Gå til indhold
Anders Refns DE FORBANDEDE ÅR har vundet hovedprisen ved stor indisk filmfestival

Pressemeddelelse -

Anders Refns DE FORBANDEDE ÅR har vundet hovedprisen ved stor indisk filmfestival

Scanbox Entertainment, Space Rocket Nation og Vulkan Film kan i dag fortælle, at Anders Refns historiske storfilm DE FORBANDEDE ÅR har vundet hovedprisen ved International Film Festival of India (IFFI) i Goa.

DE FORBANDEDE ÅR blev en stor succes i biograferne herhjemme, hvor den nåede at sælge hele 370.000 billetter, før den blevet taget af plakaten i utide på grund af Corona-krisen.

Det er imidlertid langt fra kun danskerne, der er begejstrede for Anders Refns storslåede drama. Filmen har nemlig netop vundet hovedprisen, Golden Peacock Award, ved den 51. udgave af International Film Festival of India.

Med prisen følger en pengepræmie på 4 millioner indiske rupi, som omtrent svarer til 335.000 kr., der skal deles mellem Anders Refn og producer Lene Børglum.

DE FORBANDEDE ÅR er indtil videre solgt til USA, Australien, New Zealand og UK.
DE FORBANDEDE ÅR er, foruden International Film Festival of India, udtaget til San Diego International Jewish Film Festival, der løber af stablen den 11.-21. februar. Filmen er tidligere blevet vist på Shanghai International Film Festival, Hansestadt Lübeck Nordische Filmtage Lübeck, Noordeliijk Film Festival og European Film Forum Scanorama.

Om filmen
DE FORBANDEDE ÅR er Anders Refns største og mest ambitiøse film til dato. Filmen skildrer krigens nådesløse greb om en dansk familie i de første år af besættelsen (1940-43), hvor samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland eksisterede.

I filmens ses et stjernespækket skuespillerensemble inkl. Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Mads Reuther, Gustav Dyekjær Giese, Sara Viktoria Bjerregaard, Lue Dittmann Støvelbæk, Sylvester Byder, Tommy Kenter, Pernille Højmark, Cyron Melville og mange flere.

DE FORBANDEDE ÅR fik premiere den 9. januar 2020 som en del af Biografklub Danmark, og blev vist i 128 biografer over hele Danmark. Opfølgeren – DE FORBANDEDE ÅR 2 – OPGØRET vil få premiere i 2022.

Handlingen
DE FORBANDEDE ÅR sætter fokus på samarbejdspolitikken i Danmark i besættelsestiden under 2. Verdenskrig og skildrer krigens nådesløse greb om en dansk familie i de første år af besættelsen (1940-43), hvor samarbejdspolitikken eksisterede.

Karl Skov er en selfmade, succesfuld ejer af en stor elektronikfabrik og har en kone og fem børn. De lever det gode, privilegerede overklasseliv på Strandvejen nord for København, da nazisterne besætter Danmark i april 1940.

Karl kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, men for at beskytte sin familie og ansatte begynder han modstræbende at producere til det tyske marked. Det bringer ham ind i et kontroversielt samarbejde med besættelsesmagten og medfører smertelige brud i familien.

Med venlig hilsen
HAVE A/S

For yderligere information, kontakt venligst:

Rikke Hesselholt, rikke@have.dk, mobil: 28433893

Fakta om DE FORBANDEDE ÅR

Holdet bag

  • Instruktør: Anders Refn
  • Manuskriptforfattere: Anders Refn og Flemming Quist Møller
  • Fotograf: Morten Søborg
  • Lyddesign: Kristan Selin Eidnes Andersen og Thomas Jæger
  • Komponist: Nikolaj Hess
  • Scenograf: Sarah Maria Fritsche
  • Producent: Lene Børglum
  • Produktionsselskab: Space Rocket Nation ApS og Vulkan Film
  • Produceret med støtte fra: Det Danske Filminstitut, TV 2 Danmark, FilmFyn og Filminvest/ Trondheim.
  • Udviklet med støtte fra: Creative Europe.
  • Budget: 25 mio. kr.
  • Distribution: Scanbox Entertainment
  • DE FORBANDEDE ÅR er en del af Biografklub Danmarks sæson 2020

Rolleliste

  • Karl Skov: Jesper Christensen
  • Eva Skov: Bodil Jørgensen
  • Aksel Skov: Mads Reuther
  • Helene Skov: Sara Viktoria Bjerregaard
  • Knud Skov: Lue Dittmann Støvelbæk
  • Valdemar Skov: Sylvester Byder
  • Michael: Gustav Dyekjær Giese
  • Annelise: Pernille Højmark
  • Svend: Cyron Melville
  • Direktør Berg: Tommy Kenter
  • Aage: Steen Stig Lommer
  • Georg: Paul Hüttel
  • Minister Bang: Peter Schrøder
  • Granny: Anne Marie Helger
  • Henrik Holm: Anders Heinrichsen
  • Agnes: Julie Agnete Vang
  • Sara: Birthe Neumann
  • Louise: Patricia Schumann
  • Beatrice: Anna Stokholm
  • Sten: Lars Simonsen
  • Britta: Lisa Carlehed
  • Hans: Benjamin Boe Rasmussen
  • Mortensen: Jesper Lohmann

Og mange flere

Øvrigt

  • Varighed: 152 min.
  • Lyd: 5.1
  • Format: Scope

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark