlig loyalitet overfor alle sin karakterer tegner hun et underholdende og følsomt portræt af den unge forfatter Irina. Hendes barndom et sted i Udkantsdanmark har ved Gud ikke været noget at skrive hjem om, men til gengæld har hun kunnet gøre karriere ved at udstille sine rødder på skrift. Da Irina vender hjem til broderens bryllup, er hendes bog, der tydeligvis aldrig er blevet åbnet, skubbet ind mellem Jo Næsby og Jussi Adler-Olsen på reolen.

Men det er tydeligvis ikke kun på landet, at janteloven er blevet sprøjtet ind med modermælken. I de københavnske kunstnerkredse, som Irina bevæger sig i nu, klæber selvtilfredsheden værre end en kolort under skoen, mens manglen på udsyn og tolerance er så stort, at det ikke kan flyttes med et enkelt traktorlæs. Lisa Jespersen jonglerer fornemt med alle vores fordomme om både byen og landet, og vi kan ikke vente med at se, hvor hendes fine sans for det menneskelige cirkus tager os med hen næste gang. Tillykke

Bedste kvindelige hovedrolle: Birthe Neumann, 'Pagten'
Gennem årtier er vi blevet begavet med Birthe Neumanns voldsomt charmerende og komiske karakterfortolkninger på både film, tv og teatret. Og vi har måske vænnet os til hovedsageligt at se Neumann som neurose-nervøs eller flagrende forførende i bredt favnende roller. Måske derfor var det så grundvoldsrystende at se hende som Karen Blixen i Bille Augusts film ”Pagten”. Vi har stadig ikke fået armene ned over Neumanns kolde, intelligente portræt af Baronesse Blixen, den verdenskendte storyteller, der lod andre mennesker være brikker i de eventyr, hun ikke selv kunne udleve. Hendes præstation gav os et magisk løfte om, at vi aldrig kan vide os sikre på, hvad vi kan forvente af Birthe Neumann. Det er en pagt, vi gerne vil indgå i. Tillykke.

Bedste mandlige hovedrolle: Anders Matthesen, 'Ternet Ninja 2'
Danske Filmkritikere har aldrig uddelt en skuespil-Bodil til en stemmepræstation før. Men én gang skal være den første, og det er helt oplagt, at den tilfalder Anders Matthesen, som den foregangsmand, han er.

Som idémand, manuskriptforfatter og instruktør kan hans arbejde på gigahittet ’Ternet Ninja 2’ naturligvis ikke reduceres til stemmerne, men man må omvendt sige, at filmen om Askeladen og hans ninjaven ikke ville være det samme uden Matthesens uforlignelige multirøst, der giver liv til alt fra fordrukne Onkel Stewart til den topirriterende papfar Jørn.

Bodil-prisen får han for sin præcise besjæling af en 400 år gammel tøjdukke, som med perfekt komisk timing er det pikke-kællinge-mønster, der binder filmens patchwork af bramfri humor og store følelser sammen. Tillykke med den historiske pris!

Bedste kvindelige birolle: Anne Sofie Wanstrup, 'Hvor kragerne vender'
Både mens Anne Sofie Wanstrup gik på Den Danske Scenekunstskole, og efter at hun dimitterede i 2017, var hun en, man lagde mærke til på teaterscenen. Det er derfor ikke overraskende, at hun i 2019 modtog talentprisen ved Årets Reumert-uddeling.

Heldigvis medvirker hun nu også i film, og derfor kan vi hermed officielt melde os i heppekoret. I 2021 kunne vi faktisk nyde hendes skarpe, komiske timing i hele to spillefilm. Hun var elskelig som bramfri gartner i ”Venuseffekten”, men hun slog for alvor benene væk under os, da hun gav den som giftig bridezilla i ”Hvor kragerne vender”. Man kunne indvende, at det ikke er vildt god stil at belønne en ondskabsfuld mobber, men Anne Sofie Wanstrup personificerer ikke bare et barndomstraume, hun giver sin karakter så meget kantet tyngde, at man - næsten – kommer til at holde af hende. Altså Catrine. Anne Sofie Wanstrup elsker vi allerede. Tillykke.

Bedste mandlige birolle: Lars Mikkelsen, 'Venuseffekten'
Nej, Lars. Nøgleringen er ikke en rose. Det er en fisse. Og scenen, hvor du i rollen som Klaus gransker nøgleringen undrende med fingrene, er et af de fine eksempler på, hvordan du med få virkemidler gør gartner-Klaus til et ømt, lidtkikset og meget elskeligt menneske i Anna Emma Haudals ’Venuseffekten’.

Mens datterens kærlighedsliv spirer, er Klaus groet fast i sit, indtil han finder ny livsglæde i Annette Støvelbæks søde Susanne. Og sikke en god kemi, de to har!

Pludselig brillerer Klaus med danseevner og frikadeller i mesterklassen. Lars Mikkelsen gør en lille bifigur stor, så publikum mærker både længsel og seniorforelskelse i sædet. Stort tillykke med prisen.

Bedste dokumentar: ’Flugt’
Årets bedste danske dokumentarfilm har allerede gået sin sejrsgang verden over. Fuldt fortjent. Og der har slet ikke været nogen tvivl om, at ”Flugt” også skulle have en Bodil. Det er en film med en vision om at gøre noget, der næsten synes umuligt. En film, der er lavet med tålmodighed og vilje, ja årets vinder er nærmest lavet på trods.

Når det i forvejen er svært at få finansieret dokumentarfilm, kan vi ikke forestille os, at det ligefrem har hjulpet, at man har valgt at lave ”Flugt” som en animationsfilm; noget, der kræver flere penge og mere tid. Men det er netop dette greb, der gør ”Flugt” så unik.

Man mærker tydeligt den intense drivkraft og vilje til at fortælle historien om Amin, en afghansk flygtning. Det er en vigtig historie at fortælle i dag, hvor flygtningestrømme er et konstant fænomen, vi skal forholde os til. ”Flugt” er en historie til tiden, men det er også en universel historie. Den handler også om medmenneskelighed og forståelse for hinanden, uanset om man kommer fra København eller Kabul. Filmen er bevægende, øjenåbnende og velfortalt, og den tør gå nye veje og udvide dokumentargenrens grænser. Intet mindre. Derfor skal den have en Bodil. Tillykke.

Bedste amerikanske film: ‘Nomadland’
Den har vundet 247 priser allerede, blandt andet en Oscar for Bedste Film, og nu kulminerer ’Nomadland’s prishøst så med denne Bodil-statuette …

Spøg til side. Vi er i Danske Filmkritikere bare glade for også at kunne hylde kinesisk-amerikanske Chloé Zhaos usædvanligt smukke portræt af USA’s knoklende underklasse. Det er måske nok en filmkliché, at landskabet kan være en hovedperson i sig selv, men her passer det virkelig; Zhaos utrolige brug af naturligt lys og uendelige billeder fra USA’s ørkenstater er fundamentet for den ro og fællesskabsfølelse, der gør filmen om de moderne nomader nærværende. Sjældent har systemkritik været båret af en så ren empatisk og billedpoetisk nerve.

Bedste ikke-amerikanske film: ‘The Power of the Dog’
Der skulle åbenbart en outsider til at omskrive den amerikanske westernmyte og få den til at føles relevant i 2021. Den newzealandske mesterinstruktør Jane Campion skræller langsomt hemmelighederne af sin banjospillende machocowboy Phil Burbank, der undertrykker både intellekt og seksualitet med uhyggelig giftighed. Campion får det bedste frem i Benedict Cumberbatch, der som svogeren fra helvede får sin egen Sherlock Holmes til at ligne en hyggeonkel, og hun udfolder sublimt en finaleakt, man kan tale om længe. Heldigvis kunne man kortvarigt se ’The Power of the Dog’ i biografen herhjemme, for filmen fortjener i den grad det store lærred.

Bedste fotograf: Rasmus Videbæk, 'Margrete Den Første'
En storslået, episk film kræver storslåede, episke billeder, hvor man kan mærke historiens vingesus.

Men når selvsamme film handler om mennesker og svære moralske og personlige valg, ja, så kræver det også billeder fulde af nerve og nærvær, stoflighed og stemning. Billeder, hvor man kommer tæt på individerne i centrum og de rum, de befinder sig i. Charlotte Sielings Margrete Den Første rummer det hele, og det skyldes ikke mindst filmfotograf Rasmus Videbæks kamera.

Det bevæger sig elegant rundt på den nordiske dronnings slot og sørger for, at vi ved, hvad hun tænker og føler, mens hun kæmper med beslutningen om at ofre én for at redde mange. Videbæk giver os riget, magten og æren på Margretes borg, og vi bliver suget ind i en fortidig, men også levende og moderne verden af politik, penge og rænkespil med betydning for nationer. Derfor – fordi Rasmus Videbæk mestrer det store i det små og det små i det store – skal han have en Bodil for Bedste Fotograf 2022 for sit arbejde på Margrete Den Første. Tillykke.

Bedste Manuskript: Charlotte Sieling, Maya Ilsøe & Jesper Fink, 'Margrete Den Første'
Mange biografiske film skøjter gennem hovedpersonens liv fra fødsel til død, men med Margrete Den Første får vi et skarpt skåret stykke danmarkshistorie, som forbilledligt gør det ellers komplekse stof lyslevende på det store lærred.

Charlotte Sieling, Maya Ilsøe og Jesper Finks manuskript fortæller et engagerende politisk og personligt drama om dronningen ved at kondensere fortællingen omkring konflikterne, da hendes afdøde søn måske, måske ikke, dukker op i levende live. Der er langt mellem historiske manuskripter, som på den måde får blandet storpolitik og mor-polemik, så der er spænding til det sidste. Og så er det jo altså aldrig en dårlig ide at skrive en strålende hovedrolle til Trine Dyrholm. Tillykke

Æres-Bodil: Susanne Bier
Hvis alle følelsesforagtere og pessimister i den danske filmbranche var ludobrikker, havde Susanne Bier så slået dem hjem nu? Det tør vi godt sige ja til. Gennem sin over 30 år lange karriere som filminstruktør har Susanne Bier vist, at fortælleglæde, talent og hårdt arbejde er en stærk kombination i en stormomsust branche. Susanne Bier er ikke sådan at vælte af brættet. Det er vi meget taknemmelige for i Danske Filmkritikere.

Susanne Bier debuterede i 1991 med det svenske familiedrama ”Freud flytter hjemmefra”, og hun holdt i nogle år fast i sine svenske forbindelser. I 1999 brød hun så for alvor igennem lydmuren med ny-klassikeren ”Den eneste ene”. Den romantiske komedie fik en hel generation til at gå rundt at sige ”Meget mærkeligt firma…” og ”Syv år, Niels!”.

”Den eneste ene” blev den mest sete danske film i 1990’erne, og så indbragte den Susanne Bier hendes første Bodilpris. Den anden fik hun for dogmefilmen ”Elsker dig for evigt”, og med den film slog Bier fast, at hun var en uomgængelig hovedskikkelse i dansk films nye guldalder. Det var i 00’erne, at det blev tydeligt, at hendes behændige fortælletalent perfekt matchede de store eksistentielle fortællinger og det psykologiske drama. Det viste hun i film som ”Brødre”, ”Efter brylluppet” og ”Hævnen”.

I ironiens og sarkasmens tidsalder gik Bier modigt sin egen vej og var ikke bange for at give os nærbilleder af familietragedier, kærlighedsforviklinger og menneskelig smerte. Det fik man også øje på i USA. Hun lavede sin første Hollywoodfilm i 2007 med ”Thing We Lost in the Fire”. Siden har udlandet trukket mere og mere i dansk films førstedame, og vi synes godt, vi kan tillade os at kalde hende dansk films største eksportsucces.

Susanne Bier har slået Netflix-rekorder og vundet alverdens priser for både sit film- og tv-arbejde. Hun var den første dansker, der fik to Oscarnomineringer. Og så er hun den første kvindelige instruktør, der har vundet både en Oscar, en Golden Globe, en Emmy og en European Film Award. Vi topper gerne med en Æres-Bodil.

Der er ingen tvivl om, at Susanne Bier har åbnet døre og lavet store sprækker i glasloftet til glæde for nye generationer af filminstruktører. Hun går forrest i forandringsprocesserne, som når hun aktivt arbejder for at modernisere Oscar-prisen i Akademiets Board of Governors som den første dansker nogensinde. Det er svært at forestille sig nogen bedre ambassadør for dansk film. Stort tillykke!

Sær-Bodil: Kenneth Ladekjær & Jess Nicholls, 'Flugt'
Årets og aftenens Sær-Bodil går til Kenneth Ladekjær og Jess Nicholls – en mand og en kvinde, hvis arbejde har høstet et hav af priser rundt omkring i verden og ovenikøbet fået hele tre Oscar-nomineringer. Alligevel er det nok de færreste, der kender deres navne, for som henholdsvis animator og art director lever man ofte et skjult liv i kulisserne. Lad os derfor lige gentage dem: Kenneth Ladekjær og Jess Nicholls. Det er to personer, der har sat nye standarder for dansk animation med deres arbejde på Jonas Poher Rasmussens uafrystelige film ”Flugt”.

Med inspiration fra kunstnere som Edward Hopper og den russiske landskabsfotograf Alexander Gronsky, såvel som fra film som Lee Chang-dongs Burning og Marc Forsters Drageløberen, har de skabt et helt særegent, visuelt univers, der præcist formidler de mange nuancer, der er i historien om Amin og hans flugt fra Afghanistan til Danmark.

De lader for eksempel animationen skifte fra postkortagtige billeder af afghanske bjerge badet i blødt pastellys til flygtige sort/hvide-abstrakte linjer, så vi præcist forstår, hvilke sindsstemninger der formidles. Stregen i ”Flugt” er - ligesom Bodilmodtagerne selv - både ydmyg og ambitiøs på én gang.

Fra begyndelsen af projektet har de haft et internationalt udsyn, de har troet på, at dansk animation sagtens kunne rejse og blive en global oplevelse. Også selv om budgetterne har været slidsomme små. Men nød lærer dygtige animatorer at gå deres egne veje. Og med ‘Flugt’ viser de animation i særklasse - smuk, rørende og uforglemmelig. Tillykke.

Henning Bahs-prisen: Søren Schwarzberg, 'Margrete Den Første'
Det må være en gave for enhver scenograf og production designer at få som opgave at genskabe fortiden, især hvis den fortid ikke er så fjern, og man derfor har både fotografier og levende billeder at læne sig op ad. Men det må være en ganske særlig udfordring at skulle bevæge sig 600 år tilbage i tiden og forsøge at genskabe et nordisk kongerige, der var engang.

Selvfølgelig findes der historiske beretninger, malerier, arkæologiske undersøgelser og andre kilder at læne sig op ad. Men i sidste ende handler det om, hvad scenografen, kostumieren og instruktøren sammen synes virker troværdigt – det skal føles levende og vedkommende. Det skulle jo nødig sande til i støvet historisk korrekthed.

Den balancekunst lykkes i høj grad i Charlotte Sielings Margrete Den Første, hvor scenograf Søren Schwarzberg har genskabt 1400-tallets Kalmarunion med så sikker sans for detaljer og tid og sted, at man ikke tvivler på, at det var sådan, det var, og sådan, det så ud. Derfor skal han have Henning Bahs-prisen for bedste scenografi 2021. Tillykke.

Biografklub Danmark Talentprisen: Jesper Dalgaard, 'Kandis for livet'
Hvem kunne have drømt om, at en kunstnerisk film om dansktop skulle blive et dokumentarhit af uhørt format?

Men det er netop Jesper Dalgaards æstetisk kompromisløse indkapsling af Johnny Hansen og hans inkarnerede fans, der gør ’Kandis for livet’ så enestående: Både stilistisk gennemført i traditionen efter Ulrich Seidl og drevet af et dybt solidarisk blik for sorgen, ensomheden og fællesskabet blandt de medvirkende. Det indlysende stortalent Jesper Dalgaard betoner dokumentarfilmens poetiske sandhed – som vi åbenbart har haft brug for at blive mindet om. Vi spår Jesper Dalgaard en stor karriere. Tillykke.