Gå til indhold
Asta Kamma August og Diluckshan Jeyaratnam hyldes som årets nye skuespiltalenter ved Lauritzen-prisen 2018

Pressemeddelelse -

Asta Kamma August og Diluckshan Jeyaratnam hyldes som årets nye skuespiltalenter ved Lauritzen-prisen 2018

Asta Kamma August og Diluckshan Jeyaratnam modtager begge Lauritzen Fondens Believe in You-pris, når Lauritzen Fonden uddeler priser inden for skuespil, film og TV søndag den 9. september på Folketeatret.

Lauritzen Fonden har for 7. år i træk fundet Danmarks spirende kvindelige og mandlige skuespiltalent til modtagelse af årets Believe in You-priser. Prisen gives til to unge talenter, der har gjort sig flot bemærket i løbet af året eller som i det hele taget har markeret sig som store talenter med potentiale fremadrettet. I år går priserne til de to skuespillere Asta Kamma August og Diluckshan Jeyaratnam, som udover hæderen også modtager 20.000 kroner for deres bemærkelsesværdige skuespilpræstationer. Prisen er tidligere gået til årets vært Pelle Emil Hebsgaard, samt blandt andre Esben Smed, Danica Curcic, Mikkel Boe Følsgaard, Natalie Madueño, Joachim Fjelstrup og Sara Hjort Ditlevsen.

De to nye stjerneskud modtager den flotte pris søndag den 9. september på Folketeatret i København, hvor Lauritzen Fonden også uddeler de øvrige priser. Heriblandt uddeles landets største skuespilpris, Lauritzen-prisen. Derudover uddeles også Lauritzen Fondens Visionspris, Lauritzen Fondens Wauw-pris, Lauritzen Fondens Børne- & Ungepris og Lauritzen Fondens Backstagepris.

Den kvindelige modtager af Lauritzen Fondens Believe in You-pris, Asta Kamma August, er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus i 2017. Hendes store gennembrud kom med rollen som Ofelia i Vendsyssel Teaters opsætning af Hamlet i 2017, hvor hun på mesterlig vis portrætterede den danske prins’ skrøbelige forlovede. Asta Kamma August udtaler om modtagelsen af Lauritzen Fondens Believe in You-pris: “Jeg er simpelthen så taknemlig og glad og overvældet over at skulle modtage denne pris! Det betyder enormt meget at få sådan et her klap på skulderen!”

I motivationen for at vælge Asta Kamma August som modtager af Lauritzen Fondens Believe in You-pris siger priskomitéen: ”Asta Kamma August, vi tror på dig, når du står på en scene. Du er præcis og nærværende, og så har du en udstråling, en integritet og en følsomhed, som brænder igennem. Du overbeviser, overvælder og varmer. Man bliver helt uvægerligt optaget og opslugt af de roller, du spiller med både stilhed og vulkan, sårbarhed og råstyrke.”

Den mandlige prismodtager Diluckshan Jeyaratnam er uddannet fra musicallinjen på Den Danske Scenekunstskole i Fredericia i 2017. Som musicalperformer er Diluckshan Jeyaratnam kendt for sine roller i Fredericia Teaters produktioner, blandt andet i hovedrollen som Moses i ”Prinsen af Egypten” fra 2018 og sigøjnerkongen Clopin i ”Klokkeren fra Notre Dame” fra 2016.

Som reaktion på modtagelsen af årets Believe in You-pris siger Diluckshan Jeyaratnam: ”Det er en stor ære for mig at modtage denne pris. Jeg ser den som en kæmpe motivation og bekræftelse på at jeg er på rette spor, og at jeg skal blive ved med at arbejde ydmygt og hårdt for det jeg brænder for.”

Priskomitéens begrundelse for at vælge Diluckshan Jeyaratnam som årets mandlige talent lyder således: ”Diluckshan er allerede én vi taler om i branchen. De succesforestillinger han er med i på Fredericia Teater, det indtryk han gør, det rene, ærlige og ukrukkede udtryk han har som skuespiller, den tilstedeværelse han fylder scenen med - og ikke mindst - den stemme han har fået i gave, skal nok alt sammen gøre, at vi alle om lidt siger navnet Diluckshan Jeyaratnam uden at blinke.”

Bagerst: motiveringstaler fra priskomitéen samt en oversigt over tidligere modtagere af Believe in You-prisen.

Med venlig hilsen

Have Kommunikation

Tlf. 33 25 21 07


Motiveringstale til Asta Kamma August

Kære Asta Kamma August

Du er god - vi tror på dig, når du står på en scene. Du er præcis og nærværende, og så har du en udstråling, en integritet og en følsomhed, som brænder igennem.

Du overbeviser, overvælder og varmer. Man bliver helt uvægerligt optaget og opslugt af de roller, du spiller, og af de spørgsmål og følelser, du er med til at formidle. Det har gjort sig gældende lige fra de første teaterforestillinger og film, du har spillet med i.

Jeg husker med stor glæde tilbage på præsentations-forestillingen ”De Rene Rum” fra 2016, som du optrådte i som næsten nybagt skuespiller på Aarhus Teater. Det var noget af et sært stykke – en tekst og en iscenesættelse spækket med symboler, ritualer og referencer til f.eks. religiøse mirakler. I al den bizarre indviklethed og alt det mystiske, som fandt sted formåede du – som noget der i den grad sprang i øjnene - at gøre dit spil nærmest ufatteligt fyldt med naturlighed, samtidig med at du lod dit spil lyse af et rasende vanvid.

Din exceptionelt mærkbare følsomhed går igen i alt det, du har med at gøre som skuespiller.

Vi nød igen dit talent på Aarhus Teater i bekendelses-forestillingen ”My Heartache brings all the Boys to the Yard”. Publikum sad rundt om på scenen i sofaer ligesom I skuespillere. Og da du - som den første - rejste dig op og med en skøn blanding af charmerende generthed og en slags ultimativ ligefremhed blottede din sårbarhed, var vi ubetinget med på forestillingens projekt og præmis.

Samme nerve – og samme evne til at rumme både stilhed og vulkan, sårbarhed og råstyrke udfoldede du som Ophelia i ”Hamlet” på Vendsyssel Teater året før – i 2017 – samme år, som du blev færdig på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Og de samme fornemme egenskaber har du demonstreret på film indtil flere gange.

Vi tror på dig - derfor skal du have Lauritzen Fondens Believe in You-pris 2018.

Tillykke – og held og lykke på rejsen.

Motiveringstale til Diluckshan Jeyaratnam

Diluckshan Jeyaratnam. Vi kan lige så godt begynde at øve os på at sige navnet.

Diluckshan er allerede én vi taler om i branchen. Og de succesforestillinger han er med i på Fredericia Teater, det indtryk han gør, det rene, ærlige og ukrukkede udtryk han har som skuespiller, den tilstedeværelse han fylder scenen med - og ikke mindst - den stemme Diluckshan har fået i gave - og som han har udviklet, arbejdet med og som går direkte i sjælen på os i salen - skal nok alt sammen gøre, at vi alle om lidt siger navnet Diluckshan Jeyaratnam uden at blinke.

Født i Danmark med tamilsk baggrund fra Sri Lanka. Spiller tromme og andre instrumenter og har sunget hele livet. Selvfølgelig. Laver YouTube covers. De smukkeste sange fra den anden side af kloden, der får en nordboer som mig, til at lytte og gå med Diluckshan ind i en fremmed og ukendt toneverden, hvor han jo også har hjemme. Diluckshan har også medinstrueret, komponeret musik til og spillet med i en prisbelønnet tamilsk film.

Knap færdiguddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Fredericia, fik han sit gennembrud som sigøjnerkongen Clopin i Disneys Klokkeren fra Notre Dame. Diluckshan blev derefter hentet til USA for at være med til at udvikle musicaludgaven af Prinsen af Egypten. Og han blev rost til skyerne ved verdenspremieren på Fredericia Teater, hvor han spillede Moses både på dansk og engelsk.

Diluckshan drømmer om nye udfordringer, om en karriere udenfor Danmark, om Broadway. Det ville ikke være spor forbavsende hvis det skulle lykkes.

Da jeg var censor ved Diluckshans afgangseksamen i faget Drama på Musical-performeruddannelsen i Fredericia, måtte jeg lige tørre tårerne væk inden lyset blev tændt igen.

Jeg tror på dig, Diluckshan. Og det gør vi alle. We believe in you! Tillykke med prisen.


Oversigt over tidligere modtagere af Lauritzen Fondens Believe in You-pris:

2017: Fanny Bernth & Patrick Baurichter

2016: Natalie Madueño & Esben Smed

2015: Sicilia Gadborg Høegh & Joachim Fjelstrup

2014: Sara Hjort Ditlevsen & Pelle Emil Hebsgaard

2013: Danica Curcic & Jonas Fly Filbert

2012: Lise Baastrup & Mikkel Boe Følsgaard

2011: May el-Toukhy & Nikolai Bjørn-Andersen

Om Lauritzen-prisen

Lauritzen-prisen er en pris, der går på tværs af scenekunsten, film og tv-dramatik. Den tildeles hvert år en mandlig og en kvindelig skuespiller, der har markeret sig med unikke skuespillerpræstationer enten på teatret, på film, i radiodrama eller tv-serier. Prisen har markeret sig som én af de absolut største skuespilpriser i Danmark og består af 250.000 skattefri kroner, der årligt gives til en mandlig og en kvindelig skuespiller.

Prismodtagerne udvælges af en priskomité bestående af Lauritzen Fondens formand Jens Ditlev Lauritzen, sceneinstruktør Geir Sveaass, CEO i Apple Tree Productions Piv Bernth, film- og TV-kritiker Kim Skotte, journalist og forfatter Me Lund, rektor på Den Danske Filmskole Vinca Wiedermann, repræsentant for Lauritzenslægten Jan Lauritzen, teateranmelder på Aarhus Stiftidende Kirsten Dahl og teaterchef på Folketeatret Kasper Wilton.

Lauritzen Fonden har en ambition om at være med til at skabe forandring i det danske samfund gennem indsatser, der har til formål at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at blive aktive og inkluderede borgere i Danmark. Ved den årlige prisuddeling præsenteres tre udvalgte projekter, der er eksempler på Lauritzen Fondens almennyttige arbejde.

Henkel-prisen blev oprindeligt indstiftet i 1965, men er siden 1993 kaldt Lauritzen-prisen og blevet markeret ved et årligt prisarrangement, der i de seneste år er foregået på Folketeatret i København. Sidste år gik Lauritzen-prisen til Danica Curcic og Ole Thestrup. Tidligere modtagere af Henkel-prisen og Lauritzen-prisen tæller prominente navne som Thure Lindhardt, Søren Malling, Sidse Babett Knudsen, Ulf Pilgaard, Nikolaj Lie Kaas, Jesper Langberg, Paprika Steen, Nicolas Bro, Trine Dyrholm, Søren Sætter-Lassen, Sofie Gråbøl, Malene Schwartz, Lisbeth Dahl, Lene Maria Christensen, Susse Wold, Ulla Henningsen, Kirsten Lehfeldt, Bodil Udsen, Ghita Nørby og ikke mindst Bodil Kjer, som var den allerførste modtager i af Henkel-prisen i 1965. 

Emner

Regions

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark