Gå til indhold

Pressemeddelelse -

ASKEPOT - THE MUSICAL udgiver de splinternye sange af Rasmus Seebach!

I aften er der premiere på ASKEPOT - THE MUSICAL i Tivolis Koncertsal, men allerede nu kan publikum høre hele det eventyrlige soundtrack, som netop er udgivet af Lion Musicals og Live Nation. Soundtracket består af helt nye sange skrevet af hitmageren Rasmus Seebach i samarbejde med Ankerstjerne og Andreas “Maskinen” Sommer, hvor store stemmer som Stig Rossen, Johanne Milland, Pelle Emil Hebsgaard og Caroline Henderson løfter musikken til nye højder, der når langt ud over scenekanten.

Der er lagt op til en vaskeægte popfest, når soundtracket fra ASKEPOT - THE MUSICAL udgives i dag. Soundtracket indeholder 12 numre fra forestillingen, der er langt fra dem, man kender fra den klassiske kærlighedshistorie om Askepot. Soundtracket til musicalen er lavet af en af Danmarks allerstørste musikere og sangskrivere; Rasmus Seebach, i samarbejde med Ankerstjerne og Andreas “Maskinen” Sommer. Det er popmelodier, som vi kender fra Rasmus’ eget univers, det er legesygt og det er ikke mindst eventyrligt.

“Jeg havde ærligt aldrig troet, at det skulle blive gennem arbejdet med ASKEPOT - THE MUSICAL, at jeg skulle skrive nogle af de bedste sange, jeg længe har været med til at lave. Hele processen sammen med verdens bedste Anker og Andreas har været et nyt eventyr. Vi har skrevet pop med hjertet - det er netop det, vi elsker allermest”, udtaler Rasmus Seebach.

Eventyrlige sangstemmer
Det er store stemmer, der vækker soundtracket til live. Sangene rangerer på en bred pallette, der på den ene side tager udgangspunkt i årtiers dansk musiktradition, og på den anden side ikke er bange for at føre musikken i nye retninger.

Johanne Milland, der spiller vores allesammens Askepot, åbner ballet med den melankolske ballade “Plot Twist”, der emmer af tjenestepigen Askepot, når hun med sin smukke og kraftfulde stemme drømmende synger om at ønske sig et andet liv end det, hun har. Hele Danmarks musicalkonge Stig Rossen takker af med ASKEPOT - THE MUSICAL som karrierens sidste musicalforestilling. Meget passende deler Stig Rossen, i rollen som Kongen, ud af gode råd og livserfaringer i sangen “Den Mand Du Ka´ Bli’”. Pelle Emil Hebsgaard sætter gang i festen med sangen “Partystarter”, der tager publikum med en tur på technoklub i Berlin. Rasmus Brohave har sin musicaldebut i ASKEPOT - THE MUSICAL, og med det energiske og poppede nummer “Så’n En Som Mig”, springer han ud i sangens verden med manér.

Sangene kan allerede købes her
Sange kan streames på din foretrukne platform. Tilgå link via QR-kode

Handlingen i ASKEPOT - THE MUSICAL
Lige midt i nutidens pulserende og travle modebranche møder vi Ella, en hårdtarbejdende og håbefuld ung kvinde, der drømmer om en plads blandt designere, catwalks og topmodeller. Det store modeshow er lige rundt om hjørnet, men Ella er på bunden af hierarkiet, ude af stand til at sige fra over for urimelige chefer og arbejdsforhold. Helt galt går det, da Ella midt i showet slår hovedet og besvimer. Da hun vågner, befinder hun sig pludselig i en magisk eventyrverden. Fuld af forvirring forsøger Ella at finde vejen ud af sin mærkelige drøm og tilbage til virkeligheden. Hendes vej ud af eventyret byder både på et møde med Den Gode Fe, et par smukke sko af glas og ikke mindst et romantisk kys med Prinsen under stjernerne…

Eventyrligt tophold bag scenen
Bag manuskriptet står Line Knutzon, en af Danmarks sjoveste dramatikere, der for første gang træder ind på musicalens store scene. Igennem de seneste 30 år har Line Knutzon slået sit navn fast som en af vores mest originale dramatikere og er især kendt for værker som Snart kommer tiden, Guitaristerne og Først bliver man jo født.

Danmarks pt. mest omtalte modedesigner, Soeren Le Schmidt, står bag forestillingens spektakulære haute couture-kjoler og -kostumer. Thomas Agerholm instruerer og med succeser som Seebach – The Musical, Shu-bi-dua – The Musical, Klokkeren fra Notre Dame – The Musical, Atlantis og The Bodyguard – The Musical på CV’et har han for længst slået sit navn fast som en af landets førende musicalinstruktører. Med sig har han scenograf Benjamin La Cour, der skaber forestillingens eventyrlige scenografi.

ASKEPOT – THE MUSICAL får verdenspremiere 7. marts i Tivolis Koncertsal. Herefter tager musicalen på en omfattende Danmarksturné til Aarhus, Odense, Esbjerg, Aalborg, Ringsted, Viborg, Vejle og Randers.

Fakta om ASKEPOT – THE MUSICAL

Sangene:

  • Plot Twist - Johanne Milland
  • Icon - Cristopher Schøllhammer Rørmose & Stig Rossen
  • Voila! Ta Dah! - Pelle Emil Hebsgaard & Lise Lotte Beck Andersen
  • Den Mand Du Ka´ Bli’ - Stig Rossen
  • Brand New Evergreen - Johanne Milland & Cristopher Schøllhammer Rørmose
  • Mor(d) På Dansegulvet - Johanne Milland & Fie Alberte Damgaard-Lauritsen
  • Ella - Pelle Emil Hebsgaard
  • Så’n En Som Mig - Rasmus Brohave
  • Party Starter - Pelle Emil Hebsgaard
  • Ingen Kære Mor - Fie Alberte Damgaard-Lauritsen, Maja Glenber & Kirstine Moses
  • Nogens Prinsesse - Johanne Milland
  • Hey Cinderella - Lise Lotte Beck Andersen

Holdet:

  • Sange og sangtekster: Rasmus Seebach i samarbejde med Ankerstjerne og Andreas Sommer
  • Manuskript: Line Knutzon
  • Instruktør: Thomas Agerholm
  • Scenograf: Benjamin La Cour
  • Kostumer: Soeren Le Schmidt
  • Koreograf: Nellie Bethel
  • Lysdesign: Jeppe Lawaetz
  • Kreativ Executive Producent: Thomas Langkjær
  • Produktionsselskab: Lion Musicals i samarbejde med Live Nation

Rolleliste:

  • Askepot/Ella: Johanne Milland
  • Prinsen/Jean Claude Barriere: Cristopher Schøllhammer Rørmose
  • Den onde stedmor/Mrs. Poolstick: Caroline Henderson
  • Kammertjener/Andreas: Rasmus Brohave
  • Kongen/Chef for modehuset: Stig Rossen
  • Den Gode Fe/Chefdesigner: Pelle Emil Hebsgaard
  • Jacqueline (stedsøster)/Model #1: Kirstine Moses
  • Fleur (stedsøster)/Model #2: Maja Glenber
  • Samt stort ensemble og liveorkester

Billetinfo:
Premiere: 7. marts 2024 i Tivolis Koncertsal

Spilleperiode:

  • København: 7. marts – 7. april, 2024. Tivolis Koncertsal. Billetbestilling: www.ticketmaster.dk
  • Aarhus: 17. – 21. april 2024 og 15. – 19. maj 2024. Musikhuset Aarhus. Billetbestilling: www.musikhusetaarhus.dk
  • Odense: 24. – 27. april 2024. Odeon. Billetbestilling: www.odeonodense.dk
  • Esbjerg: 1. – 5. maj 2024. Musikhuset Esbjerg. Billetbestilling: www.mhe.dk
  • Aalborg: 8. – 12. maj 2024. Aalborg Kongres & Kultur Center. Billetbestillling: www.akkc.dk eller på tlf. 99 35 55 66
  • Viborg: 22. – 26. maj 2024. Tinghallen. Billetbestilling: www.tinghallen.dk
  • Vejle: 29. maj – 2. juni 2024. Vejle Musikteater. Billetbestilling: www.vejlemusikteater.dk
  • Randers: 5. – 9. juni 2024. Værket. Billetbestilling: www.vaerket.dk

Emner

Kontakt

Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark