Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Angela Bundalovic kæmper for overlevelse som ung kvinde i stenalderen i ny brutal trailer til FREMMED - DET FØRSTE OPGØR

Scanbox Entertainment og MOTOR kan i dag præsentere traileren og plakaten til det autentiske overlevelsesdrama FREMMED - DET FØRSTE OPGØR, der er instrueret af spillefilmsdebutanten Mads Hedegaard. Filmen er en intens og nervepirrende fortælling om hævn, overlevelse og tilgivelse, som handler om en ung kvindes kamp for at overleve i stenalderen for 6.000 år siden. FREMMED - DET FØRSTE OPGØR er den første danske spillefilm, der foregår i stenalderen i Danmark.

I traileren tages publikum med 6.000 år tilbage til et uigenkendeligt Danmark dækket af vild urskov. Her kæmper den unge kvinde Aathi, spillet af Angela Bundalovic, en ihærdig kamp for at overleve i en rå og barsk virkelighed. Sammen med sin familie er Aathi rejst til det, vi i dag kalder Danmark, for at starte et nyt liv, men mødet med en lokal jægerstamme får skæbnesvangre konsekvenser. Det voldsomme sammenstød mellem de to stammers vidt forskellige levemåder viser, hvor nådesløst det kan være, når kulturer kolliderer og skal forsøge at finde en måde at forenes på. Samtidig skildrer traileren det øjeblik, der blev den spæde start på den største kulturforandring i menneskets historie: Den brutale overgang fra jægerstenalder til bondestenalder, hvor vi begyndte at dyrke jorden og blive til et landbrugssamfund.

FREMMED - DET FØRSTE OPGØR er netop blevet offentliggjort som afslutningsfilm på Nordens største filmfestival, Göteborg Film Festival, og er en del af deres Nordic Spotlight program.

Filmen får landsdækkende biografpremiere herhjemme den 6. marts 2025.

Se traileren her.
Download traileren her.

Handlingen
For 6.000 år siden, midt i stenalderens Danmark, er to verdener på kollisionskurs. Som de første bønder nogensinde ankommer den unge kvinde Aathi med sin familie til det sydlige Skandinavien, i dag kaldet Danmark. Efter et skæbnesvangert møde med en lokal jægerstamme, bliver hele familien, undtagen Aathi og hendes lillebror Tharan, slået ihjel. Alene i den gigantiske og farlige urskov har de to søskende ikke andet valg end at søge tilflugt hos den jægerstamme, der slog familien ihjel. Her bliver de tvunget til at indordne sig jægernes livssyn, tro og traditioner. Gradvist bliver kravene til, hvad Aathi må underlægge sig mere og mere nådesløse - og Aathi må beslutte sig for om hun vil tage hævn.

Stortalentet Angela Bundalovic i den altoverskyggende hovedrolle
I hovedrollen som den unge kvinde Aathi ses Angela Bundalovic, som er kendt for sine roller i Martin Skovbjergs romantiske drama København findes ikke (2023) og Nicolas Winding Refns Netflix-serie Copenhagen Cowboys (2023). Angela Bundalovic fik sin tidlige filmdebut som dommerens datter i Voksne Mennesker i 2005, hvorefter hun uddannede sig i dans og koreografi på Den Danske Scenekunstskole. Senere har hun bl.a. medvirket i Netflixs store hitserie The Rain (2018) samt i ungdomsserien Limboland (2020-2021)

I rollen som lederen af den fjendtlige jægerstamme har MOTOR sikret sig stjernen Danica Curcic. Hun er i dag en af sin generations største danske skuespillere, med store roller i tv-serier såsom Equinox (2020) og Kastanjemanden (2021) på Netflix og i Lars Vons Triers RIGET EXODUS (2023), såvel som i spillefilmene Stille Hjerte (2014) og Undtagelsen (2019) samt Ønskebarn (2022) og Camino (2023).

Holdet bag filmen
FREMMED - DET FØRSTE OPGØR er instrueret af spillefilmsdebutanten Mads Hedegaard, som ligeledes har skrevet manuskriptet i samarbejde med Jesper Fink. Mads Hedegaard har tidligere stået bag succesfulde dokumentarfilm, såsom Kraniebrud - eller 'er du ikke lidt for ung til at optegne dine erindringer?' (2017) og Kim Kanonarm og rejsen mod verdensrekorden (2021), der begge blev nomineret til en Robert Pris. Sidstnævnte turnerede også på flere internationale filmfestivaler og blev udtaget til konkurrence på CPH:DOX.

Manuskriptforfatter Jesper Fink står bl.a. bag storfilmene Før frosten (2019), der gav ham en Robert-nominering for bedste manuskript og en Bodil-nominering for årets talent, samt Margrete den første (2021). Senest har Jesper Fink medvirket som manuskriptforfatter på dramaerne Birthday Girl (2023) og Vejen Hjem (2024).

For at sikre autenticitet i filmen, har Mads Hedegaard allieret sig med en af landets førende sprogforskere, Tobias Mosbæk Søborg, der har udarbejdet hele to nye fiktive sprog til de to stammer i filmen. Hertil har et hold af forskere fra Nationalmuseet anført af Lasse Vilien Sørensen, en af landets førende stenalderforskere, været med som konsulenter på filmen for at bidrage til autenciteten.

FREMMED - DET FØRSTE OPGØR er produceret af MOTOR ved Andreas Hjortdal og co-produceret af Mer Film i Norge. Filmen distribueres i Danmark af Scanbox Entertainment og sælges internationalt af REinvent International Sales. Filmen er finansieret med støtte fra DFI, NFI, Nordisk Film og TV Fond, Creative Europe MEDIA Program, DR, NRK, SVT og YLE.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere information, kontakt undertegnede:
Emilie Baggesen Selin // emilie@have.dk // 26 11 41 04
Picasa Emily Askjær Grand // picasa@have.dk // 30 13 88 80

Fakta om FREMMED - DET FØRSTE OPGØR

Cast:

  • Aathi: Angela Bundalovic
  • Oomo: Danica Curcic
  • Tharan: Benjamin Ahnstrøm Sharifzadeh
  • Iokan: Mari Kiss
  • Wana: Sándor Funtek
  • Choama: Abigél Szőke
  • Faderen: Erik Ollé
  • Moderen: Katalin Homonnai

Holdet bag:

  • Instruktør: Mads Hedegaard
  • Manuskript: Mads Hedegaard og Jesper Fink
  • Producer: Andreas Hjortdal
  • Fotograf: David Bauer
  • Klipper: Mark Bukdahl
  • Scenograf: Kristóf Pataricza & Maza Orsolya
  • Komponist: Raymond Enoksen
  • Lyddesign: Andreas Sandborg
  • Kostumedesigner: Nina Grønlund

Øvrige:

  • Produktionsselskab: MOTOR
  • Distribution: Scanbox Entertainment
  • Internationalt salg: REinvent International Sales
  • Finansieret med støtte fra: DFI, NFI, Nordisk Film og TV Fond, Creative Europe MEDIA Program, DR, NRK, SVT og YLE
  • Premieredato: Den 6. marts 2025
  • Varighed: 115 minutter

Profiler:

Mads Hedegaard
Mads Hedegaard er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2017 og har siden stået bag succesfulde dokumentarer, som Kraniebrud - eller 'er du ikke lidt for ung til at optegne dine erindringer?' (2017) og Kim Kanonarm og rejsen mod verdensrekorden (2021), der begge blev nomineret til en Robert Pris. Med sidstnævnte markerede Mads Hedegaard sig både herhjemme og i udlandet, da filmen turnerede på flere internationale filmfestivaler og blev udtaget til konkurrence på CPH:DOX. Med FREMMED - DET FØRSTE OPGØR debuterer han på det store lærred med sin første spillefilm.

Angela Bundalovic
Angela Bundalovic er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2019. Hun debuterede allerede som skuespiller i 2005 i filmen Voksne Mennesker, som blev vist på filmfestivalen i Cannes. Angela Bundalovic er derudover kendt for sin rolle i Netflix-serien The Rain (2018), samt medvirken i ungdomsserien Limboland (2020-2021). Senest har Angela Bundalovic haft hovedroller i Nicolas Winding Refns krimiserie Copenhagen Cowboys (2023) og Martin Skovbjergs romantiske drama København findes ikke (2023), hvortil hun modtog prisen for bedste europæiske skuespiller ved Lecce European Film Festival for sin præstation.

Danica Curcic
Danica Curcic er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2012 og blev kort efter en del af ensemblet på Det Kongelige Teater. Senere har hun indtaget teaterscenen i Romeo og Julie (2014) og Lort (2015) på Husets Teater, der begge førte til en Reumert-nominering for Bedste kvindelige hovedrolle. Alene i 2014 medvirkede Danica i hele fire spillefilm: All inclusive (2014), Fasandræberne (2014), Lev stærkt (2014) og Stille hjerte (2014), som hun modtog en Robert- og Bodilpris for. Samme år blev Danica Curcic udnævnt som Shooting Star ved filmfestivalen i Berlin og modtog ligeledes Ove Sprogøe Prisen. Danica Curcic har senere medvirket i en lang række spillefilm, som bl.a. tæller Mødregruppen (2019), Undtagelsen (2019), Skyggen i mit øje (2021), Ustyrlig (2023) og senest Camino (2023). Danica fik sit amerikanske TV-gennembrud i serien The Mist (2017) og har efterfølgende taget flere internationale skridt med bl.a. den danske Netflix krimiserie Kastanjemanden (2021).

Emner

Kategorier

Kontakt

Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Rådgiver 30138880
Media Content Panel
FREMMED_70x100_KEYART_RGB_LOWRES.jpg
FREMMED_70x100_KEYART_RGB_LOWRES.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
1984 x 2835, 5,83 MB
Download
Media Content Panel
10_STRANGER_00263752_David Bauer DFF.jpg
10_STRANGER_00263752_David Bauer DFF.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4608 x 2592, 4,31 MB
Download
Media Content Panel
08_STRANGER_00263753_David Bauer DFF.jpg
08_STRANGER_00263753_David Bauer DFF.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4608 x 2592, 7,68 MB
Download
Media Content Panel
07_STRANGER_00263764_David Bauer DFF.jpg
07_STRANGER_00263764_David Bauer DFF.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4608 x 2592, 6,97 MB
Download
Media Content Panel
05_STRANGER_00263755_David Bauer DFF.jpg
05_STRANGER_00263755_David Bauer DFF.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4608 x 2592, 8,44 MB
Download
Media Content Panel
04_STRANGER_00175024_David Bauer DFF.jpg
04_STRANGER_00175024_David Bauer DFF.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4608 x 2592, 3,97 MB
Download
Media Content Panel
03_STRANGER_00263768_David Bauer DFF.jpg
03_STRANGER_00263768_David Bauer DFF.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4608 x 2592, 6,64 MB
Download
Media Content Panel
02_STRANGER_00263763_David Bauer DFF.jpg
02_STRANGER_00263763_David Bauer DFF.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4608 x 2592, 6,55 MB
Download
Media Content Panel
01_STRANGER_00263756_David Bauer DFF.jpg
01_STRANGER_00263756_David Bauer DFF.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4608 x 2592, 2,93 MB
Download

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark