Gå til indhold
Anders Ands gamle punkband drager på turné i Trekantområdet

Pressemeddelelse -

Anders Ands gamle punkband drager på turné i Trekantområdet

Når Anders And, Knahrvorn og Højbens gamle punkband gendannes, fører turbussen dem gennem Trekantområdet. Det er et ægte rock n’ roll-eventyr, som samtidig minder læserne om alle de fantastiske oplevelser, man kan få inden for landets grænser. Historien udkommer med Anders And & Co. nr. 41 til oktober.

I 2018 var Anders And og ungerne på skattejagt i Nordjylland, hvor de lagde vejen forbi steder som Hjallerup Marked, Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke og Grenen. Sidste år gik turen til Sønderjylland, da Anders havde fået job på tv-programmet Den Store Kagemaraton som en vis Mette Blomsterand var vært for.

I Anders And & Co. nr. 41, som udkommer til oktober, får vi så den hæsblæsende historie, om Anders And, der gendanner sit gamle punkband og drager på turné i Trekantområdet.

Anders er naturligvis bandets frontfigur, og han flankeres af Højben på guitar og Knahrvorn bag trommerne. Som en rammende satire over virkelighedens rockbands er de interne stridigheder altid på nippet til at splitte bandet ad, og historien rummer masser af små nik til musikhistorien, som ikke mindst voksne rockfans vil sætte pris på.

Rip, Rap og Rup påtager sig tjansen som bandets managere, og undervejs går turen blandt andet forbi StreetDome i Haderslev og Bølgen i Vejle, som Anders’ band i ægte Beatles-stil spiller på taget af.

Bag historien står et dansk makkerpar: Manuskriptet er nemlig skrevet af Sune Troelstrup, mens Flemming Andersen har tegnet historien.

”Vi lever netop nu i en ekstraordinær tid, hvor vi ikke kan rejse frit rundt i verden, sådan som vi plejer. Det kan selvfølgelig være frustrerende – men samtidig er det også en fantastisk anledning til at kigge os omkring og få et nyt fornyet blik for alt det, som vi kan opleve inden for landets grænser,” forklarer Gitte Hoffmann Hansen, som er marketingchef hos Egmont Publishing, der udgiver Anders And & Co. Hun forklarer videre:

”Med denne historie håber vi således ikke kun på, at læserne vil føle sig stærkt underholdt af det rock n’ roll-eventyr, som Anders og kompagni begiver sig ud på. Vi vil også gerne være med til at inspirere læserne til øget udforskning af alle de storslåede oplevelser, som Danmark – og ikke mindst Trekantområdet – har at byde på.”

Anders And & Co. nr. 41 udkommer den 8. oktober. Pris: 39,95 kr.

Med venlig hilsen
HAVE

For yderligere information, kontakt venligst:
Stine Albrechtsen
stine@have.dk
30 24 14 00

Emner

Kategorier

Kontakt

Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark